Måned: januar 2009

Far

Far

Kære Far Jeg savner dig. Sgu. Mit liv er godt. Sgu. Men det ved du – det er jeg overbevist om. Jeg har så svært ved at finde de rigtige ord til dig, men jeg har brug for at fortælle dig at jeg elsker dig. […]

Post ID: 3660

På Julias blog ligger et pragtfuldt indlæg om modige veninder. Det fik mig til at tænke… (uha, det skal man passe på med, det skidt!) I dejlige bloggende kvinder! Det er på tide vi selv samler mod til at være modige! Dagens udfordring til alle […]

Din original

Din original

Da jeg gik i 7. klasse gik det op for mig, at min veninde havde noget jeg ikke havde…

Hun havde opdaget et band og klædte sig nu som den karismatiske forsanger; stramme leggins med leopardprint, sorte støvler og sokker, løse t-shirts og en forvasket skjorte hængende løst udenover eller bundet skødesløst om hofterne. Hendes hår var altid udslået og hun havde en sort bandana om håret og en rød bundet om sit ene håndled.

Og så havde hun en hamster. Den hed Axl.

Jeg troede jeg skulle DØ, så jaloux var jeg på hendes fede stil og hendes mod.

Men mest af alt, fordi jeg pludselig så hende i et andet lys end nogen andre jeg kendte: hun havde inspiration, hun havde ideer!

Jeg gjorde alt der stod i min magt for at gøre hende kunsten efter – men uanset hvor meget jeg baksede og masede synes jeg aldrig helt det lykkedes for mig at lure andre deres stil og ideer af.

Hvis jeg var heldig slap jeg nogenlunde fra mine eksperimenter med at kopiere de ideer jeg opfangede i bladene, på den brand new tv-station Mtv og hos mine klassekammerater.

Men ofte var jeg knap så heldig i mine forsøg; jeg husker alt, alt for tydeligt den periode hvor jeg malede hele mine øjenlåg plus stykket op til øjenbrynet med den mest charmerende orange øjenskygge jeg kunne opdrive. Det var så også inden jeg havde opdaget konceptet mascara…

Eller dengang hvor jeg selv synes det var en ganske glimrende ide at klippe mine jeans i laser, for det havde jeg set nogle andre gå med.

Jeg havde bare ikke lige fanget, at bukserne skulle være trevlede på den helt rigtig slidte måde, og helst i afmålte doser – så mine bukser endte bare med at ligne noget som Edvard Saksehånd havde lavet i raseri.

(Den refleksion fik jeg så først gjort mig, da jeg havde været med klassen på cykeltur og jeg for det første frøs af helvede til, og for det andet bitterligt fortrød at jeg havde taget lyserøde underbukser på…)

Jeg forstod det ikke dengang.

Jeg forsøgte jo at gøre som de andre; have antennerne ude og forsøge at suge de gode ideer til mig, og alligevel endte jeg altid med at føle mig som den grimme misforståede ælling.

Jeg tror endelig jeg forstår det nu.

Det har taget mig 2o år at nå hertil, men jeg tror jeg er ved at være dér 🙂

Det er jo netop ikke meningen at jeg skal halse rundt på jagt efter andres ideer! Meningen er, at inspirationen, ideerne skal komme indefra – hurra!

Det er SÅ uforståeligt, at jeg er blevet nødt til at stoppe op!

Det vil jo sige, at jeg skal tvinge mig selv til at lytte ordentlig efter, når ideerne pludselig bobler op til overfladen. Det sker oftest når jeg i forvejen er fordybet i ét eller andet kreativt. Eller når jeg skal sove.

Kunststykket er at turde tro på, at de ideer der udspringer af … ja, af hvad i grunden?… er GODE NOK!

Jeg skal ikke være en dårlig kopi, men tro nok på mig selv til at turde være en original. AMEN!

Tør du?

Optimalt frustreret

Optimalt frustreret

Jeg er frustreret lige præcis så optimalt, at det helt nøjagtigt er muligt for mig at række mig på tåspidserne og gribe efter mulighederne! Det føles som at gå op ad en lang, lang trappe: Hvis man kigger hele vejen op af trappen kan den […]

Kjolen uden navn

Kjolen uden navn

Jeg var helt overbevist om at jeg var færdig med kjolen, da jeg lagde den fra mig sidst. Men som det altid sker, så udvikler tingene sig mellem mine hænder, og pludselig var den ikke længere dét jeg troede. Jeg har bygget videre, lavet om, […]

Trine?

Trine?

SuperSyret!

Den smilende kvinde i midten (med det lyse, stribede forklæde) hed præcis det samme som jeg gør.

Jeg aner ikke hvem hun er, men det er da nogengange de mærkeligste ting man kan finde ud af på nettet!

Det er en OMMER!

Det er en OMMER!

Kære Trine Tak for tilsendt materiale til en bog. Forlægger xxx har kigget på det og bedt mig meddele, at det ikke er noget for os. Venlig hilsn xxx Nå – ok. “Ikke noget for os” – hvorfor kommer så harmløs en sætning pludselig til […]

En god dag!

En god dag!

Man ved det har været en god dag, når – man midt i arbejdsdagen opdager at man har ondt i maven. Af grin. – ungerne i bilen hjem spontant begynder at synge ‘Skille-ma-dinga-dinga-duuuu’ – der ligger den skønneste pakke i postkassen fra Lis, det sødeste væsen. […]

Kursus i næste måned

Kursus i næste måned

Jeg skal som bekendt holde kursus i næste måned, og jeg er igang med at forberede.

Jeg har givet mig selv den begrænsning at jeg udelukkende må anvende materialer jeg kan finde rundt om i huset!

Meningen er, at de ting jeg har med skal inspirere de flittige sy-piger til selv at få tonsvis af ideer til hvordan deres gamle ragelse kan blive til lækre projekter!

Blandt andet har jeg syet denne mappe til papirer/tegninger/fotos eller andet lækkert.

Jeg har brugt pap som indmad – du kender dét der hejs der altid ligger inde i et lagen, når man køber det.

Stoffet er rester, og knappen er betrukket med sjovt broderi, som jeg har scoret fra en gammel dug jeg engang fandt i en genbrugsbutik.

 

(Jeg burde måske lige ha´strøget stoffet inden jeg syede i det….)

Kreativ på kommando

Kreativ på kommando

  I vores familie er vi kreative på kommando! Vi har sågar indført faste tidspunkter i ugens løb, hvor alle har mulighed for frie udfoldelser. ‘Krea-tid er når man skaber noget. Når vi har krea-tid aftaler man et tidspunkt hvor man får udfordringer, og prøver at […]