Måned: juni 2009

Skatten i smatten

Skatten i smatten

Billedet her er fra 2007 hvor Nibe redede vores liv! På trods af elendigt vejr og latterlig økonomi blev det festivallen der tog præmien som årets højdepunkt. 4 dage til at flette fingre, savne ungerne og få gode fælles oplevelser – det var så afgørende […]

33

33

1/3 af 100 år – så lyder det ikke af så meget 😉 Det var skide svært at blive 30 – det er ingen hemmelighed. Jeg stod for sølle 3 år siden og så mig selv i spejlet og frygtede den person der stirrede tilbage […]

Tidspres

Tidspres

Den vil være så perfekt til en kølig festival-aften. Jeg strikker på livet løs for at blive færdig i tide.

Jeg har lavet et vævestrikket stykke forneden på ponchoen.

For 10 år siden sad jeg også foran computeren, dengang i vores lillebitte kollegiehus. Jeg var temmelig gravid med Æseløret og ventetiden føltes lang.

Strikkepindende klirrede, og på nettet fandt jeg en pragtfuld hjemmeside der handlede om vævestrik – jeg sugede til mig af inspiration, jeg VILLE lære hvordan man gjorde.

Mette der havde lavet siden var enormt sød og vi mailede frem og tilbage om hvordan man kan konstruere sine egne vævestrik-mønstre. Der kom fede, spændende resultater ud af mine forsøg, for teknikken er let at forstå og sjov at lege med!

Pludselig for kort tid siden dukkede Mette op igen på min skærm – sørme om ikke Faster Mette har en blog, totalt inspirerende som dengang. Det er helt vildt sjovt at ‘mødes’ igen så lang tid efter og få øje på at nogle ting stadig er de samme.

Mette – tusinde tak for at du inspirerer mig, dengang som nu 🙂

Farvel

Farvel

Det lykkedes…. Vi nåede faktisk frem til sommerferien, uskadte og med alle lemmer og forstanden (næsten) intakte. De sidste 2 uger har været så hektiske at jeg har drømt om huskelister og alt det jeg mangler at få styr på – for af én eller […]

Se min kjole

Se min kjole

Mit kyniske radarblik lader i disse dage ikke tvivlen komme meget til gode i mit klædeskab. Men ret skal være ret; jeg har ting hængende som jeg meget nødigt vil skille mig af med! Det er i virkeligheden fortællingerne og forestillingerne om disse ting jeg […]

Muggen Røv

Muggen Røv

Jeg er så træt, så fucking forbandet træt af mit klædeskab.

Bevares, der er tøj på alle bøjler og der gemmer sig for tusindvis af kroner i skuffer og på hylder. Men altså…

For nylig var jeg på lejrskole, og efter hjemkomst og store gensynsglæde fik vi billederne fra turen at se. En hel masse hyggelige billeder af børn der leger og voksne der hygger sig. Så langt så godt.

Men mere end én gang tog jeg mig selv i at blive overrasket når jeg så mig selv på et billede. Hvem var dog det kedelige kvindemenneske med slasket hår og jordfarvede gevanter?

Det var som om jeg først med et mikrosekunds forsinkelse blev klar over at det rent faktisk var mig selv jeg sad og kiggede på.

Er det ikke vildt underligt – jeg lignede slet, slet ikke mig selv?

Men ved nærmere eftertanke må jeg indrømme at det ikke var billederne der var falske – men tilgengæld mit selvbillede der trænger til at blive stillet i fokus.

Jeg TROR at jeg er i stand til at spotte tendenser og fortolke dem i min egen påklædning. Jeg er helt OVERBEVIST om at jeg har flair for at sætte farver sammen. Jeg er SIKKER på at mit tøj afspejler mit individuelle, kreative og småfjollede sindelag. Jeg MENER 100 % sikkert at jeg husker at tage noget på hver dag, som jeg selv har skabt.

Selvfølgelig. Sådan er jeg jo. Det er jo min stil. Det VED jeg…..!!!!!

Men billederne viste mig noget andet.

Jeg var chokeret over hvad jeg så: Jeg så mildest talt en smule smånusset ud. Slaskehår. Kedelige farver, og tøj som godt kunne kaldes stanglækkert og topsmart – for et par år og 240 gang maskinvask siden.

Jeg gik bagefter en tur gennem min garderobe med de kyniske briller på, og mere end 1/3 ville jeg – ærlig talt – ikke købe i en genbrugsbutik fordi standen var for dårlig, for slidt, for falmet.

Hmm, det er så her mit selvbillede halter: jeg har faktisk ikke en skid fornemmelse af hvordan jeg i virkeligheden går rundt og ser ud….

Nu har jeg i 1 uge lavet et lille eksperiment:

Hver gang jeg har brugt en beklædningsdel lægger jeg den i en særskilt bunke, og nu efter der er gået noget tid kan jeg tydeligt se, at jeg stort set kun går i 1 par jeans og 2 af mine cardigans.

…Jeg er simpelthen holdt op med at spekulere over hvad jeg tager på af tøj i hverdagen. …Gulp. Det havde jeg fandme aldrig troet, og pludselig er det mere tydeligt hvorfor mit selvbillede står forpustet ovre i hjørnet og forsøger at komme til hægterne igen.

I 1½ år har jeg holdt igen, taget mig i agt for Svinet, og kun undt mig selv små køb i genbrugsbutikker og de obligatoriske t-shirts i H&M. (Så tror sgu da pokker at mit klædeskab ikke inspirerer mig!)

Efter 1½ år med FinansGrisen som husdyr og absolut minus på kontoen har jeg glemt hvordan man gør. Jeg har lært at lade mig nøjes…

Skyklapper på, hængelås på dankortet.

Forstå mig ret – jeg finder det absolut ikke nødvendigt at være helt fremme på beatet, at kunne bevæge sig skråsikkert rundt i de seneste trends, eller vide lige præcis hvilken farve der bliver den helt, helt store næste år. Det er ikke prisen på tøjet eller mærket i nakken der betyder om jeg bliver vild med det.

Men omvendt – jeg har efterhånden totalt mistet mit blik for hvad der rører sig lige nu. Er det stadig lilla der er fedt? Er vi færdige med at gå med nitter?

Mens jeg langsomt har overhalet mit selvbillede har jeg også tabt min fornemmelse af hvordan man gør. Hvad er det egentlig jeg står og mangler? Hvad er det egentlig jeg godt kan lide?

Nu er jeg blevet så god til at nøjes, at det er vildt svært at finde ud af hvad jeg har lyst til?

What the F&%# ??

Én ting står i hvert fald klart… Mit selvbillede trænger til en justering, og jeg trænger til at smide de gamle klude ud, så der kan blive plads til nye dejligheder og – måske hvis jeg er heldig – ligefrem en lille smule glæde ved at klæde mig på hver dag?

Overblik og Hverdagsjunkie på tur

Overblik og Hverdagsjunkie på tur

En gang om året stikker vi af, væk fra børn, fra huset, fra byggerod, almindeligt rod, systuerod. En gang om året lader vi som om vi ikke har opdaget at voksenfælden har klappet, og vi stadig er som dengang; 17-årige hvor foråret og sommeren varede […]

Ugens oplevelse

Ugens oplevelse

Tag et større antal islændinge der er i stand til at teaterråbe med engelsk accent. Tilsæt metalrør i alle størrelser. Med løs hånd drysser du Nick Cave og en hulens masse reb der hænger ned fra loftet – lejlighedsvis tilsat en atletisk islænding eller to. […]

Kom ind

Kom ind

Det er en sand fryd at kunne stå i den dør og sige velkommen indenfor i smukke, indbydende omgivelser.

Det føles som evigheder siden vi gik i gang, men på den gode måde: jeg har allerede glemt hvordan der så ud forinden.

Fede, lykkelige mennesker kan snildt passere og finde et hyggeligt sted at slå sig ned. Der er skuffer med strikketøj at kaste sig over, og massevis af the på kanden, så man skal nok kunne føle sig velkommen!

Og faktisk – uden at ville lyde nyreligiøs eller noget – efter vi har lukket det store utætte hul i vores bagtrappe (området for velstand) og sat ny dør og smukt vindue op, jah, så er pengene også holdt op med at fosse ud af bagdøren i vores økonomi…

Kapring i egen sø

Kapring i egen sø

Jeg har tyvstjålet, ja jeg har! Skuffetyveri ved højlys dag. Nu invaderet af garn og pinde, små dunter – og en upcoming poncho.