Måned: oktober 2009

Hvad ville Freud have sagt til al den Asti?

Hvad ville Freud have sagt til al den Asti?

Når man mister overblikket befinder man sig i overhængende risiko for også at miste sin stedsans, og hvis ikke man tager sig voldsomt i agt kan man hurtigt dreje ind på den sti, der ender i et koldt og mørkt ingen-mands-land. Men mit ingen-mands-land er […]

På med jernskjorten!

På med jernskjorten!

Jeg hader rutchebanen! Jeg har kun én gang i mit liv sat mig ind i den cellelignende vogn og klappet jernskjorten fast af egen fri vilje – det var på blå mandag, jeg var 15 og alle de andre gjorde det også, så jeg troede […]

Restefest

Restefest

 

Bethoven skulle engang have sagt: “Problemet er ikke at få ideer – problemet er at undgå at træde på dem, når man står ud af sin seng om morgenen”

Det er derfor jeg slæber rundt på adskillige notesbøger og kuglepenne i jakkelommer, dametasken og sågar i bilens handskerum.

Jeg vil helst ikke gå glip af de ideer, der vælter ud i én stor multifarvet masse. Jeg vil helst huske dem allesammen, udleve dem, få dem til at blive til virkelighed.

Men ideer er luftige væsner; nogle er tydelige og fyldige, andre er slørede og skrøbelige, og det er langt fra dem alle der egner sig til at leve et virkeligt liv.

Hvornår er en idé god? Hvad er den afgørende faktor for om en idé holder?

Der er situationer, hvor jeg simpelthen bliver nødt til at slippe alt jeg har i hænder og hovede, for at forfølge en tanke og kaste mig ud i et eksperiment.

Det er som regel et meget godt tegn på at ideen kan tåle at få substans og holdbarheden rækker ud i den virkelige verden.

Men der er også situationer, hvor andres blik på min idé-spire er altafgørende for om den får lov til at vokse sig større og mere håndgribelig.

En idé er kun en god idé hvis den får lov til at leve sit eget liv!

Det er derfor jeg med slet skjult stolthed har lyst til at vise jer, hvordan min tørklæde-idé er flyttet ind hos både Maria og Rakel, der har fået smukke, farvestrålende resultater ud af den spontane eftermiddag jeg legede på systuen.

Det er tydeligt at tørklæderne er helt deres egne; Marias er lige så kulørt og sprælsk-plimmelim som hun selv er, og Rakels er lige så finurligt og omhyggelig som den person hun fortæller os om på sin blog.

Samme idé, samme grundsubstans – vidt forskellige og meget personlige udtryk!

Jeg er stolt og grundglad og helt utrolig beæret over at min lille, løjerlige idé voksede fra mig og ud i verden, til glæde og forskønnelse for hver af disse pragtfulde piger, der tog den til sig og gjorde den til sin!

Hvis du også får lyst til at adoptere og opforstre en idé om dit helt eget personlige tørklæde, kan du her finde vejledningen.

GRØN

GRØN

Kirsten taggede mig for lidt siden – og fordi jeg er sindsygt legesyg og aldrig kan modstå en kreativ udfordring blev jeg øjeblikkelig nødt til at pløje mit hus igennem for alt grønt jeg kunne finde. Udfordring lyder “Find 7 grønne ting i dit hjem” – […]

Større end stort

Større end stort

Det er mørkt uden for mit vindue og i min stue hersker der overskuelig søndagshygge med brændeovn og hvidvinsskid. Jeg skal ingen steder i morgen, og tanken gør mig usigeligt godt! Igen aftaler jeg skal halse efter, ingen deadlines der skal overholdes, ingen der spørger […]

Nedtælling

Nedtælling

Jeg tæller ikke længere uger. Nu tæller jeg dage, timer og minutter – for om lidt er jeg ikke længere lærer!

På fredag løber jeg direkte fra Skolernes Motionsdag og ind i favnen på mit nye liv, hvad det så end betyder!

Jeg tæller også ned til 14. november, hvor jeg får lov til at lege med dejlige damer på stoffer, og jeg er simpelthen så heldig, at flere her fra blogland har meldt sig til!

Det bliver en dejlig dag, og jeg glæder mig allerede til at møde jer! 🙂

Og så kan jeg se på min afstemning her ude til venstre at jeg nok snart bør holde et Emami-sykursus?

Måske her i Horsens?

Måske i virkeligheden helst inden nytår, så kjolerne kan debutere med krudtstøv og boblevand?

It’s a wrap

It’s a wrap

  Wrap dress. Prøv engang at smage på det. Man får lyst til at smyge den om sig, bare man hører ordet! Denne fabelagtige kjole med det flatterende snit er uimodsigeligt én af de mest klædelige kjolesnit, uanset form, figur og alder – eller ‘omstændigheder’. […]