Måned: januar 2010

Kun ét ord

Kun ét ord

En gave er vel i grunden det samme som vaskeægte kærlighed pakket fint ind i det smukkeste papir og med en sløjfe on top? Gaven en et helt håndgribeligt udtryk for at nogen har tænkt på mig, selvom jeg befandt mig et andet sted. At […]

Intercource

Intercource

Jeg kan ikke prale af at have været i Intercourse, Pennsylvania – ej heller at have hverken ukendte mandslinge eller en synkronrynkende friendly-like Anders W Berthelsen hængende på mit køleskab! Så en opfordring til at deltage i køleskabslegen virkede ærlig talt noget frygtindgydende – for mit køleskab, […]

Aftenrock

Aftenrock

Min Fyrbøder er lidt af en floskel-fætter, og jeg er sikker på han ville ha grinet af mit bord og sagt noget i retning af “Tomme skriveborde tyder på tomme hoveder…”, eller noget andet totalt ligegyldigt og bundcharmerende pjat!

Under alle omstændigheder er jeg mest effektiv, når bunkerne vakler om kap med bjerget af skodder og brugte kaffekopper, mens stilfærdig aftenrock vælter ud af højtalerne.

(Jeg havde endda fjernet chipsposen, kvitteringsstablen, bunken af regninger, den aggresive hilsen fra Økonomistyrelsen og strikketøjet inden jeg tog billedet!)

Men se – hvad er nu dét som titter frem forneden på bordet?

Jamen er det ikke….?

Jo, såmænd!

Det er en billet!!! – til Himmerige; til verdens bedste lørdag i verdens bedste selskab, med verdens bedste suppedas af Asti, kagesmovs, fix-faxe-hæklerier, fagsnak, store knus og ord – og så lige lidt mere Asti!

Det er den billet der får min økonomiaften til at rocke!!

Hvad rocker din?

… ahrømn

… ahrømn

… jeg er her altså stadig! Altså, når jeg ikke lige sidder i en sofa og fniser åndsvagt. Jeg ved godt det er SOO last pubertet at gøre den slags, men helt ærligt – det er bare helt vildt skønt!

Fyrbøder

Fyrbøder

ed siden af mig sidder han i min sofa uden at blinke, målløs, åndeløst, bevægelseslammet mens hastigheden pludselig blev ændret fra kaos til uendelig. Han lokker mig drillende så langt ud over kanten for normal, at ord ikke rækker. Han bærer mit lys, han puster […]

I min favn

I min favn

Der blev holdt godt fast i min hånd i går, da vi gik fra børnehaven op til skolen.

14 dage har været for lang tid, og savnet kunne mærkes tykt og mørkt hos både dem om mig. Jeg savner dem så jeg tror jeg skal gå i stykker af det!

Som den fornemmelse man kan have, når man går rundt og ved der er noget helt afsindigt vigtigt man har glemt….

De er så forskellige, mine tre. Og deres måde at håndtere en gensynsfredag viser mig med største tydelighed noget om hvem de er:

Tøsetrolden satte i et hvin da hun så mig. Hun smed hvad hun havde i hænderne, brølede ‘MOOR’, og løb hen i min favn med krøller og tyl hvirvlende efter sig. Og så blev hun tavs… Barnet, der ALdrig spørger om vi ønsker at høre hendes mening inden hun gladeligt giver den fra sig, blev helt stille og lille.

Hun sad hos mig, med sine hænder om min hals og smilede ind i min skulder. Længe.

Hun græd ikke, ikke et sekund – men mig? Jeg blev sgu så rørt over at se hende, og over hvor ydmyg hun var over de store følelser hun kunne mærke. Så mens hun sad stille og smílede og krammede, var det mig der kæmpede en indædt kamp, for ikke at tude snot ned i hendes velduftende nakke!

GuitarHero vinkede til mig fra den anden ende af skolegården. Han havde lige travlt med noget sneborg der vistnok skulle bygges færdig.

Men han holdt øje med mig, og fortalte mig om alle de tekniske og finurlige detaljer ved hans byggeri. Og endelig, da han var færdig med sin gennemgang kravlede han ned fra sin højborg og forlangte knus i øjenhøjde.

Han er blevet så kæmpestor og jeg fatter ikke det er mit barn jeg står med i armene; velreflekteret, omsorgsfuld, så ufattelig legesygt barnlig og så ufattelig livsklog.

12 år, og spørger sin mor om det har været dejligt at have lidt tid til at ‘fordybe dig, mens vi har været hos far?’

Bolddrengen så mig ud af øjenkrogen. Løftede lige hånden og kastede henslængt med nakke og øjenbryn i en hastig hilsen. Og spænede videre, for hans hold var ved at score. Han løb forbi mig og råbte at han lige skulle redde én bold mere, så var han klar – og ganske som forventet drønede han ned til målet, reddede, og luntede hen til mig med et skævt grin til kammeraterne og hilsner om god weekend.

Hans knus er noget for sig. Han bruger kun én arm og holder rundt om livet på mig – ligesom man ville holde om skulderen på éns bedste ven, og han bliver færdig med at knuse 100 år før jeg er klar til at give slip.

Når de er hos mig føler jeg mig hel. Og jeg savner at være sammen med dem når de ikke er her.

Men jeg ved at de er hos mig hele tiden, også de dage de sidder i den anden ende af byen, i den anden ende af mit liv.

Og det gør savnet til at holde ud!

Jeg har valgt verdens bedste mand som far til mine unger! Jeg har blind tillid til ham, til hans omsorg, til hans kærlighed til dem – og derfor savner jeg dem, uden at savne dem for alvor.

Men gud, hvor er det lige nu rart at de er hjemme i min favn!

Careful

Careful

Jørgen og Luna danser. Helt, helt stilfærdigt og meget forsigtigt for ikke at slå magien i stykker! Hvordan er det nu det er med nemesis i blogland? Noget skrøbeligt vokser frem, og jeg vover end ikke at sætte ord på af frygt for at det […]

En forurettet part II

En forurettet part II

En hel del af mine yndlingssager dampede en frostkold fredag ud af mit vindue i favnen på en idiot eller to. Deribland mit elskede spritnye digitale spejlrefleks – arrrggghhh – og samtligt arveguld fra gemmerne. Så nu vandrer der sikkert en helt vildt glad dame rundt et […]

Måske verdens bedste råd

Måske verdens bedste råd

‘Hop af rutschebanen, og bræk dig ned i skrivemaskinen, så tører vi op i
brækket bagefter og finder alle perlerne’

Luis Jensen – i fri fortolkning af én af de dejlige!

Jeg kunne jo sådan set bare springe af den forbandede rutchebane? Og så lige blive siddende lidt endnu her i min stilfærdige bohemelejlighed og trække vejret.

Kigge lidt mere ud på sneen, og glæde mig over at forårets mirakel nok skal indfinde sig. Når vinteren er ovre, og glatførevarslerne hører op!

Trine vs. Trine

Trine vs. Trine

Det er simpelthen et stort udstyrsstykke, det her wrestling jeg er begyndt at dyrke. Jeg har både anskaffet mig et farvestrålende kostume og et par vulgære tatoveringer for at stive mit ego af! Jeg har sågar stået foran spejlet og øvet mig i at se […]