Måned: marts 2010

Odense

Odense

Mine fødder synger efter den længste travetur i flere uger, mine arme er orangutang-lange af alle de poser jeg har slæbt rundt på, min mave er fyldt til bristepunktet af lækker mad og kaffe og juice, mine læber er ømme af alle de kys man […]

All that!

All that!

Chokoladekage-gnaskende, kaffe-slubrende, storgrinende, næsebens-indehavende, liberty-elskende, strikke-eksperimenterende, gyngende, referat-tegnende, baby-kildende, mad-fremtryllende, solbærvodka-tyllende, selvstændige, gave-forærende, underfundigheds-mestrende, spørgsmålsstillende, køkken-festende, stor-talende, altspisende, ærligheds-insisterende, småt-rygende, rummelige, navle-pillende, verdensherredømme-indehavende, überkrea(s)tive, kærligheds-filosofiske, sex-fnisende, internet-afhængige, æstetik-lystne, hjertelige, diskussions-hungrende, konsensus-ekspolderende, kvindelivs-forkæmpende, roligheds-afsmittende, festlige, Asti-elskende dejlige, dejlige, dejlige, dejlige damer! Jeg elsker jer vist!

Forår i hjertet

Forår i hjertet

Vinteren har haft solidt tag om mit hjerte, og kun langsomt, langsomt begynder jeg at forstå at foråret spirer på steder jeg ikke kendte, og ikke forstår.

I dag drager jeg med syngende og trallende hjerte til Odense, til en forsamling af den rimfrost-optøende, småskøre, chokolade-elskende, ærlighedsforkæmpende, næsebens-indehavende og hjertevarmende slags kvinder!

Det bliver en fabelagtig dag og jeg tilgiver min nabo at hans fest vækkede mig klokken 5 i morges, for en dag som denne skal bare starte tidligt og blive ved og blive ved!

Jeg ønsker jer alle en smuk og varm forårsdag!

Damn good coffee

Damn good coffee

Dagene sker for mig uden jeg vil det. Tiden kaster sig afsted uden at tage hensyn til mit egoistiske behov for ro, renlighed og regelmæssighed – og jeg eskapismer mig gennem dagene, og lader som om jeg har totalt styr på lortet. Men det har […]

Tough one

Tough one

Jeg er bange for at arbejde! Det fløj ud af munden på mig i går, da Fyrbøderen spurgte hvad det egentlig er jeg går og venter på… og sandheden i det forskrækkede mig. 5 år og tre fuldtidsstillinger efter endt uddannelse er jeg nu bange […]

Roadtrip

Roadtrip

Hele børneflokken er pakket ind i pladevat og bilen er tanket til et roadtrip.

Vi kører ud i regnvejrsdanmark med sang og skrål, med ingen andre planer om andet end at more os, der hvor vi får lyst til at slå os ned.

Nogengange er det bedst at køre langt med høj musik på anlægget. Så føler man ikke man sidder helt så stille…

(…)

(…)

Nogen dage kan jeg føle mig så helt ufattelig hul af forvirring og tomhed. Jeg bliver skræmt af stilheden, men søger den alligevel, og her er så stille at jeg ikke ved hvad jeg skal gøre af mig selv. Og mens jeg gør alt det […]

På træk

På træk

Med sit fuglebryst og sine unaturligt lange, knoklede ben stavrer han rundt i mine tanker som en bizar storkefortolkning af en mand. Jeg griner lidt vemodigt over hans spidse næsenæb og hans klaprende forkærlighed for himmelhøje, åbne, øde vidder. Der er noget med lyset om […]

En pind og en snor

En pind og en snor

Det her med at skrive blog er blevet en hel livsstil for mig.

Jeg tror ikke jeg er den eneste, vel?

Og nu gør jeg det altså – bevæger mig videre!

Min egen, gode ‘klippe hæle og hugge tæer’-blog lever videre, ingen tvivl om det. Den har på en besynderlig måde fået sit eget liv, og jeg føler mig så hjemme herinde!

Bloggen har givet mig ufattelige udspring og de varmeste venskaber, og intet i verden kan vriste mig væk herinde fra!

Engang forsvandt min glæde, og med dén forsvandt også min lyst til at skabe.

Jeg følte jeg sad på bunden af den tørreste og dybeste brønd, og jeg var så ulykkelig over at det var væk. Jeg blev så bange for at det aldrig ville vende tilbage til mig.

Men glæden er vendt tilbage!

På en måde kan man sige, at jeg vendte hjem til mig selv. Jeg fandt vejen, hjem til mig, til min ro og til min glæde. Til min skabertrang. Til min virketrang. Jeg fandt hjem til min kreativitet igen.

Det har været så hårdt at være ked af det, og er det stadig. Det forsvinder aldrig, det kommer i ryk og gør mig lige forfærdet hver gang.

Dog; det må aldrig forsvinde, for den største sorg minder mig hver eneste gang om den største glæde. Der er en grund til at frygt og jubel danser tæt!

Og da jeg fandt glæden fandt jeg også kreativiteten! Eller fandt og fandt – det er måske så meget sagt…

Jeg blev ramt af den, som af en tonstung truck med 130 i timen, der smadrede ind i hele min bevidsthed og smuldrede alt til tusindfacetterede atomer, der danser hvirvlende og legesyge rundt, så jeg er ved at boble over!

‘Klip en hæl & hug en tå’ er blevet for lille til kreative trucks – derfor vokser min nye blog lige så stille frem, og jeg er ved at knække midt over af skør og skrøbelig begejstring over at jeg er ved at bygge en fabelagtig legeplads, hvor jeg kan få lov til at lege mine yndlingslege igen og igen – alene og med dem som vil være med.

Jeg håber I vil være med?

Min største forhindring er min perfektionisme!

Jeg ved det, og jeg indrømmer blankt, at det er min egen fordom om at jeg skal være ih-og-åh-så-pæn’ inden jeg tør vise verden hvem jeg er, som hver evige eneste gang forhindrer mig i overhovedet at vise noget som helst.

For at bruge en godt tyndslidt floskel; jeg er min egen værste kritiker!

Sådan har jeg også haft det i forhold til at skulle bygge en blog-legeplads.

Jeg har spekuleret længe over hvornår den mon var fin nok til at jeg turde vise den til nogen.

Men hvis jeg først begynder at køre ned af dén tangent bliver den aldrig nogensinde fin nok – så jeg øver mig i acceptere at jeg alligevel aldrig bliver dameblads-perfekt, og uanset hvordan jeg vender og drejer det vil der altid være ting jeg kan gøre bedre!

Så – kæreste damer og legekammerater!

Min hjerteblog kommer aldrig til at blive perfekt. Den bliver alligevel aldrig en alpha, og jeg griner højlydt og hånligt hvis den nogensinde bliver beta.

Men det uperfekte er sjovt nok også meget ufarligt, og jeg tænker at hvis jeg tør være uperfekt, så tør I måske også? Og måske får I så også mod til at turde lege med?

Kom og leg, hva? En god leg kan KUN blive bedre hvis der er flere med til at gøre legen god!

Det kan godt være vi kun har en pind og en snor at lege med – men hey, det er fandme også det bedste sted at starte!

Jeg glæder mig!

Outet

Outet

“Mor, du elsker da Fyrbøder gør du ikke?”….. Og sådan bliver man midt i formiddagskaffen outet af sin 4-årige datter, ude af stand til at finde hverken et svar eller en grimasse der egner sig til noget SÅ stort. Man er vel kun på sin […]