Måned: maj 2010

Et sagte, hemmeligt sted

Et sagte, hemmeligt sted

Jeg har fundet et hemmeligt refugium! Midt i min mismodige enlig-mor og hvad-skal-der-nogen-sinde-blive-af-mig panik har en helt særlig Bonderøv lukket mig ind i sit hjem og sit hjerte, hvor jeg kan få lov til at være. Være i fred. Være i mine egne tanker. Være […]

Genbrugshjerte

Genbrugshjerte

Jeg er genbrugsfan! Især, når man er så heldig at den lækreste Rützou-ting hang og tiggede om at komme til at bo hjemme hos mig. Jamen, selvfølgelig lille ven – du er mere end velkommen! Ok, måske lidt dyrere end de mange smid-i-nakken-fund jeg har […]

Novra

Novra

Müsli, havregryn og åndelig føde til morgenmad!

Mit lillebitte køkken er blevet udvidet med en lillebitte reol, som alligevel er stor nok til at rumme de fleste af mine bøger – når bare de står i to lag…

Og se… en hylde KUN til håndarbejdsbøger!

Køkkenet er mit favoritsted i hele lejligheden, og nu kan jeg tilmed sidde derude og læse i alle mine favoritbøger!

Yey! Jeg er glad!

Dumme godtroende børn

Dumme godtroende børn

He he! Jeg har taget røven på mine børn i dag, og jeg ELSKER det! Børn skal drilles, i hvert fald mine – og helst med kærlighed og glimt i øjet. Selvfølgelig skal de også nusses og klappes og aes og pusles og hygges og […]

Følelses-inferno

Følelses-inferno

Ok, jeg bilder mig ind jeg er et empatisk menneske med god kontakt med hele mit følelsesregister. Men SÅ hysterisk vred har jeg godtnok aldrig været! Hvad fanden stiller man op med verdens mest hysteriske barn? Jeg mener for alvor, det er absolut ikke for […]

Ham der Magnus

Ham der Magnus

Barnet, det altid rækker tunge på billeder.

Eller laver kaninører.

Barnet, som vi ikke har ét eneste ‘rigtigt’ billede af, fordi han gennem hele sit liv altid laver fis, når kameraet dukker op!

Barnet, der altid er i bevægelse. Helst med en bold, uanset art.

Barnet, som er så genert til at starte med, men som vinder alle over med sit positive sind og sin pragtfulde latter.

Barnet, som aldrig har fået mælk eller æg – nogensinde.

Barnet, som egentlig ikke synes det gør noget særligt at være allergiker.

Barnet, som startede sit liv med at være blå og tavs, og først gav lyd fra sig efter en hårdhændet behandling.

Barnet, som er den mest omsorgfulde storebror nogen lillesøster kan ønske sig.

Barnet, som kommer til at blive den mest irriterende storebror, nogen lillesøster ville ønske langt væk!

Barnet, som gang på gang præsterer at få sine drikkevarer i næsen, fordi hans grineflip ikke er til at styre.

Barnet, som ikke ejer ét eneste par bukser uden hul på mindst ét knæ.

Barnet, som allerede har overhalet sin mor i matematik-kundskaber.

Barnet, som er så glad for ketchup at han kunne leve udelukkende af det. Hvis han fik lov…

Barnet, som er så vild med toast, at han får en toaster i fødselsdagsgave. Og noget brød.

Barnet, der selv læser Kenneth Bøgh Andersens fabelagtige bøger om ‘Djævlens lærling’.

Barnet, vi aldrig få lov til at klippe, medmindre han selv har fuld kontrol over situationen.

Barnet, der morer sig kosteligt over at vores vores efternavne med lidt god vilje kan lyde som ‘fuck af!’…

Barnet, der ønsker sig et trommesæt. Og aldrig får ét!

Barnet, der sover med sin odder-bamse. “Navnet er Bajer, James Bajer”

Barnet, der ved alt muligt mærkeligt om rovfugle. Og altid spejder efter musvåger fra sin plads på bagsædet.

Barnet, hvis højeste ønske er at få lov til at se en ørn. I vild natur, forstås!

Barnet, hvis knus altid varer lige et sekund for lidt til moderens smag, fordi han har så travlt med alt.

Barnet, med den mest platte og tåbelige humor, som alligevel får smittet os allesammen.

Barnet, der aldrig skifter strømper, medmindre de bliver så hullede at de selv falder af.

Barnet, der stadig finder udsøgt fornøjelse i at gemme sig halvdårligt og springe frem og råbe ‘bøh’.

Barnet, der starter sin fødselsdag på lejrskole og senere i dag bliver hentet af sine forældre med højt solskin og flag!

Barnet, der til i aften har bestilt hjemmelavede burgere – fordi han har aftalt en æde-konkurrence med sin storebror.

Barnet, jeg i dag har haft i 10 år.

Yeiks!

Jeg elsker dig

Jeg elsker dig

Hvad fanden er det lige som sker for dét der kærlighed? Jeg undrer mig meget! Èn ting er at mit hjerte er gået i tusinde stykker over at den kærlighed jeg kendte og det liv jeg levede ikke eksisterer mere. Èn anden ting er, at […]

Og det var så dén dag

Og det var så dén dag

På 1 dag har jeg nået: – én blid morgenvækning af børn med Grieg på anlægget. – én blid morgenvækning af børn, med kys og nus og blide ord. – én mindre blid morgenrusken af kæmpe-barn, som blot svarede ‘godnat’ når jeg bad ham stå […]

Klip en hæl, og hug en tå

Klip en hæl, og hug en tå

Da jeg startede min blog i sin tid skulle jeg instantly træffe to afgørende valg – det første handlede om hvad jeg skulle kalde mig selv, det andet hvad jeg skulle kalde min blog.

Nu er det sådan, at dét med navne er helt utrolig betydningsfuldt! Man ser ofte i eventyr, legender, myter – de store episke fortællinger – at navnet er noget af det helligste der findes.

Tænk bare på Voldemort og Sauron, inkarnationen af det ondeste, hvis navne er tabu og kun tør udtales af de modigste.

På samme måde er der eksempler på hvordan mennesker skifter navn i overgangen mellem barn og voksen. Og ligeledes flere eksempler på at man kan blive navnløs hvis man bliver udstødt.

Navnet er noget af det helligste der findes – man kan nærmest fristes til at påstå at der er usansynlig meget identitet forbundet med vores navn!

Det føltes som et stort valg at vælge mit navn.

Jeg tyggede lidt på det, men pludselig vidste jeg bare at jeg er en Hverdagsjunkie. Det kom til mig, pludseligt og med en god styrke. Jeg synes navnet fortæller meget om mig og klinger godt, og jeg var tilfreds med det fra start – og siden er navnet begyndt at hænge så meget ved at jeg rent faktisk lægger stor identitet i det!

Men hvorfor ‘Klip en hæl & hug en tå’?

Umiddelbart handler det om noget håndarbejds-relateret. Jeg kunne godt lide at det var ord, som kunne bringe tankerne hen på at foretage sig noget kreativt.

Men der er en forklaring mere! Og den handler om at jeg er notorisk prinsessehader…

Udtrykket stammer fra eventyret om Askepot.

Hun bliver forvandlet til en prinsesse med glassko, men forsvinder *pufff* – hvorefter prinsen drager ud i land og rige for at lede efter sin prinsesse – det vil sige hénde, der kan passe glasskoen.

Askepots slemmer, slemmer stedsøstre klippede og huggede løs for at klemme deres almindelige fødder ned i ‘formlen’ prinsesse – men deres bedrag blev afsløret, og det var kun den ÆGTE prinsesse der til sidst kunne iføre sig glas og prinsesse-status – og dermed var hun den eneste der var værdig til den ÆGTE kærlighed.

Jeg er så træt af den historie!

Jeg er så træt af enhver symbolsk fortolkning af at kvinder kun kan være ÆGTE prinsesser og fortjene ÆGTE kærlighed, hvis de er yndefulde og sarte!

At kvinder kun fortjener en ophøjet prinsesse-status, hvis de ifører sig glassko (var der nogen der sagde lotusfødder???) og ægteskab.

Næh – jeg er på stedsøstrenes side hér!

Ok, det kan godt være de er nogle skiderikker overfor deres adopterede lillesøster (som sikkert i øvrigt også er pænt irriterende en gang imellem!)

Men helt ærligt, hvem af os kan påstå at man kun er ÆGTE hvis man er en prinsesse af glas?

Hvem siger at livet former sig som en glassko helt af sig selv?

Nej, stedsøstrene har fat i noget – uanset hvor åndsvagt de så end opfører sig overfor deres sarte og uskyldige lillesøster – for de har forstået at man bliver nødt til at skabe den virkelighed man ønsker sig!

Og nogengange koster det! Det kan koste en hæl eller en tå, et ægteskab, et venskab, et job eller andet – men hvis ikke man tør klippe eller hugge ender det måske med at koste integriteten.

Og jeg ved godt hvad jeg helst kan undvære!

Stedsøstrenes uheld består i at de lever i en tid og i et samfund der hylder sarte og uskyldige glas-prinsesser. Det er ikke tilladt for dem at tage den form for initiativ, og deres straf er hård; de bliver udstødt af deres samfund, forkrøblede og utåleligt UÆGTE!

(Læg i øvrigt mærke til at i de fleste af eventyrets versioner har de ikke engang fået lov til at få et navn!)

Vores held, kæreste med-sted-søstre, er at vi befinder os i et samfund og en kultur der tillader os at klippe og hugge, at forme og skabe, at være lige præcis dem vi er, uden at vi behøver at iføre os glas og andre formler for hvad det perfekte liv handler om.

Vi kan og vi vil skabe vores egne sandheder, glassko og eventyr!

Vi skal bare huske det! Og tro på det!

Det billigste trick i verden

Det billigste trick i verden

“Skræmmer det dig, hvis jeg siger at jeg også savner ungerne når de ikke er her?” Ja. Gu skræmmer det mig. Hvad er det for noget vi har begivet os ud i hér? Tør jeg nogensinde stole på mine egne følelser og dømmekraft igen? Hvad […]