Måned: oktober 2013

En verden af historier

En verden af historier

Mit liv er bygget af historier. Kender du det? Måske var det i grunden derfor jeg begyndte at blogge – for at have et sted at fortælle alle de fortællinger jeg hele tiden samler op? Det foregår altid på denne måde: I min ganske almindelige […]

Mon hun gør det med vilje?

Mon hun gør det med vilje?

I efterårsferien fik jeg slået op til Starling af Helga Isager i blød, blød og ultratynd uld fra garnudsalg.dk Jeg synes Helga Isagers designs er SÅ smukke – men igen og igen render jeg panden mod muren, når jeg forsøger at forstå hvad hun forklarer […]

I en støvet krog af hjernen

I en støvet krog af hjernen

Der er noget med oktober.
Det har der altid været, og alligevel bliver jeg så overrasket over hvordan efteråret kan eksplodere i min hjerne og i mit hjerte.

Kan et menneske have en årstid?
Jeg synes i gamle dage, at jeg var et sommermenneske – men når jeg åbner øjnene og rigtig ser, så er det ikke sommeren, men efteråret der for alvor får lov til at sparke til min forstand og min bevidsthed.

I et stykke tid har jeg ledt og ledt efter noget, som jeg ikke vidste hvad var.

Jeg tror det startede allerede, da jeg blev gravid med Bob – mit gamle livs erfaringer og forventninger begyndte at bide mig i haserne, og skabe illusioner i min bevidsthed om hvad ‘det gode liv’ burde indebære.
Der var noget som forsvandt. Noget kostbart.
Det var ikke fordi nogen bad mig om det, det skete bare – måske fordi jeg har været så bange for at gentage gamle livs gamle fejl, at det til sidst var det eneste jeg var i stand til.
Jeg har brugt for lang tid på at være alt dét jeg har bildt mig ind jeg skulle være, og gamle handlingsmønstre har det med at sidde godt fast, hvor destruktive de end er.
Så noget forsvandt. Noget mig, der stadig var helt spinkelt og spædt og ikke stærkt nok til at modstå gamle handlingsmønstre.

Det listede lige så stille om og gemte sig i en støvet hjernekrog, hvor det har ligget og puttet sig og betragtet, at jeg har ammet og flyttet rundt på møbler og installeret teenagere på efterskoler og forsøgt at være Hustru og Mangemor.

Der har det ligget fint og stille, men støv er ikke god næring for noget som helst, så det har fået det skidt og føler sig underernæret og overset.
Jeg mærkede at det forsvandt, og min bekymring har vokset sig større på det seneste. Jeg bliver nødt til at finde det igen!
Jeg ved ikke helt hvad det er, dét som har ligget og puttet sig og ventet. Ikke endnu. Men jeg kommer til at forstå, det ved jeg. Når tiden er klar, og når jeg har fået pustet støvet væk, og givet det varmen og omsorgen igen.

Og nu eksploderer efteråret omkring mig, og tvinger mine øjne op, tvinger mig til at se det hele, selvom jeg ikke forstår noget af det.
Jeg længtes efter dig, og nu er du her, Oktober. Du er både skræmmende og savnet.