Måned: januar 2016

Strikkeskole -forberedelser og regnvejr

Strikkeskole -forberedelser og regnvejr

Jeg skulle jo have været derude og tage billeder – lige nu! Men i stedet sidder jeg herinde på hjemmekontoret og glaner ud på regnen. Øv. Jeg vil helst tage så mange af mine strikkebilleder ude i byen. Jeg er fuldstændig betaget af kontrasterne, der […]

Det er DERFOR…!

Det er DERFOR…!

Det slår aldrig fejl… HVER evige eneste gang jeg ved en fejl kommer til at bevæge mig ind i et supermarked, så sker følgende: Første går skydedørene op, og jeg bliver fuldstændig bombarderet med farver og lyde. Jeg går ca. 2 skridt ind i butikken, […]

Snapshots fra fotoshoot

Snapshots fra fotoshoot

*KNIPS* … drrrrrrr….  *KNIPS*

 

Det var en helt igennem vellykket dag!

Jeg har ikke set ét eneste færdigt billede endnu – men jeg ved bare instinktivt, at det bliver godt, det her.

Det du ser her er bare mine snapshots, som jeg tog med iPhonen.
Jeg fik lige et lillebitte glimt af et par enkelte rå scanninger af billederne i går aftes – men ellers har jeg intet set endnu.
(Og mellem os sagt, så er jeg ved at gå til at spænding!)

Lige nu ligger der en hel stabel negativer på fotografen Kaspers bord, som han er ved at gå igennem. Når det er gjort laver han et stort ark med alle billederne på, som vi skal gå igennem med lup (ja!), for at vælge de bedste ud.

Det er sådan en fornøjelse at arbejde sammen med Kasper – han forstår instinktivt hvor jeg gerne vil hen med med udtrykket på billederne og i bogen.
Og så deler vi en fælles kærlighed til vores håndværk. Langsommeligheden. Grundigheden. Nå ja – og det lidt skæve og kantede.

Jeg kan kun på det varmeste anbefale at bruge Kasper, hvis I i jeres virksomhed skal have lavet noget, der gerne må betyde noget.

 

 

Hvad Karen laver inde i det skab dér – og hvorfor hun er sat i skammekrogen på den måde – det må du til gengæld vente med at se, til bogen udkommer 😉

Strikkebogen er til børn – og derfor er det strik i børnehøjde, den indeholder.
Den udkommer til foråret, og vi arbejder meget målrettet på at den bliver til en pris som de søde, unge piger selv har råd til.

Til gengæld er Den Sorte Strikkeskole for voksne, der gerne vil lære at strikke helt fra bunden. 
Lige straks bliver det 1. februar, og så lukker jeg dørene op for nye deltagere på skolen. 

Her kan du læse meget mere om, hvad du kan lære, og hvordan du melder dig ind.

Lader være

Lader være

Jeg kan faktisk godt panikke lidt over ikke at gå i panik. Når roen føles lurende. Når stilheden bliver for tyst. Hvad er der galt? mumler jeg til min egen skygge. Leder efter støv at hvivle op. Fraværet af drama panikker inden i mig. Bekymrer […]

Dagen før dagen

Dagen før dagen

Det er i morgen. Dagen! Fotografen er klar. Børnemodellerne er booket. Tøjet er fundet frem. Locations er peget ud. Planen er beskrevet. Alt er klar. Eller hvad? Har du nogensinde prøvet at stå med en kæmpestor, megavigtig deadline? Hvordan havde du det? For at være […]

Godt håndværk tager tid

Godt håndværk tager tid

Kasper slængede sit kamera over skulderen, da vi mødtes tidligere i dag

– og sammen listede vi rundt i regnvejret i de høje murstensomkransede gårde på det gamle fængsel, her i Horsens.

Vi var på motiv-jagt.

I næste uge sidder der rigtige film i Kaspers kamera, når lamperne bliver tændt og bunken af strik til strikkebogen skal endevendes og fotograferes.

Jeg har et helt klart billede inde i mit hoved om, hvordan jeg gerne vil have stilen på billederne skal være. Men jeg ved intet om at fotografere.

Det er derfor, det er så godt at alliere sig med sådan én som Kasper.
Han er en pissedygtig fotograf.
Men han er mere end dét – for da jeg fortalte ham om strikkebogen foreslog han med det samme, at vi skulle tage billeder på den traditionelle, gammeldags måde.

Rigtige papirbilleder.
Rigtigt håndværk.

Jeg fik gåsehud, da han sagde det. Vitterligt!

For det giver SÅ meget mening.
En bog om håndværk skal selvfølgelig laves med håndværk.
En fotograf, der forstår hvad det handler om – er sådan en fotograf, som man er mere end taknemmelig over have med på sit team.

Men først skulle vi finde de helt rigtige steder at skyde billederne.
Det her er bare mine egne hurtige snapshots fra vores sniger-tur i formiddags.

Hvad siger du? Tror du ikke også det bliver godt?

(Jeg ved! det bliver godt!)

Planen er stadigvæk at bogen udkommer til foråret.
Men først skal billederne tages. Jeg tror, vi er ved at være klar.

Godt håndværk tager tid.
Jeg lover dig, at den her bog er ventetiden værd 🙂

Kærlig hilsen Trine

PS. Vil du lære håndværket i din egen, gode tid – så er det her, du finder løsningen. 

Et liv uden Bowie

Et liv uden Bowie

Jeg har tudet over Bowie i dag. Lige som resten af verden, tror jeg. Det greb mig hårdhændet om hjertet, da han i videoen kravlede tilbage i sit dunkle kabinet, med en vanvids-gestus. Tilbage i mørket. Tilbage til den bizarre verden, som han i virkeligheden […]

Hvilke spor ønsker du at sætte?

Hvilke spor ønsker du at sætte?

  Jeg tror, at alle der skaber sig på den måde som vi gør, står med ét meget stort og vigtigt valg. Det valg blev hjerteknusende, øredøvende jordskælvsrystende tydeligt i dag, efterhånden som verden opdagede at David Bowie døde i nat, og samtlige sociale medier […]

Kan du holde dig selv ud, freak?!

Kan du holde dig selv ud, freak?!

Det er gået helt galt.
FULDSTÆNDIG galt!

Det startede for et år eller to siden.

Nogen provokerede mig så meget, at jeg snørede et par løbesko i ren arrigskab, og til min store overraskelse gav det komplet mening for min krop, det der med at løbe.

Jeg ved det… Det lyder fuldstændig usansynligt, men er altså ganske sandt.

Fyrbøderen har altid rullet på jorden af grin over min løbestil, der på en god dag mest af alt minder om Phoebe… (De dårlige dage taler vi ikke om hér…)

Men ikke desto mindre er det altså sandt. Jeg løber. Regelmæssigt. Og jeg kan oven i købet li det.
True story!

Men så gik det yderligere galt.

Jeg blev syg. Stress-syg og bekymringssyg og fysisk syg.

Så jeg røg min sidste smøg og aftalte med mig selv, at nok var nok. Det er 4 måneder siden nu.

Jeps. Røgfi i fire måneder. Det betyder blandt andet, at jeg har sparet fucking 3500 kroner – og rent faktisk ikke længere tror jeg skal dø, hver gang jeg tager de der løbesko på.

Og for at det ikke skal være løgn, så har vi fået sådan en aftale med de der kasse-mennesker fra Aarstiderne, så vi nu spiser 200 % mere grønt og mindt 50 % mere økologisk end vi gjorde for bare et par måneder siden.

Og i går stod jeg og gloede på mig selv i spejlet uden en trevl på kroppen. Og lige dér – midt på maven – der sad der sgu en skygge jeg ikke har set før.

Tror fanden om ikke det var en muskel!!!???

Men så var det også, at jeg gik direkte ud i fryseren og hentede en stor bøtte is, som jeg kværnede foran fjernsynet – bare lige for at kunne holde mig selv ud.

Hemmelig helt

Hemmelig helt

  Jeg slog masker op i går til en hemmelig helt. Opskriften er til de gode mennesker hos Heidi & Bjarne, der arbejder på at gøre en stor forskel for socialt udsatte mennesker på Vesterbro. Et lille projekt  – til den indre, hemmelige helt, der […]