Fjernsyn for dig #38

Børnetime? Hvad er det? Jeg kan huske, hvor overrasket jeg var, da jeg fandt ud af, at der hver eneste aften var en halv times fjernsyn. Bare for børn!? Det kunne ikke være rigtig? Jeg følte mig meget, meget nysgerrig. Og en smule… forrådt! Tænk, at der fandtes noget så magisk som fjernsyn KUN for børn. Og jeg var jo ligesom et barn, ik?! Tv […]

Bekymringsfragmenter #37

Min hud var grå, mine tanker var grå, mit hår og mine ord var grå. Jeg smuldrede tiden ihjel og pillede timerne i småbitte tomme fragmenter. Formålsløst. Klikkede fra den ene døde app til den næste. Formålsløst. Ledte efter noget der kunne dulme alt det grå. Få bekymringen til at glemme. Slukke for de alt for mange spørgsmål. Alt for meget grå. Og solen skinnende […]

Ode til en gravemaskine #36

Kære monster. Dit vanvidsrædsel af en maskine. Du fylder mine vågner timer, når du buldrer og æder dig vej. Du danser en altfortærende ballet uden for mine vinduer og sender bølger af chok gennem stuerne, så jeg og porcelænet hopper af frydefuld ængstelse. Du er den horrorstory vi ikke vidste vi var en del af. Vanvidsskabning. Du sniger dig skurrende gennem de mørkeste timer, når […]

A loveaffair #35

Det skete mens jeg sad og bladrede rundt på Instagram. Myriader af spændende, kreative, skabende mennesker inviterer mig ærligt og ligefrem ind i deres skabende universer, og jeg fortaber mig ofte i deres skønne processer. Smukke æstetiske fragmenter af virkelighed der bliver levet helt synkront med min. Så elegant og mystik og betagende. ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ Men mens jeg sad og fortabte mig, en dag som en […]

Det var her min strikkede historie tog sin begyndelse #34

Jeg husker faktisk ikke strikketøjet. Men jeg husker hendes varme hænder, og min ryg mod hendes varme. Og så husker jeg garnet. Det var mørkegrøn. Så mørkegrøn som den dybeste granskov. Og acryl. Vi strikkede en grydelap til min farmor, og tværs over det mørkegrønne ubehjælpelige strik broderede jeg med kæmpestore barnebogstaver; FAR MOR ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ Min farmor døde ganske få år senere, og min lille […]

Verden må vente #33

Jeg har altid forestillet sig at jeg var sådan en slags mor, der viste mine børn verden. Fortalte dem de store episke fortællinger, der har først os, civilisationen, hertil. Fortællinger om pyramider og mausolæer, store tænkere, havstrømme, fællesskaber, akademier og krydderier. Jeg havde altid forestillet mig at vise dem Rom og Athen, Wien og Cairo. Almen dannelse, tænkte jeg. At vise dem verden, åbne deres […]

Med dig i hånden #31

Jeg husker den sommer, hvor jeg var bange for alting, og især for min egen skygge. “Jeg tør ikke”, hviskede jeg når han kiggede på mig med dét der blik. Også selvom jeg vidste han havde ret. Jeg kunne ikke blive ved med at gemme mig. Den eneste jeg gemte mig for var mig selv. Og så naiv er ikke engang jeg. Selvom man nogle […]

HandAXE, Trine – handaxe! #30

… og så var den dén, om damen, der undrede sig lidt over at hendes amerikanske historielærer blev ved med at tale om neanderthalernes ‘handbags’. Men skuldertrækkende godtog hun hans forklaringer om, at det var urmenneskenes eneste værktøj i mere end 500.000 år… – for det kunne hun sådan set godt relatere til. ??‍♀️ (‘Handaxe’, Trine! HandAXE!!)

Bugter sig og forsvinder #29

Hun svæver væk fra ham. Som dengang. Men Jørgen er ikke længere bange. Når hun løfter blikket og kigger langt, så langt bagved himlen og bagved ting, han kan se. Men han bliver ikke længere bange for hendes flyvske spontanitet og vildskab. Jørgen har så godt fat om hendes hjerte, at hun kan flyve hvorhen hun lyster. Han holder silkesnoren, der er bundet fast til […]