Måned: februar 2018

Hundefryser indvendigt #62

Hundefryser indvendigt #62

Det er en underlig dag. Kulden bider, men nok mest indvendig. I dag. En mulighed dukkede op. En gave, som nogen gerne ville give mig. Og selvom jeg blev både stolt og ydmyg og beæret, så frøs mit indre fuldstændig til. “Jeg kan ikke”, hørte […]

Blogger #61

Blogger #61

For 10 år siden startede jeg på noget, som siden kom til at ændre hele min opfattelse af både mig selv, verden – og mine egne muligheder. Jeg startede en blog! I 10 år har jeg nedfældet tanker, både store som små. Jeg har grinet. […]

En bedre historie #60

En bedre historie #60

Jeg kunne fortælle historien om kapløbet om at være den første mand på Nordpolen.
Jeg kunne fortælle historien om mit vildeste genbrugskup.
Eller om dengang Morfar vendte pandekager i luften.
Eller om den farao som snød alle til at tro, at hun var en mand – så hun kunne få lov til at regere sit land i fred.
Jeg kunne fortælle om hvordan Nordlys i virkeligheden er historien om at Gud røg sig skæv.
Eller om en stork, der hedder Jesper.

Der er så mange historier, som jeg kunne fortælle!

Men når man har haft en perfekt dag, hvor alting er lykkedes – og man så pludselig får en mail om at det billån man søgte blev afslået, og den vigtige besked man forsøgte at sende, slet ikke blev sendt alligevel – og ens app så æder den historie, som man lige har skrevet… Så ved man, at det er tid til at stoppe, og end ikke engang gøre forsøget.
Og gå i seng og høre podcast i stedet for.

Og fortælle historierne om Nordpol og nordlys, og storke og stære og om alle de andre stærke fugle og følelser en anden dag.

En bedre historie. En anden dag ❤

Hvidt støv for øjnene #59

Hvidt støv for øjnene #59

Jeg vidste jeg havde glemt nøglen. Alligevel rodede jeg i min taske. Panisk. Jeg har en nøgle, sagde hun. Ironisk nok at hun har en nøgle, nåede jeg at tænke i min drøm. Den passede perfekt i døren. Jeg gik først ind. Alle rum stod […]

Du er så cute, mor #58

Du er så cute, mor #58

“Hvad har været det bedste for dig i dag?” Hver eneste aften ved aftensmaden har Laurits en vigtig mission; at spørge os alle, hver og én om netop dette. Og hver aften lytter han tålmodigt og nikker anerkendende, inden han flytter blikket videre til den […]

Altid i tvivl. Gør det alligvel #57

Altid i tvivl. Gør det alligvel #57

Når jeg ikke kan se vejen.
Når jeg kommer i tvivl om jeg kan.
Når jeg bliver bange for mine egne drømme.
Når glasloftet trykker.
Når jeg tror at mine bekymringer er virkelighed.
Når jeg tror at tiden er rindet ud.
Når jeg tvivler på min egen dømmekraft.
Når jeg tænker at jeg ikke ved nok.
Når jeg synes andre griner af mig.
Når jeg tvivler på alt jeg ved.
Når jeg spekulerer over om jeg overhovedet selv tror på mig.
Når jeg ikke tør.
Når jeg ikke kan finde vejen.

Så lukker jeg øjnene og stoler på, at mine fødder fører mig derhen alligevel!

Bla bla bla #56

Bla bla bla #56

Jeg sover stadig i den. Den er tynd som servietpapir. Så tynd, at man kan se igennem stoffet flere steder. Det finmaskede stof er så tyndslidt, at det snart kun er vilje og spøgelsestråd, der holder det hele sammen. De første huller er dukket op […]

Da hun vågnede, så var han der bare #55

Da hun vågnede, så var han der bare #55

Spørgsmålet er i virkeligheden hvor han kom fra? Ingen ved det. Ikke engang Luna. Hun kan ikke huske at han ikke har været der. Ingen kan. Det kan jeg heller ikke. Det eneste jeg ved med sikkerhed er, at de begge to har boet her […]

My Golden Lady #54

My Golden Lady #54

Der var engang, hvor jeg så Elizabeth Taylor som Cleopatra for første gang.
Og for anden gang. Og tredje, fjerde og femte!

Mine veninder talte om Dirty Dancing. Jeg anede ikke hvad de mente.
Det eneste jeg vidste var, at jeg ville være som hende, når jeg engang blev voksen;
Ubeskriveligt smuk. Ubeskriveligt forkælet. Ubeskriveligt rig.
Jeg hang ved hendes replikker, og jeg efterabede hendes mimik og bevægelser, som den lille sultne copycat, jeg var.

Jeg ville eje alt hvad hun bar i den film. Alt!

Altså – ikke for at gå med det, vel? Så modig troede jeg alligevel aldrig jeg ville blive! Men måske bare for at have det liggende i en skuffe, så man kunne finde det frem og ae det lidt engang imellem?
Indtil den dag ville oprinde, hvor min egen Richard Burton ville dukke op i sine håndsyede sandaler og purpurrøde kofte – og jeg ville male de perfekte sfinks-øjne, iklæde mig de gyldne rober – for til sidst at lade mig rulle ind i et kostbart tæppe og levere til ham, min udkårne, som et lille forgyldt trofæ.

Det er ikke nødvendigt at tilføje, at intet af dette nogensinde skete, vel?
Jeg så Elizabeth vokse fra forkælet faraodatter til besindig regent – om og om og om igen.
Og imens voksede jeg selv langsomt fra illusionen om at være både rig, forkælet og klædt i guld fra top til tå – og det er vist i grunden meget sundt.
Til gengæld kan jeg stadig tegne de vildeste sfinksøjne.
Og Elizabeth vil til hver en tid vinde over Baby – hvis du ellers spørger mig! ✨

En sang #53

En sang #53

En sang til skyernes spejling i floden. Til tågens ukendte tæthed og asfaltens forfriskende grå. En sang til ukendte himmelstrøg, som føles helt nye og ukendte på trods af deres tusind år gamle stilstand – blot for mit øje er det hele nyt. En sang […]