Måned: marts 2018

Jeg gad godt bo… #86

Jeg gad godt bo… #86

Jeg gad godt bo på landet. I et lille skævt hus med strå på taget og egne mus. Med æbleplantage og rabarbermark og kartofler og kål. Og en plads i solen på en vakkelvorn skammel. Med ryggen mod husets solvarme mur, og helt helt stille […]

Et år i tal #85

Et år i tal #85

Det er 1 år siden, vi flyttede ind i huset på Kildevej ❤ Det svarer til; 1322 kopper kaffe 1 grillaften på terrassen (lortesommer) 1 juleaften 1 Sankt Hans aften 93 pakker Cheerios 1 40 års fødselsdag 1 20 års fødselsdag 1 5 års fødseldag […]

Dømmer mig i tavshed #84

Dømmer mig i tavshed #84

Jeg kan mærke dine øjne i min nakke
Når du iagttager mig og dømmer i tavshed
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Du er den farligste ven jeg nogensinde ikke ønskede at få.
Med dit falske smil og din laden som om, og din giftige tunge, der gerne talte om andre.
Jeg går gennem byen og bekymrer mig for at støde ind i dig om det næste gadehjørne.
Jeg gemmer mig af vejen, for ikke at blive set.
Jeg kan ikke overskue, at du får mig til at føle mig så uduelig som menneske.
Som en bakterie eller en svamp, som man rynker på næsen af og ikke har lyst til st røre ved.
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Du sagde at jeg skulle være ærlig, at du ønskede dig en ven, som ville sige tingene som de er.
Men da jeg gjorde det, skreg du skingert af såret fornærmelse over min indlysende ufølsomhed.
Jeg har ikke bedt om det her, skreg du.
Hvad er du for et slags menneske?
Og så vendte du ryggen til og gik i væmmelse.
Og jeg var for chokeret til at vide hvad jeg skulle svare. Jeg troede? Men troede fejl.
Og jeg skammer mig.
Jeg skammer mig så meget, at du bliver ved med at forfølge mig i drømme.
At jeg gemmer mig, så du aldrig får øje på mig mere. ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Jeg skammer mig over at jeg troede på din falskhed. Jeg skammer mig over at jeg har såret dig så brutalt, og jeg stadig ikke helt forstår hvordan.
Jeg ved du taler med gift på tungen om mig nu.
Det kan jeg leve med. Jeg ville dog bare ønske jeg forstod hvordan jeg udløste din skingre, giftige vrede – så jeg kunne gøre det om igen? ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Jeg kan mærke dine øjne i min nakke.
Og jeg gemmer mig, som en rådden bakterie af beskidt ærlighed, der ikke fortjener andet end den væmmelse, du lod tilbage.
Jeg ved ikke om jeg tør møde dig igen.
Og jeg forstår stadig ikke hvorfor du blev dén ven. Den farligste ven, jeg aldrig nogensinde ville ønske jeg havde haft

Jørgen & Luna danser #83

Jørgen & Luna danser #83

Jørgen og Luna danser. Stilfærdigt. Midt på Jørgens stuegulv. ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ Hans arm holder om hendes spinkle talje. Hendes lyse armbåndsklirrende arm hviler let på hans skulder. Hovedet mod hans blå skjortebryst. Hans næse i hendes lyse hår. ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ Hun har bare tæer. Sidelæns vipper de, […]

Du er min sandhed #82

Du er min sandhed #82

Du er mit forår. Du er min blide brise. Du er min sandhed, du er mit hjerte. Når stjernerne i mine øjne synger, så er det for dig. Du er de grønneste af alle grønne spirer i min sjæl. Du er min lyse sommernat. Du […]

Se godt på hende, som hun sidder der og venter #81

Se godt på hende, som hun sidder der og venter #81

Se godt på hende, som hun sidder der og venter.
Hun venter på noget, som hun ikke helt forstår.
En voksen verden i udsigt, og et ønske.
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Se godt på hende, som hun sidder der og venter.
Naiv og ikke selv meget andet end et barn.
Jeg ved det hele, kan man næsten se hun tænker.
I hvert fald nok til at jeg ikke kan lade være. ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Prøv at se godt på hende, som hun sidder der og venter.
I solskin og med maven spilet ud.
Hun føler sig forlegen over at føle sig så alene, at kun en baby kan slukke den længsel. ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Hun se så spinkel ud, synes jeg.

Prøv at se hende, som hun sidder der og venter.
Det er så nemt at være bagklog, så mange år tilbage.
Vi kan sagtens grine af det – nu.
Jeg ville ønske jeg kunne sende en besked gennem tid og gamle billeder;
Ro på, Trine, du skal nok finde ud af det.
Bare rolig, jeg har dig.

Hej ko / Heiko #80

Hej ko / Heiko #80

Hør, sig mig en ting. Er det grønne snart på vej? Er det forår snart?

Derfor er jeg selvstændig #79

Derfor er jeg selvstændig #79

Der går ikke en dag, uden jeg tænker over det. Den frihed og stolthed og taknemmelig jeg oplever ved at være selvstændig er ikke er en selvfølge. Hold op, hvor har jeg grædt mange nætter af angst og bekymring og stress over alt muligt arbejde. […]

Secondhand Identity #78

Secondhand Identity #78

Jeg 🖤 genbrug!
Og jeg elsker især, at det udfordrer min kreativitet. ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Jeg har altid elsket genbrugsjagten.
Dengang jeg levede af en lillebitte SU tjente jeg lidt ekstra ved siden af, ved at finde gode genbrugskup og sælge dem videre. Det var dengang Trendsales var helt helt nyt, og vintage-bølgen for alvor ramte os.
Siden blev det bare for sjov, og for min egen skyld.
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Alle ting har en historie.
Det er især historierne, der fascinerer mig. Måske fordi jeg ikke kender dem, men selv bliver nødt til at gætte. Hvem mon har båret denne kjole?
Mon hun var lykkelig, hende der strikkede denne cardigan?
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
I mange år har jeg udelukkende gået med genbrugstøj. Ind imellem giver jeg mig selv lov til at være særligt ekstravagant og frådse i at købe nyt – især når jeg falder over smukt lingerie eller gode sko.
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Men ellers er alt i mit klædeskab genbrug. Min secondhand identity.
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Jeg elsker jagten. Der er altid overraskelser, hvis man har tålmodighed og øjnene med sig.
Når jeg falder over kompliceret håndværk, der har taget timevis at fremstille. Når jeg finder særlige kjoler, som helt sikkert er blevet båret på helt særlige dage, i helt særlige anledninger.
Jeg bliver tit voldsomt rørt, når jeg står der med andre sjæles aftryk, og historier som stadig bor et sted i foret.
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Jeg elsker faktisk også skuffelserne. Når jeg finder en mageløs jakke, men den kun findes i én størrelse, som ikke er min.
Jeg får altid en sær stædig fornemmelsen i maven. Næste gang, så finder jeg noget der er endnu federe, siger den. ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Det er altid en udfordring at få alle mulige skæve og obskure genbrugsfund til at passe sammen, og blive til en hel garderobe.
Nogle dage lykkes bedre end andre. Sådan er det med alle kreative udfordringer.
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Men mest af alt, så elsker jeg oprøret.
Det indrømmer jeg blankt!
Min secondhandidentity er min egen lille fuckfinger til hele den skingre uniformering, og en modeindustri, som slider vores planet i stumper.
Jeg vil ikke være med til det. Så det lader jeg være med, én kjole ad gangen. ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Udfordringen. Tålmodigheden. Omsorgen. Omtanken. Genbrug.
Jeg elsker det! ❤

Fortælling fra en rejse #77

Fortælling fra en rejse #77

💙 Arnarstapi i morgendis. Vi var ankommet til hotellet i bælgmørke, og anede kun lige svagt i natten, at der var ‘noget’ omkring os. Jeg vågnede tidligt, og slog det store gardin til side. Og der stod det. Det var fuldstændig storslået at vågne op […]