Jeg ønsker mig #173

Jeg ønsker mig garn – men hvem gør ikke det? Jeg ønsker mig fred til at skrive i ro. Jeg ønsker mig en lille guldring med en grøn sten i. Jeg ønsker at mine bryster vil blive ved med at sidde lige dér, hvor de gør. Jeg ønsker mig varme tæpper og bål og latter og venner og rødvin i haven. Jeg ønsker mig Frivang. […]

Dumme mor #172

Bob! Din vidunderlige, fantastiske, helt igennem gennemførte lille… lort! Hvordan kan man glemme sådan noget? Jeg mener… jeg har været mor mere end 20 år?! Og så står han dér med alle de tricks og badutspring og renden-om-hjørner som alle andre unger på næsten 6 år – og jeg himler med øjnene og bliver verdens mest lortede mærmor. Jeg burde vide bedre! JEG burde vide […]

Noget om Luna #171

Luna burde bruge briller. Men hun foretrækker at verden er en lille smule sløret. Når verden er sløret ser man hjertet mere klart, forklarer hun mig. Luna elsker farver. Hun elsker at grine. Hun elsker at omgive sig med tusinde glade mennesker og fest og latter. Men med et sløret hjerte går hun. Hendes ensomhed kravler ind under huden og lokker hende ud på åbne […]

Tillykke med dagen, gamle jas #169

“Dengang jeg var helt lille, så lavede min mor bare altid verdens bedste hjemmelavede is!” “Ej, mor. Den historie har du bare fortalt hundrede gange allerede…” “Skal jeg stoppe? Hvis I ikke gider høre den, så finder jeg bare på en anden?” “Nej, fortæl mere. Det er sjovt, at morfar stjal din chokolade. Fortæl videre…” “Ok. Men mormor, ik? Hun lavede bare verdens lækreste is, […]

Midsommer #168

Der er fortællinger i flammerne. Men de er intet værd, hvis ikke der sidder nogen med en guitar på den anden side af bålet, imens andre griner højt over en eller anden plat joke, og råber på flere øl. Mere sommer, tak. Mere latter og venskab og spontane fejringer i grålyse sommernætter, tak. Bare mere bål!! For bål – dem deles man om! ❤️

For størst af alt er hverdagskærligheden #167

For størst af alt er fandme den kærlighed! Den larmer ikke. Den råber ikke, eller kræver at få opmærksomhed eller spalteplads. Den er der bare! Det er en fuldstændig lydløs torden i hjertet. En ganske almindelig hverdagsagtig eksplosion. Det er fjedrene under skoene, og smilet, der helt af sig selv kravler op og sætter sig fast i øjenkrogen. Den kræver ikke kæmpestore armbevægelse. Den sætter […]

Skrigeskinken #166

For en gangs skyld var det mig, der stod i køkkenet den aften – til stor overraskelse og moro for den maskuline del af husholdningen. Mellemknægten udbrød sågar: “Det er det bedste mad du har lavet i år, Mor”, og jeg var tilbøjelig til at give ham ret. Jeg havde endda husket at komme salt i! ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ SkrigeSkinken, derimod, demonstrerede sit aldeles velfungerende temperament ved […]