3 ud af 4


De er hjemme.

Selvom jeg har øvet mig i et par år efterhånden er det stadig voldsomt naturstridigt at undvære dem halvdelen af tiden.

Og det uanset hvor godt vi alle har det med hinanden, og hvor godt jeg ved de har det hos deres far og hans søde familie.

Jeg. Vænner. Mig. Aldrig. Til. Det!!!

Og lige nu er der én i underskud. Som ikke er hjemme. Overhovedet.

Det fylder så meget i min bevidsthed, at jeg faktisk ikke har ord til at beskrive det.

ps. Han har det godt, efterskole-teenageren. Tror jeg nok. Jeg fik i hvert fald en sms fra ham forleden. Med en smiley i. En HEL!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *