Jeg har været stille herinde utrolig længe.

Det er ikke fordi jeg ikke har noget at sige. Nok snarere tværtimod…

Kender I godt det der med at sidde og bide sig i knoerne, for at holde sig i skindet?

Jeg sidder MIDT i noget. Og det er kæmpestort og megavildt og… og … og… ALT det, jeg har talt og talt og talt om i tusinde år.

Jeg er ved at skrive noget.

En bog. En rigtig bog.

Faktisk.

Ja, I knooooow?????!!!!

Men jeg har fået strenge ordrer på, at jeg ikke må sige noget. Til nogen. Overhovedet.

Så det prøver jeg naturligvis at lade være med.

Det lykkes ikke helt. Ikke hele tiden, i hvert fald.

For jeg er ved at flyde over af indestængt wuptifuckinghuu og jubeltango og præstationsangst og deadlinestress og endnu mere præstationsangst og pisse mega meget wuptifuckinghuu.

Og jeg ved simpelthen ikke, hvor jeg skal gøre af det?

Når jeg nu ikke må sige det til nogen.

Og af ren og skær frygt for at komme til at sige noget forkert, har jeg været nødt til slet ikke at sige noget overhovedet. I hvert fald lige om dét.

Så jeg plabrer løs, hvor som helst, om Horsens og streetart og Teaterpassagen og kontorkollektiver og børnemylder og teenagere og genbrugswin og Fyrbøderen og øl og lidt mere om Horsens.

Simpelthen for ikke at komme til at sige noget, jeg ikke må.

Men lige om lidt er det 1. juni. Og i det fine exelark (!!!) jeg har fået tildelt fra forlaget står der højt og tydeligt, at fra 1. juni må jeg sige lige præcis hvad jeg har lyst til.

Arrrggh!!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *