Bla bla bla #56


Hverdagsjunkie, Hvileløse fortællinger / torsdag, februar 22nd, 2018

Jeg sover stadig i den.
Den er tynd som servietpapir. Så tynd, at man kan se igennem stoffet flere steder. Det finmaskede stof er så tyndslidt, at det snart kun er vilje og spøgelsestråd, der holder det hele sammen.
De første huller er dukket op på ryggen.
Men printet står stadig intakt.

Bla bla bla bla bla bla… Press!

T-shirten stammer fra det hedegangne månedsmagasin. Magasinerne er for længst læst og genlæst. De blev bevaret i en årrække, men tilsidst kasseret. Men T-shirten er her stadig.

Bla bla bla bla bla…

Helt tyndslidt.
Den var allerede tyndslidt, da jeg fik den.
Jeg tror faktisk han var ret glad for den. Det betød noget, at hans T-shirt var flabet. Så behøvede han ikke engang selv sige noget, men bare lade sin T-shirt fortælle, hvad han ellers mente om kapitalisterne og de kulturradikale og alle deres rænkespil.

Bla bla bla bla bla bla…

Jeg sover stadig i den. Til der ikke er én eneste flabet tråd tilbage til at holde sammen på os. Så sover jeg stadig i den!

Det er næsten 10 år siden han døde, og jeg fik lov til at beholde hans T-shirt. Jeg sover stadig i den!

(Visited 19 times, 1 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *