8 år er lang tid at savne


Hverdagsjunkie, Kærlighed / torsdag, marts 17th, 2016

Hej far.

Jeg drømte om dig.
I lang tid, i mange mørke nætter drømte jeg om dig.

I begyndelsen, da alting var sort og tungt, drømte jeg at du var syg. Du lå i din seng. Jeg kunne ikke hjælpe dig, og i mine drømme råbte du om hjælp bagved mure af glas, hvor jeg kunne se din mund og din angst, men ikke høre dine ord.

I de drømme var du så tynd og lignede ikke min rigtige far, og jeg vidste du ville smuldre, knække midt over, hvis jeg rørte ved dig, eller forsøgte at tale til dig.

Og endelig, en ny nat drømte jeg en anden drøm.

Vi hoppede. Højt. Meget højt. På en kæmpestor trampolin. Dig og mig.
Du hoppede så højt, at jeg blev bekymret, men du lo og du lo så skægget bølgede, og holdt dig på maven af grin. Og så rakte du mig hånden og viste mig, hvordan man skulle gøre.

Jeg troede i lang lang tid, at jeg snakker med mig selv, når jeg snakker med mig selv.
Men jeg har opdaget at jeg snakker med dig.

Jeg fortæller dig alle de ting, som du godt ved, og som du aldrig vidste.
Og stiller dig alle de spørgsmål, som jeg ville ønske jeg kunne få svar på.

Jeg savner dig så hårdt, at jeg nogengange tror, at min sjæl slår sprækker af det.
Men du ligner igen min rigtige far, når jeg drømmer om dig.
Både i mine nattedrømme, og resten af tiden.

(Visited 11 times, 1 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *