Alle dage burde være som denne


Alle dage burde starte med en blød babynæve mod kinden, og en blid babynæse der snøfter rundt for at finde frem til sin mad.

Alle dage burde starte med at vågne langsomt med babyduft i næsen og lyden af en lille sulten fyr, der tager for sig.

Alle dage burde vågne stilfærdigt med en lillesøster, der pludselig blev storesøster, men som stadig elsker at morgenputte og vågne langsomt på skødet af sin mor.

Alle dage burde den langbenede storebror vågne med et gab og et grinende spørgsmål om hvad vi skal have til aftensmad.

Alle dage burde starte med havregrød og kanelsukker og cornflakes og kaffe og baby på skødet og fnisende storesøskende og lidt mere kaffe og morgenlys.

Alle dage skulle vi have god tid nok til at smøre madpakker sammen og finde på mærkelige tegninger til madposen.

Alle dage burde vi liste ud i morgendisen med hinanden i hånden, og finde små blomsterskatte mens vi venter på bussen.

Alle dage skulle busserne have lov til at passe helt perfekte sammen!

Alle dage burde have de fineste og sødeste farvelkys og kram. Og alle dage burde en nybagt 1. klasses-pige spunse afsted med muntre hilsner til sine klassekammerater.

Alle dage skulle man have lov til at nyde stilfærdig morgenmusik i en bus, på vej hjem til babylykke og mere kaffe.

Alle dage skulle man have lov til at vende hjem mens morgenen stadig kun er på vej, og finde sine elskede to i voksensengen, og alle dage skulle man have lov til at krybe tilbage under dynen til dem, og putte og nusse og putte og putte.

Alle dage skulle man have en to-måneders baby, så blød og lækker og helt vidunderlig, at man simpelthen ikke kan få nok af ham!

Alle dage skulle man få lov til at snuppe sig endnu en morgenlur med sin baby i favnen, og bagefter vågne stilfærdigt.

Alle dage burde man have lov til at starte dagen to gange. Med en blød babynæve mod sin kind, og hjertet fuld af kærlighed.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *