Anne – Skabt til at skabe

Anne - skabt til at skabe

 

“Det er i det rum, at jeg samler energi og overskud til at være mig”

 

Det er mere end et år siden, jeg spurgte fantastiske Anne – indehaver af bloggen Hverken Fugl eller Fisk – om hun havde lyst til at fortælle, hvad hendes kreativitet består af.
Anne sagde ja – også for mere end et år siden.

(Det er mig, der er en rundforvirret tosse, der sagtens kan glemme et blogindlæg i mere end et år… )

Siden har Annes virkelighed taget et krumspring, og lige straks kan vi alle få stor glæde af hendes kærlighed til at skabe vidunderlige omgivelser og velsmagende, sunde retter til folk og fæ.

Det er dejligt at læse Annes beskrivelser af det kreative flow herunder – og samtidig vide, at hun fulgte drømmen, og fra 1. januar står klar i Vrads, til at forkæle sine kunder med mad og kreativ inspiration. 


Anne - skabt til at skabe

Er der nogle bestemte materialer eller fysiske rammer der kickstarter din kreativitet?
Klart ja til begge dele. 
 
Uld i smukke levende nuancer får straks billeder af opstrikkede klædestykker til at svæve rundt for øjnene af mig. Jeg får lyst til at gå i gang med det samme, og glæden ved at cykle hjem med et nyt strikkeprojekt i posen er helt forrygende. 
 
På samme måde har jeg det med lækre råvarer i fødevarebutikkerne. Jeg kan ikke se et smukt krøllet savoykål, før jeg straks er i gang med at planlægge en salat og det måltid, som den skal være en del af.
 
Så ja – der er bestemt materialer, der tænder min ild.
 
Og sådan er det også med de fysiske rammer, jeg er meget sart over for “grimhed”, jeg har brug for smukke stille rum uden for meget larm i øjnene. Med stille mener jeg ikke tyst, men ro på på indretningsdelen, ikke for meget tjubang i plastic og objekter, der stikker af rent stilmæssigt, jeg trives bare allerbedst i rum, hvor æstetikken er på plads og hvor mine øjne kan hvile på smukke materialer og forarbejdninger. Så er der plads til, at min kreativitet kan folde sig ud.
 
Smukke garnbutikker med enkel indretning og garn af høj kvalitet giver mig lyst til at flå fra hylderne og bare gå i gang med det samme. Er der en stol og mulighed for det, ja så kan jeg sagtens sætte mig ned og slå op til det nye projekt med det samme. Også selv om det betyder at jeg må investere i en pind nr 3 for 117. gang.
 
Jeg bliver ikke mere kreativ af at være sammen med andre kreative mennesker, ikke i det moment hvor vi er sammen i alle tilfælde, jeg er mest skabende og nytænkede, når jeg er alene, men det er selvfølgelig toppen at mødes og sparre og når man kommer hjem efter sådan en omgang, ja så kan det da godt være, at kreativiteten flyder mere frit…
 
 
Var du kreativ som barn?
Meget.
Jeg tegnede, skrev, malede, flettede, bagte, hamrede og modellerede.
 
Jeg tegnede påklædningsdukker, der fik bugnede klædeskabe og jeg var ret sirlig med både at klippe nøjagtig og farvelægge, så det blev pænt. Ikke noget med tusch i forskellige retninger på samme stykke papor-tøj. Jeg kiggede i kataloger fra bl.a. Daells varehus og tegnede så tøj, der lignede og tegnede også store balkjoler inspireret af Askepot og andre Disneyprinsesser, selv om de jo var få i forhold til de hundredevis, der findes nu.
 
Jeg lavede små bøger med historier og illustrationer og de blev sendt til min farmor, som altid sendte fine breve tilbage med masser af klistermærker og rosende ord.
 
Da jeg var knap 7 lærte min oldemor Ingeborg mig at strikke, hun var meget tålmodig og kommenterede ikke på fejlene, men roste der, hvor det var rigtigt.
God pædagogik for en dame, der var født 70 år før mig.
 
Jeg strikkede og strikkede og strikkede, det ene bamsehalstørklæde efter det andet og også små nederdele til mine Pusledukker.
Jeg strikkede og strikkede og er aldrig holdt op igen, heller ikke i de periode, hvor det har været meget non-trendy, jeg måtte bare på trods…

Anne - skabt til at skabe

Hvad betyder din kreativitet for dig?
Jeg får næsten lyst til at skrive ALT!
 
Jeg har meget meget svært ved at forestille mig en Anne uden mulighed for at bruge sin kreativitet.
Det er i det rum, at jeg samler energi og overskud til at være mig, det er i det rum, at jeg får mulighed for at opdage nye sider af mig selv og også der, hvor jeg finder ro, når livet buldrer.
 
Rent mellem-menneskeligt og i relationer tænker jeg, at kreativiteten har ført mig sammen med mennesker, for hvem det også fylder. Skønne skønne mennesker, som jeg måske ellers ikke ville ha’ mødt.
Jeg oplever, at der er en meget stor nysgerrighed og rummelig i de relationer og tænker, at nettet har været en fantastiske gave i forhold til at finde nogen at spejle sig i og danne netværk med på tværs af alder, adresse og dagligdagsliv.
Og det er da bestemt med til at gøre ens egen, min egen, verden større.
 
Rent professionelt bruger jeg ikke længere den fysiske skabende kreativitet, men jeg bruger den alligevel indirekte i min tænkning og den har også vældigt meget indflydelse på det overskud, som jeg har brug for i mit arbejde.
Jeg har svært ved at forestille mig, hvordan jeg skulle blive tanket op, hvis jeg ikke længere kunne lege i køkkenet eller fordybe med mig et strikketøj…


Anne Stange - Skabt til at skabe. Besøg Annes blog på www.hverkenfuglellerfisk.dk



Kræver din kreativitet specielle fysiske rammer?
Nej – jeg kan i princippet være kreativ overalt. Og er det også.
Med strikketøjet er det jo let, det fylder ikke så meget og bliver slæbt med derhen, hvor jeg bevæger mig. Jeg er ALDRIG afsted uden et par pinde og noget uld i tasken, bare tanken om det får mig til at gyse.
 
Og i forhold til maden ja så må jeg sige, at de sidste par år, hvor jeg har boet i en lejet lejlighed med et meget meget lille og upraktisk køkken har lært mig, at det faktisk kan lade sig gøre at lave mange-retters-menuer til 60 mennesker i sådan et og det uden at kreativiteten er gået fløjten. Jeg har leget lige så meget her i mit pixie-køkken, som jeg gjorde i mit kæmpestore og veludrustede køkken tidligere.
Det er mere udfordrende at komme helt ind i de flow-agtige tilstande derude, hvor man snubler over den manglende plads og hvor det hele skal være så organiseret og systematisk for at kunne lade sig gøre, men det KAN lade sig gøre.
 
Så nej – ingen specielle fysiske rammer, men jeg kan faktisk føle mig mere begrænset af de rammer, som ikke-kreative mennesker kan sætte op ved deres holdning til skabende mennesker…


Hvad sker der inde i dig, når du fordyber dig og skaber noget med dine hænder?
Jeg kommer i flow, jeg kan miste fornemmelsen af tid og sted og jeg bliver HELT rolig, også selv om der måske er meget aktivitet i kroppen. 
Min puls falder, jeg holder op med at kommunikere, jeg bliver vildt fokuseret.
 
Jeg får en følelse af, at tingene bare sker; jeg mærker ikke, at det er mig, der skaber, det føles som om, at det vokser ud af øjeblikket.
Og når så jeg er i mål, så kan jeg næsten blive helt forbløffet over, at det faktisk er mig, der har styret processen og fået det hele til at gå op i en højere enhed.
 
Mens kroppen og jo især hænderne arbejder, der er hjernen helt på frihjul, jeg tænker ikke over det, som sker for enden af mine arme, jeg er i gang med at arbejde med helt andre ting inden i. Og ind imellem er der måske også bare helt stille derinde. Slukket for alle de tusinde tanker, der ellers plejer at suse.
 
Jeg kommer aldrig træt ud af sådan en proces, tvært imod, så giver det et kæmpe energikick…


Hvis du fik ubegrænsede midler til at skabe noget virkelig stort – hvad ville du så kaste dig ud i?
En landsomspændende aktiv kampagne for bedre og mere varieret mad i børnefamilierne. Med mødre, fædre og allermest børn som deltagende aktører.
Jeg ville lære andre at lege med maden!
 
Jeg tænker, at det at få en anden tilgang til mad og fremstilling af den ville frigive så meget energi i de tidsklemte familier, at der pludselig ville kunne åbnes op for roligere samvær, mere samvær, glæde og grin og overskud. Og det ville jo så åbne op for muligheden for at flere mennesker fik tid og energi til at afsøge deres egen kreativitet. Vi ejer den alle, det er jeg sikker på, men det kræver tid og energi at få øje på den og fremelske den. 
 
Tænk hvis flere kunne finde ro i at skabe og lege. Der er så mange måder at gøre det på, rammerne for den traditionelle tænkning omkring kreativitet trænger til at blive spængt.
 
Men det kunne nogle andre gøre, mens jeg lærte danskerne at nyde de daglige indkøb, tiden i køkkenet og det gode rolige måltid.
Og så kunne jeg lære dem at strikke bagefter…

 
Anne Stange - Skabt til at skabe. Besøg Annes blog på www.hverkenfuglellerfisk.dk


Hænger kreativitet sammen med en bestemt følelse?

Helt klart en følelse af veltilpashed, af glæde og iver og energi.
Jeg kan selvfølgelig i momenter irriteres voldsomt over noget, der ikke lige arter sig, men jeg mister ikke lysten, jeg lægger det til side og tager så noget andet frem, som kan aflede og få mig tilbage på sporet.
 
Men jeg er heller ikke bleg for at smide noget væk, hvis det ikke spiller, ind imellem kan jeg bare mærke, at dette her det går slet ikke, heller ikke selv om jeg giver tid og nærvær, og så er det bare ud med skidtet.
Jeg er ikke typen, der går tilbage til en fuser, jeg tænder en ny raket og lader mig hive med.
 
Heldigvis er det dog sådan, at jeg ikke har efterladt mig ret mange fusere, jeg kommer oftest rigtigt godt i mål med det, som jeg kaster mig ud i.
Men tiden fra startlinien til jeg bryder målsnoren kan sagtens være lang, fordi der er mange afstikkere og hvileperioder, hvis jeg lige bliver optaget af noget andet.


Anne Stange - Skabt til at skabe. Besøg Annes blog på www.hverkenfuglellerfisk.dk



Sætter du din kreativitet i system – eller lader du den boltre sig frit?

Det er lidt forskelligt. Hvis vi kun kigger på strikketøjet, så er der ikke en skid system over det. Jeg er en udpræget lyst-strikker, der ikke kunne drømme om at strikke på et projekt, som jeg ikke følte glæde ved. Så er det hen i hjørnet med det og gang i noget andet.
 
Det er helt okay med mig, for det er bare en hobby og det skal der kunne jubles over og hentes energi i. Hvis det var en levevej ville jeg måske være nødt til at gribe det anderledes an.
 
Jeg har strikket rigtigt gode ting sådan “ud-af-hovedet” og når folk så gerne vil ha’ en opskrift og jeg tænker, at jeg vil sætte mig ned og skrive og regne, så går jeg HELT død! Det er så frygteligt kedeligt, anti-kreativt, og jeg får helt matte øjne.
Skriv dog ned undervejs, vil nogen så måske tænke, men det når jeg simpelthen ikke, for jeg må bare videre og videre, pind efter pind, hvis jeg er tændt af en idé.
 
Med maden er det lidt anderledes, for der er vel en slags tillært systematik i det, jeg er kreativ i faste rammer, hvis man kan sige det sådan, for til måltiderne er der en anden slags deadline.
Jeg går ikke i køkkenet bare for at eksperimentere, jeg går i køkkenet for at lave mad, som vi skal spise, og ingen her gider at vente til kl 23, så jeg leger undervejs og lader det folde sig ud i de rammer, der så er for det.
 
Men meget af min kreativitet med mad foregår også inden i hovedet. Jeg smager på nye sammensætninger af råvarer inde i munden, når jeg kører i bil, daser i hængekøjen eller står under bruseren. Jeg ser farver og anretningsmulighed, inden jeg falder i søvn, og jeg har en hel klar idé om, hvor jeg vil hen, når jeg stiller mig ved køkkenbordet og jeg ved også hvordan, at turen skal være.
 
 
Hvilken faktor i dit liv har haft størst indflydelse på din kreativitet?
Jeg vil tro, at min families altid store opbakning og begejstring for de ting, som jeg frembragte som barn, har haft virkelig stor betydning for min skabertrang. De gav masser af positiv feedback og bar brænde til bålet ved at sørge for, at der altid var lækre materialer til rådighed og tid til at få lov til at bruge dem. Det blev prioriteret.
Begge mine forældre var/er kreative mennesker, ikke så de har levet af deres kreativitet, men den har fyldt meget i deres hverdagsliv, været en naturlig del af deres måde at være i verden på og det har selvfølgelig smittet af.
 
Både mine forældre og begge mine hold bedsteforældre kunne se, at det var vigtigt for mig at få lov til at boltre mig med papir, garn, farver, mad og ord, jeg fik lov, hele tiden, og jeg vil sige, at der også var en forventning om, at jeg ville uddanne mig inden for det kreative felt.
Men jeg tog en anden retning end den, som de tænkte var den rigtige, jeg valgte kokkefaget og det gav anledning til en del debatter, da deres forventning havde været kunsthåndværker- eller arkitektskole.
Men da de oplevede min kreativitet folde sig ud i køkkenet og så mig brænde af begejstring, så blev der længere og længere imellem sætningen “Hvis du nu havde søgt ind i Kolding….” og de er vel egentlig endt med at være ret tilfredse med, at jeg gik den vej, som jeg gjorde.
 
Hvis jeg retter fokus mod hvilken indre faktor, der har været betydningsfuld i min kreativitet, så tænker jeg, at nysgerrighed og evnen til at se muligheder i alt er væsentlig.
 
Jeg brugte de elementer, da jeg løb rundt på de store professionelle køkkengulve og også nu i et helt andet felt.
Efter at min yngste blev født skiftede jeg spor, uddannede mig til pædagog og arbejder nu som familieterapeut, og jeg oplever egentlig, at min kreative hjerne også er en vældig force her, jeg er åben overfor alle de små elementer, der svæver i rummet under samtalerne, og jeg synes, at jeg er rigtig stærk i at se det alternative og finde nye veje. På samme måde som jeg kan jonglere med gode råvarer i køkkenet, ja så kan jeg sammen med de familier, som jeg arbejder med, også få kastet en masse bolde i luften og få dem ned i ny, farverig og kontruktiv rækkefølge.
 
Anne Stange - Skabt til at skabe. Besøg Annes blog på www.hverkenfuglellerfisk.dk


Hvad driver dig? – hvor får du din inspiration fra?
Jeg kan slet ikke la’ vær’, dét er min drivkraft, en kæmpe kærlighed til at lave noget med mine hænder, til at være nysgerrig på forskellige materialer og råvarer, til den energi, der kan springe fra et godt projekt og til den glæde, som mærkes helt inden i, når et projekt bare ruller.
 
Jeg ved, at jeg er et lykkeligere menneske, når jeg tager mig tiden til at være i skabede projekter, både store og små, jeg finder ro og sjælefred og det er faktisk ikke til diskussion, om kreativiteten skal være en del af mit liv.
Jeg ville blive en ulidelige kælling, hvis jeg fik forbud…
 
 
Inspirationen finder jeg overalt, i samtaler, i byrummet, i naturen og selvfølgelig rigtigt meget på nettet, som jeg er ret forbundet til.
Jeg er ikke sådan én, der får øje på en kæp i skoven og så tænker på struktur i strik, men jeg inspireres meget af farver og former, især de menneskeskabte, men også nuancerne på blomsterne i min have kan give mig et spark ind i skuffen efter garn til et lille projekt.
 

 

 

2 Comments

  1. Åh sikken et vidunderligt interview, jeg blev SÅ glad af at læse det for det er jo ligesom at se sig selv i spejlet, så genkendeligt og fint beskrevet hvordan den kreativitet er så livsbekræftende og energigivende, tusind tak for det :-)

Comments are closed.

  • No products in the cart.