Kære Trine Du kender mig ikke (endnu) – men jeg kan godt huske dig. Du er mig, da jeg var 19 år – og jeg er dig, sådan som du er, når du engang om tusinde år er 42 år. Jeg ved godt, at du har helt vildt travlt lige nu, men tag lige og sæt dig et øjeblik, for jeg har lige et […]
Forfatter: Trine Kok
Om at sige arbejdspresset farvel
Tidligere i dag fik jeg et helt vildt godt – og svært – spørgsmål på Instagram: “Hvilke skridt tog du på vejen mod at sige fra overfor arbejdspres / arbejdsmarkedet?” Det er sådan et godt spørgsmål, og det fortjener et lidt længere svar end jeg kan give på instagram – så derfor vil jeg forsøge i det her blogindlæg at dele nogle af de […]
Kære blog – jeg har savnet dig!
Der var engang, hvor jeg bloggede konstant og meget. Og så en dag holdt vi ligesom op med at blogge? Instagram tog over, og der skete noget med vores formidling og vores historier. Jeg elskede at blogge. Det var min livline, min ventil, mit vindue ud til verden og mit helt eget lille fristed på internette. Jeg kunne altså virkelig godt tænke mig at finde […]
Spring #242
Jeg vidste det godt! Jeg skulle over den mur. Det ville koste mig livet, hvis jeg blev, hvor jeg var. Jeg ville sygne hen for foden af den, skrumpe ind til en støvet, dårlig efterligning af mig selv. Jeg havde endda selv bygget, den. Muren. Det var næsten det værste af det hele. Så stod jeg der og stirrede på en ørken af sten, møjsommeligt stablet ovenpå […]
Mød mig med favnen fuld af sandhed #177
Mød mig med favnen fuld af sandhed, og ømhed i dine lommer. Når du deler din virkelighed med mig, så ser jeg flere nuancer af verden. Din ærlighed og passion tillader også min. Når du brænder, så brænder jeg med dig. For hver gang lyset falder på dine prismer, spejler du din ægte glæde tilbage på mig, med farvespil i øjnene. 🌿
Lykken er… #176
Der er noget særligt ved at have en ven, som kun er til dig ❤️ Sådan en ven, der altid gider lytte til alt du fortæller om dinosaurer og fodboldkort og sørøverhistorier. En ven at kramme med. En ven, der kun er til dig! Din helt egen makker. Når man er Sidsten i en stor familie, hvor alle er alt for store, og har alt […]
Hvor er de russiske ministre? #175
Mallen er syg. Hagen er gal. Drinksene er sur, på grund af pap. Show me your tits. Skruen er salt. Skørhed er skør. Ild gir’ liv. Pisseplastiksko på Tour. Sammen med saftevand. Pølsen er stor og smuk. En halv er nok. Der er sug i saltstæger. Speedwaywayout!
Life, Universe and everything #174
Truth be told, så har jeg glædet mig mere til den her fødselsdag end til nogen af de andre! Tilsammen! 41? Brugte dagen på at flytte alle Ældstens møbler og installere ham i sin nye lejlighed. Det var fedt. Men ikke nær så fedt, som det her. 40? Tvang ungerne til Jelling for at glo på 1000 år gamle sten. Yndlings-nørderi, men stadig slet ikke […]
Jeg ønsker mig #173
Jeg ønsker mig garn – men hvem gør ikke det? Jeg ønsker mig fred til at skrive i ro. Jeg ønsker mig en lille guldring med en grøn sten i. Jeg ønsker at mine bryster vil blive ved med at sidde lige dér, hvor de gør. Jeg ønsker mig varme tæpper og bål og latter og venner og rødvin i haven. Jeg ønsker mig Frivang. […]
Dumme mor #172
Bob! Din vidunderlige, fantastiske, helt igennem gennemførte lille… lort! Hvordan kan man glemme sådan noget? Jeg mener… jeg har været mor mere end 20 år?! Og så står han dér med alle de tricks og badutspring og renden-om-hjørner som alle andre unger på næsten 6 år – og jeg himler med øjnene og bliver verdens mest lortede mærmor. Jeg burde vide bedre! JEG burde vide […]