Giv mig lyse nætter #147
Giv mig lyse nætter og ægthed. Giv mig en hånd at klemme om, og et stik af ømhed i sjælen. Giv mig larm i ørene, giv mig legesyge minder, giv mig fest og giv mig nørderier. Giv mig lov til at fortabe mig, forelske mig, […]
Forfatter: Trine Kok
Velkommen hjem #146
Hjem. Det er der, hvor de mennesker befinder sig, som kender dit hjerte. Kender din længsel. Hjem er det sted, hvor du føler at noget letter fra dit bryst, det samme øjeblik du sætter din fod i indkørslen. Hjem er der, hvor du har lov […]
Liste over steder, jeg har boet #145
Liste over steder, jeg har boet i mit liv;
1. Frølundsvej, Hammerum. Så tæt på jernbanen, at min far (efter sigende) kunne genkende forskellige vognsæt alene på lyden.
2. Forstanderboligen, Klinkby Plejehjem.
3. Vandborg Mølle. Med hundestejler i åen og lillesøster i underkøjen.
4. Råbjergvej, Vandborg. Min verden bestod af hjemmelavet is, æbletræet og nabopigernes Playmobil-piratskib.
5. “Brinken” i Tulstrup, hvor min vanvittige vidunderlige (enlige) mor vaskede vinduer i badedragt og regnjakke – og byggede sin egen garage, mens vi andre legede i skoven ved Knudsø, og begravede døde solsorte langs kirkemuren.
6. Sundevedsgade i Holstebro hver anden weekend – med kaninopdræt og sejlture på Limfjorden.
7. Rækkehus i Grøfthøjparken i Viby.
8. Granly i Sørvad. Den æbleplantage, suk!
9. Illerup Møllegaard, Ry. Med egen teenageafdeling på første sal, og alt for langt væk til at have et socialt liv.
10. Rønde Kostgymnasium, på trækkergangen. Det var et meget, meget langt år!
11. Præstegaardsvej, Brønshøj. I verdens mindste (men dyreste) étværelses. Men vores kat var sød.
12. I mine svigerforældres kælder – fordi lejligheden blev solgt, inden vi kunne få plads på kollegiet. Nå ja, så fik vi lige et barn, mens vi boede der i de måneder.
13. Kagsaakollegiet i Herlev, i en mikroskopisk lejlighed, hvor babyalarmen knap kunne nå ud på altanen.
14. Kagsaakollegiet, i et lille familievenligt rækkehus – nu med to børn (men stadig kun på SU).
15. Gåbensevej på Falster. Fordi… mursten til den pris!?! Og drømmen om at sætte i stand og leve den biodynamiske økodrøm. Og 3 børn.
16. Min mors kælder i Skanderborg. Fordi tiden var knap. Nogen skulle dø. Og Falser er meget, meget langt væk fra min familie i Østjylland.
17. Fyensgade, Horsens. I verdens mest skæve Pippihus, som lige nåede at være mit i 1 1/2 år.
18. Lortebrune skilsmisselejlighed på Fælledvej i Horsens. Hvad der ikke var af kvm var der til gengæld af blogindlæg og køkkensmøger.
19. Carl Johans Gade i Horsens. Med en fyrbøder under armen og et frieri og endnu en baby.
20. Midt på gågaden i Horsens. Lige under himlen på 3. sal. Med plads til alle 4 børn – indtil vi blev vanvittige!
21. Frivang. Fine, frie Frivang ❤️
Tape #144
Tape! Du driver mig til vanvid! Små klistrede fingre, der sugekopper sig fast til mig, og din surmuleunderlæbe, der bæver ved det mindste. Du invaderer min seng og mine tanker og min krop. I mine vågne timer, og mens jeg sover. Små snavsede tæer, der […]
Jeg var sandet #143
Som en ukrudtsplante i fugen mellem fliserne. Man trækker og trækker i den, og den giver sig kun lidt. For pludselig at slippe sit tag i sandet, med en sagte rislen. Og der, mellem fliserne, er der bare et hul tilbage, og man tænker over, […]
Forunderlige verden #142
“Mor, hvem var egentlig min første far?”
Han sad ved siden af mig i solskin på trappen og prikkede til en død myre.
Først forstod jeg slet ikke, hvad han mente. Først efter et øjeblik gik det op for mig.
“Mener du ligesom de andre børn?”, spurgte jeg.
“Ja”, nikkede han. Myren lå stadig helt stille, så han begyndte nysgerrigt at pille lidt skidt af de snavsede tæer i stedet for.
Verden må være aldeles forunderlig, når man blot er halv seks, og vokser op som det eneste barn i familien, der kun har én far og én mor. ❤️
Forunderligt.
Forunderligt.
Engang for længe siden #141
Jeg havde ikke planlagt at fortælle det til ham. Jeg husker lige så tydeligt at han havde én af de der hvide hospitalsskjorter på. Sådan én af det der mærkelige flonnelagtige stof med et vissent blåt sygehusstempel på fuglebrystet. Han sad på kanten af hospitalssengen […]
Sandhed #140
Det er som om at mange af svarene dukker op, når man sænker paraderne. Det gør de i hvert fald for mig. ❤️ Det er svært for mig at skrive den historie, som jeg tøvende bevæger mig ud i. Men jeg er ikke bange for […]
Historier i hemmelige skrin #138
Der er historier, der mangler at blive fortalt.
Fortællinger fra et morliv. Fortællinger om mit liv.
Der er historier, jeg ikke altid har haft lyst til at tale om. Om sorg og svigt. Angst og depressioner.
Historier, som jeg gemmer i hemmelige skrin, fordi de skræmmer mig. Fordi jeg er bange for at såre andre med dem.
Der er mange lykkelige historier i mit morliv. Og så er der de få, de allermest smertefulde. De hemmelige. Skammelige.
Det er de historier, der mangler at blive fortalt.
Det er gamle historier. Lige så mange år tilbage, som jeg har været mor til to.
Det er derfor de skal fortælles nu.
For 18 år er meget længe at gemme på fortællinger, som gør ondt.
De bliver nødt til at blive fortalt.
Sådan et slags utrygt jubilæum.
Selvom de er grimme og ubehagelige, både at tænke på og tale om.
Det er historier fra et morliv, som dengang gjorde så ondt, at jeg fejlede. Som mor. Som menneske.
Jeg fejlede dengang. Og lærte endnu mere.
Det er vigtige historier, for det er fortællingen om, hvorfor jeg er den mor, jeg er.
På trods af alt det. Dengang.
18 år er lang tid at bære på historier, der skræmmer mig.
De skal ud i solen, og have lys og kærlighed.
Det er den eneste kur jeg kender, der virker mod fødselsdepressioner og knuste drømme.
I morgen.
Jeg kan først begynde min fortælling i morgen.
Jeg skal først lige trække vejret, og huske mig selv på, at jeg er hvor jeg er i dag – fordi jeg var dér i mørket. Dengang for 18 år siden. ❤️
Nybagt #137
“Arhmen, HVAD skal du????” Min stemme røg helt op i det skingre katalog. Jeg kunne godt selv høre det, men styrken af min panik overraskede også mig, og satte sig øjeblikkeligt på min stemme. “På arbejde”, svarede han tålmodigt. For 3. gang. “Men hvad så […]