Noget om Luna #171

Luna burde bruge briller. Men hun foretrækker at verden er en lille smule sløret. Når verden er sløret ser man hjertet mere klart, forklarer hun mig. Luna elsker farver. Hun elsker at grine. Hun elsker at omgive sig med tusinde glade mennesker og fest og latter. Men med et sløret hjerte går hun. Hendes ensomhed kravler ind under huden og lokker hende ud på åbne […]

Tillykke med dagen, gamle jas #169

“Dengang jeg var helt lille, så lavede min mor bare altid verdens bedste hjemmelavede is!” “Ej, mor. Den historie har du bare fortalt hundrede gange allerede…” “Skal jeg stoppe? Hvis I ikke gider høre den, så finder jeg bare på en anden?” “Nej, fortæl mere. Det er sjovt, at morfar stjal din chokolade. Fortæl videre…” “Ok. Men mormor, ik? Hun lavede bare verdens lækreste is, […]

Midsommer #168

Der er fortællinger i flammerne. Men de er intet værd, hvis ikke der sidder nogen med en guitar på den anden side af bålet, imens andre griner højt over en eller anden plat joke, og råber på flere øl. Mere sommer, tak. Mere latter og venskab og spontane fejringer i grålyse sommernætter, tak. Bare mere bål!! For bål – dem deles man om! ❤️

For størst af alt er hverdagskærligheden #167

For størst af alt er fandme den kærlighed! Den larmer ikke. Den råber ikke, eller kræver at få opmærksomhed eller spalteplads. Den er der bare! Det er en fuldstændig lydløs torden i hjertet. En ganske almindelig hverdagsagtig eksplosion. Det er fjedrene under skoene, og smilet, der helt af sig selv kravler op og sætter sig fast i øjenkrogen. Den kræver ikke kæmpestore armbevægelse. Den sætter […]

Skrigeskinken #166

For en gangs skyld var det mig, der stod i køkkenet den aften – til stor overraskelse og moro for den maskuline del af husholdningen. Mellemknægten udbrød sågar: “Det er det bedste mad du har lavet i år, Mor”, og jeg var tilbøjelig til at give ham ret. Jeg havde endda husket at komme salt i! ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ SkrigeSkinken, derimod, demonstrerede sit aldeles velfungerende temperament ved […]

Fællesskab #165

TRÆT. Men mæt. Og lykkelig. Én time blev til to, og to timer blev til tre, og snakken greb om sig, og ingen havde helt lyst til at give slip. Det er afgørende at have mennesker i sit liv, som VED det! Ved, hvad det er for en ild, der brænder inde i dig, og genkender de mure og skyer du kravler over og springer […]

Med mor bag rattet #163

*Klik* Selen strammede over min mave. Kørelæreren kiggede undersøgende på mig. “Er du klar?”, spurgte han. Og inden jeg nåede at svare, bad han mig tænde for bilen. Jeg havde aldrig haft grund til at tage kørekort. Vi havde boet i København i årevis, og der var det bare ligesom nemmere at komme rundt med cykel. Og hvis man havde en doven dag, så kørte […]

Hank & Betty #162

Der er noget, der er skrællet af. Der er i hvert fald noget, som er blevet tydeligere for det blotte øje. Ikke et lag ovenpå. Men nok snarere et lag dybere. Jeg har altid vidst du havde det, selvom du sjældent har skiltet med det. Måske har du også selv? Du har vist mig det før – i glimt, med stor tillid og stort mod. […]