Dåseøl, branket mad, råbebørn, soleksem, saltvand i håret, nattesnak, guitar, eftermiddagskaffe, fællesopvask, væveprojekter, udflugter, grineflip, skyggesiesta, stigegolf-turnering, skærmpauser, mad i kæmpeportioner, slikbod, hundeluftning, godnathistorier (ingen bål i år), bare tæer, strikkepauser – og et par dåseøl mere.Det er familielejr.Det er ferie.Og den starter lige NU ❤️
Forfatter: Trine Kok
Mareridtsmareridt #185
Vågner af tusinde mareridt.Dukker med knive i hænderne. Åbne vinduer, som noget uhyggeligt behåret med tynde stemmer kravler ind ad. Vingede dæmoner, der flaksende lander på naboens tag.Det er aldrig nogen andre de søger. Kun mig. Jeg gemmer mig under dynens alt for tynde lag af beskyttelse, og ligger inde i den tunge, kogende varme og springer både sved og tårer i mørket. I nat […]
Gammel sjæl #184
Jeg kan godt lide duften af papiret i en gammel, gulnet, mør bog. Jeg elsker lyden af isterninger i et tungt krystalglas. Hud mod hud, hjerte mod hjerte, dét er der min sjæl finder næring. Mit tempo er adstadigt, jeg skynder mig helst langsomt, der er så meget der skal nydes undervejs. Jeg elsker ægte, oprigtig venlighed. Plader er smukkest, når vinylen er tung og […]
Ordtørke #183
Som kornet på markerne og de gulnede jordbærplanter i mit bed.Som pindsvinene i buskadserne, som ligusterhækken, som staudebedene, solsortene, bækkene, og samtlige gullige stivstikkende, tørre græsplæner. Vi lider af tørke, så voldsomt at vi skrumper og knaser. Udslukte, tørstige, desperate.Intet kan længere vokse. Hverken planter, dyr eller ord.I denne tørke.
DET BRÆNDER // Helgafjell #182
Hun vidste ikke, hvad der havde vækket hende. Huset var fuldstændig stille, men noget måtte have forstyrret hende. På puden ved siden af hende trak hendes mand vejret tungt. Hun kunne svagt ane konturerne af hans krop, aftegnet som en mørk silhuet i det rødlige skær fra vinduet. Vent? Hvad?Lynhurtigt fløj hun hen til vinduet, og øjeblikkeligt sprang hun ud til telefonen. “DET BRÆNDER!” Hun […]
Hverdag #181
Og så er der de der dage, hvor jeg intet får udrettet, fordi min hjerne hvirvler tumultagtige omkring, og forsøger at skelne alle hans ord og tanker fra mine egne, i et desperat forsøg på at agere både nærværende voksen og nærværende selvstændig.Det er ikke lykkedes de foregående år. Det kommer heller ikke til at lykkes i år. Jeg har insisteret på, at vi i […]
Hun kalder på ham #180
“Hvorfor stopper du?” Jeg spidser ørerne og forsøger virkelig at koncentrere mig. Men jo – det var rigtig nok, det jeg hørte.Jeg vender mig glædesstrålende mod dig, jeg har svært ved ikke at ligne en idiot, som jeg står der og griner overstadigt, fjollet.Du står tættere på mig, end jeg havde forventet. Jeg kan næsten mærke varmen fra din smukke hud og skinnet fra dine […]
Ting, jeg har lært af 6 år som mor til Laurits #179
– Der er altid plads til én mere. Det troede jeg, at jeg allerede vidste, men Laurits evne til altid (!) at ville invitere andre med rører mig dybt, og udfordrer mig lige så dybt. – Nogle børn står altid forrest i køen foran ruden til pingvinerne i Legoland. Og andre gør ikke. Og det ene er lige så rigtigt som det andet – men […]
Mød mig med favnen fuld af sandhed #177
Mød mig med favnen fuld af sandhed, og ømhed i dine lommer. Når du deler din virkelighed med mig, så ser jeg flere nuancer af verden. Din ærlighed og passion tillader også min. Når du brænder, så brænder jeg med dig. For hver gang lyset falder på dine prismer, spejler du din ægte glæde tilbage på mig, med farvespil i øjnene. 🌿
Lykken er… #176
Der er noget særligt ved at have en ven, som kun er til dig ❤️ Sådan en ven, der altid gider lytte til alt du fortæller om dinosaurer og fodboldkort og sørøverhistorier. En ven at kramme med. En ven, der kun er til dig! Din helt egen makker. Når man er Sidsten i en stor familie, hvor alle er alt for store, og har alt […]