AV!

…Det gør ondt når jeg griner!

Jeg har ramt et temmeligt tørt sted, og får ikke rigtig noget fra hånden.

Til gengæld får jeg leget og spillet en del Wii med drengene. Eller det vil sige; drengene synes vi leger, for mig er det blodig alvor. Jeg spiller sgu da for at vinde.

Eneste problem er bare at jeg overhovedet ikke vinder, men blive lammebasket af de møgører…

Nu gør det ondt i mine arme, ryg, mave, skuldre – muskler jeg ikke anede eksisterer værker og gør ondt, så jeg må skære ansigter når jeg skal løfte det mindste. Så meget for at ‘nyde’ et glas rødvin…

Og får man så nogen form for medfølelse? HA – hvad tror du selv?

Drengene håner mig. Håner!

Og Overblikket går rundt og gnægger og synes det er evigt morsomt at jeg rent faktisk bevæger mig og nærmest laver noget, der minder om sport…

Jeg tror sgu jeg flytter hjemmefra! Men jeg tar Wii’en med…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *