Banal plan

Mit manuskript har ligget for længe og samlet støv på mit skrivebord…

Efter afslaget fra Klematis blev jeg temmelig ærgerlig, selvom jeg virkelig ihærdigt forsøgte at fortælle mig selv, at det ville være for nemt hvis det blev antaget i første hug.

Det var bare ikke så nemt at tro på, selvom min logiske hjernehalvdel var på overarbejde for at overbevise mig om at det var bedst sådan!

Den ene side af mig blev såret og fornærmet – mens den anden side sagtens kunne se, at der er stadig lang vej at gå, at jeg snildt kan gøre mere ud af mit materiale.

At I var helt utroligt opbakkende herinde kom som en kæmpe overraskelse – og jeg tror, at hvis ikke det havde været for jeres virkelig gode ord (som allesammen er skrevet ned i min lille lommebog til dén slags!) og for Overblikket – så var det endt med at jeg havde droppet min idé og havde holdt mig på ‘sikker grund’.

Der skete også det, at jeg af to forskellige superdygtige kvinder fik nogle temmelig gode råd om hvordan jeg kan gribe næste del af processen an. (Sådan helt uopfordret. Og helt enormt omsorgsfuldt. Og virkelig professionelt. Og SÅ overvældende! I ved hvem I er: TUSINDE TAK for jeres støtte!)

Men tingene skal åbenbart lige synke ned hos mig før jeg er klar til kamp igen 🙂

I hvert fald er det først nu at jeg er parat til at tage de næste skridt.

Som udgangspunkt synes jeg min idé er fed!

Jeg kan se bogen færdig for mit indre blik, og den er bare røvlækker!

Men det er bare vildt farligt, for så kommer jeg til uværgerligt til at lave noget som er ringere hver eneste gang jeg skal formulere en sætning eller sætte pennen til papiret.

Jeg slås i dén grad med min indre perfektionisme, jeg kommer altid i tvivl om det jeg laver er godt nok. Når jeg ikke kan række ud og nå det jeg ser for mit indre blik, bliver jeg SÅ frustreret!

For at undgå at gå rundt om mig selv i store, forvirrede cirkler bliver jeg nødt til at sætte struktur på tingene. Jeg er slet, slet ikke færdig med min idé endnu – det er den simpelthen for god til, hvis jeg selv må sige det. Og det der perfektionisme-pjat øver jeg mig virkelig på at holde fra livet!

Jeg har en plan!

Jeg har lavet en liste (uha, hvor jeg elsker lister!) over de ting der skal til, førend jeg er klar til at sende manuskriptet afsted til endnu et forlag.

På listen er der 5 punkter:

1) Tjek op på hjemmesider fra forlag – hvad forventer de er med i en beskrivelse af det indsendte materiale. (Jeg har fået fortalt det hedder en ‘synops’ – men hvad katten er dog det? Nu prøver jeg mig altså bare frem…)

2) Skriv en liste (på baggrund af info fra hjemmesider) med arbejdsspørgsmål til mig selv.

3) Skriv en beskrivelse af min idé ud fra arbejdsspørgsmålene.

4) Print hele baduljen + første kapitel fra manuskriptet + beskrivelse af mig selv.

5) Find en postkasse. Mere kuvertkysseri. Og kryds fingre.

5 punkter. 5 dage. 1 punkt hver dag. Altså sender jeg mit manuskript afsted igen på fredag….

Min mave sitrer. Jeg kan mærke at jeg har svært ved at trække vejret helt ned i mellemgulvet.

Det er gode tegn! Det viser mig at jeg er spændt. Nysgerrig. Klar til kickoff.

Det fortæller mig at jeg er på rette vej!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *