Bare en drøm #3

Kaffen damper i kopperne på bordet.

Der sidder et blodrødt læbestiftaftryk på hendes kop. Hendes skarpe negle holder om koppen, som om hun er bange for, at nogen skal komme og tage den ud af hånden på hende.

“Nå, men har du så bestemt dig”? smiler hun sukkersødt.

Jeg kigger på det søde læbestiftbid på hendes kop. På hendes kuglepen og blokken på bordet foran hende. På mine egne hænder.

Det flimrer lidt.

Jeg ved godt, at hun kan hjælpe mig. Sådan noget ved man, når man drømmer. Og jeg ved, at jeg drømmer lige nu. Hun er ikke engang ægte – journalisten på den anden side af bordet. Hun er bare et aftryk af min fantasi.

Men hun har lovet mig 10000 follosers på instagram, flere bogkontrakter og succes. Masser af succes. Så meget, at jeg bliver helt ør af at tænke på det.

Der er bare et problem. Jeg løfter blikket og møder hendes grådige blik. Hun smiler sultent.

“Har vi så en aftale?”, hvisler hun med sukker dryppende fra læberne. Hendes mund bevæger sig overhovedet ikke, måske hører jeg bare hendes stemme i mit hoved?

Jeg kigger på mine hænder igen. Jeg ved godt, hvad hun tilbyder mig. Jeg ved godt, hvorfor jeg er fristet. Men ikke på den her måde. Ikke på den her måde.

“Nej”, hvisker jeg til kaffen og bordet.

“Nej”, siger jeg. Højt. Mens jeg trodsigt møder hendes blik. Følelsen sidder så stærkt i mig, at den næsten vælter ud af munden på mig.

“Kun, hvis jeg må være komplet ærlig. Jeg vil ikke andet. Jeg KAN ikke lyve!”

(Visited 9 times, 1 visits today)