Barsel, haps

Barsel. Haps!

Barselshaps. Barselssnaps. Snapsesnaps og hapsehaps.

Officielt, i hvert fald….

Uofficielt er jeg stadig i fuld sving med STORMSALEN, for vi får (gulp, gisp, gåsehud) nøglerne til vores lokaler på fredag.

Men sådan ganske officielt er jeg nu ikke længere deltidsselvstændig dagpengemodtager. Men deltidsselvstændig på barsel.

Det betyder i grunden ikke så meget, sådan rent praktisk.

Men der er dog ét sted, hvor det allerede kan mærkes – for min inbox har det sidste års tid været svinet til med alle de jobagenter og jobsøgningsmails det overhovedet har været tænkeligt.

Men nu har jeg slettet dem.

Hver og én.

For man kan jo ikke være jobsøgende og på barsel samtidig, og desuden regner jeg meget kraftigt med at jeg på den anden side af min barsel overhovedet ikke behøver oprette én eneste jobagent igen.

For så kører det. Gør det. Med mit Meraki. Og med STORMSALEN…

Og nu har jeg barsel. Og er ved at øve mig på den slags.

Det betyder også, at jeg øver mig i ikke at være online hele tiden. Og i at lade min telefon være. Bare lidt…

Og jeg øver mig i ikke at blive alt for desperat over ikke længere at kunne være i min egen krop for bare barn. Og jeg øver mig i ikke at komme til at tude, når jeg står og lægger det fine fine bittelille babytøj sammen, og gør klar til at den dér barsel skal igang for alvor. Med barn og det hele…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *