Det bedste 03 jeg nogensinde har fået


Bøger, Kreativitet / søndag, juni 14th, 2015

Det er crazy days.

Jeg er sindsygt langt forbi grænsen for, hvor min komfortzone befinder sig. Sindsygt lang forbi.

Jeg tror ikke jeg har haft det så vanvittigt siden jeg engang for 100 år siden skulle til min allerførste eksamen på seminariet.

Jeg havde klare mig ret godt op gennem folkeskolen. Ret godt, faktisk. Var ikke specielt i tvivl om, at selvfølgelig var der ting, jeg ikke var nær så god til som andre, men der var altså en del, som jeg forstod, og var i stand til at gøre rigtigt.

Men så startede gymnasiet – og af virkeligt uransagelige årsager havde jeg valgt en matematisk linje. Ja, doh?! Om jeg forstår, hvad der gik gennem hovedet på mig dengang?

Og desuden fik jeg en kæreste halvvejs inde i 2. g – som boede i den anden ende af landet.

You do the math… (for det gjorde jeg fandme ikke dengang!):

Jeg brugte hele min gymnasietid på at fjolle rundt med ham københavneren, og ikke særlig meget på hverken det faglige eller sociale liv dér, hvor jeg var.

Resultatet blev en virkelig elendig studentereksamen. Virkelig elendig!

Faktisk så elendig, at jeg op til de sidste eksaminer i 3. g måtte regne og kalkulere med, hvilke karakterer jeg skulle have i de sidste fag, for overhovedet at få huen på.

Jeg klarede mig igennem med nød og næppe. Gennemsnit på 6,8. Jeg tror, jeg må være den eneste matematiske student i danmarkshistorien med et solidt 03 i matematik?!

Det fik lov til at kravle rigtig meget ind i min bevidsthed, dengang. At jeg var elendig til at gå til eksamen, at jeg ikke duede til at gå i skole. Jeg tror faktisk, at jeg endte med at fortælle mig selv, at det var løgn, dét der med at hovedet var skruet bare sådan nogenlunde på mig.

Der gik en del år, før jeg overhovedet gad (turde?) forholde mig til at tage en uddannelse.

Jeg startede på læreruddannelsen et par år efter jeg blev student, men sprang fra igen inden det blev for alvor alvorligt.

Men så begyndte det alligevel at trække i mig.

Jeg ville gerne mere. Vide mere. Forstå mere. Udvikle mig.

Og da jeg startede på seminariet skete der noget virkelig ufatteligt:

Lige pludselig gik det op for mig, at jeg ikke bare var god til at studere – men jeg var virkelig, virkelig god til at studere.

Alt dét faglige stof, som jeg troede ville kede mig. Alle de fag, jeg troede jeg for dum til at forstå. Al den debat og studiearbejde, som jeg troede jeg ville hade. Jeg ELSKEDE det.

På første år skulle vi til eksamen i mit yndlingsfag hos min absolutte all-time yndlings-underviser.

Og lige dér besluttede jeg, at jeg ville bryde med min egen historie, og score den bedste karakter man overhovedet kunne.

Ikke for nogens skyld. Hverken min mand, mine børn, mine fremtidige elever, min lærers skyld eller noget som helst. For MIN skyld.

Jeg ville edderbroderme bevise overfor mig selv, at jeg havde taget fejl af mig!

Jeg husker det stadig helt vildt tydeligt. Emnet jeg læste op på. Opgaven jeg skrev. Alle mine argumenter.

Jeg begravede mig i fagligt stof og fulgte efter de mest usansynlige spor, der kunne lukke endnu mere op for det emne, jeg skrev om. Jeg blev fuldstændig opslugt. Betaget. Dybt fascineret af, hvordan meningen med det hele bare lå lige dér i bøgerne og ventede på, at jeg skulle finde mønsteret og sætte det sammen.

Dén følelse havde jeg aldrig-aldrig haft nogensinde før.

Jeg kunne SE det. Jeg kunne se, hvordan det hele foldede sig ud lige dér foran mig i alle de mange forskellige bøger og artikeler, der lå spredt ud over bordet. Det eneste jeg skulle var bare at samle dem op, og sætte ord på. Mine ord.

Jeg tror faktisk – hvis jeg lige lukker øjnene og graver lidt i hukommelsen – at jeg endda stadig kan huske i hvilken rækkefølge argumenterne skulle falde inde ved eksaminationen.

Jeg kan huske at yndlingslæreren et par uger inden eksamen sagde til mig, at han ville gå i flæsket på mig derinde, fordi han gerne ville hjælpe mig med at komme helt derud til kanten – og over.

Jeg kan huske, at jeg endda tog tid på mig selv – stillede et minutur på lige præcis det antal minutter eksamination skulle vare, og så stillede jeg mig under bruseren og sagde alle mine argumenter højt ud i vandet, for at teste om jeg kunne nå at få det hele med på den afmålte tid.

Jeg fik 13. Mit første 13-tal nogensinde. Det bedste 13-tal jeg nogensinde i mit liv har fået.

Ikke for nogens skyld. Hverken for min mand, mine børn, mine fremtidige elever, min lærer eller nogen som helst.

For MIN skyld!

Det er præcis den samme følelse jeg sidder med i disse dage.

Det hele folder sig ud – crazy, vanvittigt, opslugende, betagende – lige dér foran mig. I garnenderne, de pædagogiske overvejelser, formidlingsspekulationerne, strikkefasthederne, exelarkene og materialevalgene lige dér på bordet foran mig.

Min opgave er at samle alle enderne op, og sørge for at finde mønstrene og sætte dem sammen. Jeg kan SE det!

Og nu er slutspurten sat ind. Jeg er ved at sætte ord på. Mine ord.

Det er crazy, crazy, crazy days!

Jeg har de mest fantastiske mennesker omkring mig, der ikke bliver bange for hverken alle de sindsyge følelsesudsving eller at jeg fortaber mig for omverden.

Fyrbøderen er intet mindre en magisk vidunderlig, og helt seriøst – jeg kan INTET uden hans tro på mig, anerkendelse og kærlighed.

Der er ikke nogen, der skal give min bog karakter. Heldigvis.

Den skal leve sit eget liv, når jeg lige straks slipper den ud i verden.

Jeg ved godt, at den også kommer til at blive målt og vejet – og jeg ved faktisk ikke endnu, hvordan jeg kommer til at have det med det.

Men lige nu er det mest følelsen fra dengang, der fylder mig:

Jeg KAN fandme dét her. Og i virkeligheden er resultatet kun halvdelen af den her proces. Det er hele min vej herhen, der er den anden halvdel.

Det her er min bog. For min skyld. Også for en masse andres skyld: for min mands skyld, mine børns skyld, mine fremtidige elevers skyld.

Men allermest for MIN skyld.

Og jeg giver mig selv 13. Lige hér. Lige nu.

Og så kan tirsdag og fotoshoot ellers bare komme an. Jeg er klar!

(Visited 2 times, 1 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *