Blown away

Sådan en gang forårsblæst er faktisk helt i orden.

Når det blæser så meget er det næsten som om alle tanker forhindres i at slå rod.

Ingen bekymringer sætter sig fast og bliver alvorlige.

Ingen kværuleren med ydre eller indre stemmer.

Ingen klistrede fnug eller selvbebrejdelser.

Bare blæst.

Så kan jeg stå dér midt i blæsten og lade alle mine tanker flyve forvirrede omkring uden mål og fodfæste. De kan bare blæse, kan de! For jeg står bare her og står. Tankerne har godt af en gang blæst og rusk, så de ikke gror alt for fast og bliver alt for hjemmevante.

Dejlig, blød forårsblæst.

Du er velkommen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *