Brutalt!


Hverdagsjunkie, Kærlighed, Sorg / lørdag, juni 20th, 2015

Der er mennesker omkring mig i mit liv, som det gør ondt på for tiden.

Rigtig ondt.

Den slags ondt, der kan flå hjertet ud og skære det op med en sløv kniv, vende vrangen ud på det og sætte det oven på hovedet – så man går rundt med sin rå, brutale, vrangvendte smerte synligt for alle og enhver, som en klistret blødende hat.

Den slags ondt!

Deres smerte gør mig så ondt.

Jeg bliver afsindigt vred, og får lyst til at stille mig midt på gaden og skrigebande min frustration ud, og ruske noget hårdt i ren afmagt over, at nogen jeg holder af skal stå med så meget smerte.

Allerhelst ville jeg tage det fra dem, ik? Berolige dem med varme tæpper, et knus og en kop varm rødvin, og så ellers barikadere mig ved deres hoveddør bevæbnet med løveklør og strikkepinde til at stikke øjnene ud på enhver, der vovede at nærme sig!

Det er så pisse uretfærdigt! Pisse hamrende uretfærdigt! Men jeg kan ikke gøre noget ved hverken forsvunden lykke, knuste hjerter eller dødsfald. Jeg bestemmer ikke den slags. Hverken over kærlighed eller død.

Selvom jeg i glimt ville ønske jeg kunne.

For så skulle de få det hele tifold tilbage igen, skulle de, med renters rente – plus en undskyldning og et løfte om at de aldrig skal opleve den slags smerte igen. Nogensinde.

Suk.

Jeg ved det. Vi kan ikke leve det her satans liv uden at vi bliver nødt til at miste. Os selv. Kærlighed. Mennesker, vi elsker. Troen på det gode i andre. Håbet om at smerten forsvinder igen.

Det er fandme brutalt nogengange. At være i live.

(Visited 12 times, 1 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *