Storhed og fald

Der er de der aftener, hvor mørket har lagt sig omkring lejligheden med tysthed. Hvor rødvinen og snakken glider lystigt, og hvor alting giver mere og mere mening, efterhånden som roen og rødvinen indfinder sig. Det er den slags aftener jeg kan mærke det. Hvordan Luna kradser på indersiden af min hud i nakken, og hvisker til mig at, hvis ikke jeg havde alle de […]

Der er altid et valg!

Der er et valg. Det er der altid. Spørgsmålet er bare, om man nogensinde kommer dertil, hvor man opdager at valget findes. Der er et valg. Det er der. Valg er sådan nogle besynderlige størrelser. Det har jeg tit funderet over. Nogle gange kan det føles som om man har et valg i situationer, hvor man overhovedet ikke har. Og andre gange tror man, at […]

Glasloft

Når alt kommer til alt, så tror jeg stadig fuldt og fast på det! Alt dét, som vi kan mærke, der kalder på os – min elskede Fyrbøder og mig. Det kærlige, intuitive. Det generøse. Venligheden. Omsorgen for andre. En anden måde at drive forretning på, end vi hidtil har lært. En anden måde at leve liv på, end det vi selv kommer fra. Lisbeth […]

Kølig svalhed om hjertet

Fortættet. Forjættet. Fortryllet. Efteråret er på vej. Oktober svøber sig om os, som en blød og kølig svalhed om hjertet. Roligt, indefra. Nye dage trænger ind mellem vipperne, tvinger mig til at lukke øjnene op. Se op. Vågne op. Sommerens varme hviler stadig på min hud, som et stilfærdigt, forsinket kærtegn. Men oktobers svalhed lokker med blå toner, forfængelige tanker og fortryllende løfter. Oktober er […]

Min egen bindegale makker

Det var en fuldstændig sindsyg dag i går. Måske ikke udenpå – ude i den virkelige verden. Men indeni føltes det som om jeg dansede rundt i tylskørt på glødende lava, med en kæmpestor lyserød drink i hånden. Med parapy i, that is! Uden at spilde… Det var en hektisk dag. Jeg fløj rundt med strik hængende efter mig i lange baner, og forsøgte at […]

At falde. At flyve

Man kan føle sig så uendeligt lillebitte, når man står for foden af en kæmpestor mur, der blokerer hele ens udsyn. Ingen vej undenom. Ingen vej igennem. Ingen vej hen over. Jeg vidste det godt. Jeg skulle over den mur. Det ville koste mig livet, hvis jeg blev hvor jeg var. Jeg ville sygne hen for foden af den, skrumpe ind til en støvet, dårlig efterligning af […]

Forduftet

Jeg tror, man bliver nødt til at bevæge sig væk, for at man kan finde hjem igen. Den lave vintersol trak i mig, og jeg måtte ud. Jeg tænker godt, når jeg går – høj musik i ørene, og bare lige ud efter næsen. Uden plan om, hvor jeg skal ende, eller hvilket formål turen skal have. Det er som om alle de flyvske, formløse […]

Slut Prut Karma

Man bliver nødt til at flytte sig væk fra sit eget sikre sted, for at lære nyt. Man må nødvendigvis rejse væk, for at man kan finde hjem igen. Et andet udsyn. En ny vinkel. Nye perspektiver. Det er lige derude – lige uden for tryghedens behagelige komfort – at sanserne skærpes og opmærksomheden finder sit fokus. Det er i de ukendte luftlag, at modet […]