Spring #242

Jeg vidste det godt! Jeg skulle over den mur. Det ville koste mig livet, hvis jeg blev, hvor jeg var. Jeg ville sygne hen for foden af den, skrumpe ind til en støvet, dårlig efterligning af mig selv. Jeg havde endda selv bygget, den. Muren. Det var næsten det værste af det hele. Så stod jeg der og stirrede på en ørken af sten, møjsommeligt stablet ovenpå […]

Med mor bag rattet #163

*Klik* Selen strammede over min mave. Kørelæreren kiggede undersøgende på mig. “Er du klar?”, spurgte han. Og inden jeg nåede at svare, bad han mig tænde for bilen. Jeg havde aldrig haft grund til at tage kørekort. Vi havde boet i København i årevis, og der var det bare ligesom nemmere at komme rundt med cykel. Og hvis man havde en doven dag, så kørte […]

Liste over steder, jeg har boet #145

Liste over steder, jeg har boet i mit liv; 1. Frølundsvej, Hammerum. Så tæt på jernbanen, at min far (efter sigende) kunne genkende forskellige vognsæt alene på lyden. 2. Forstanderboligen, Klinkby Plejehjem. 3. Vandborg Mølle. Med hundestejler i åen og lillesøster i underkøjen. 4. Råbjergvej, Vandborg. Min verden bestod af hjemmelavet is, æbletræet og nabopigernes Playmobil-piratskib. 5. “Brinken” i Tulstrup, hvor min vanvittige vidunderlige (enlige) […]

Jeg var sandet #143

Som en ukrudtsplante i fugen mellem fliserne. Man trækker og trækker i den, og den giver sig kun lidt. For pludselig at slippe sit tag i sandet, med en sagte rislen. Og der, mellem fliserne, er der bare et hul tilbage, og man tænker over, hvor alt det sand, der fyldte hullet før er forsvundet hen? Jeg var sandet. For hver eneste dag der gik, […]

Engang for længe siden #141

Jeg havde ikke planlagt at fortælle det til ham. Jeg husker lige så tydeligt at han havde én af de der hvide hospitalsskjorter på. Sådan én af det der mærkelige flonnelagtige stof med et vissent blåt sygehusstempel på fuglebrystet. Han sad på kanten af hospitalssengen og var tydeligt irriteret over det hele. Alting, vel sagtens. Jeg forstod det godt, og forstod det alligevel ikke. Når […]

Sandhed #140

Det er som om at mange af svarene dukker op, når man sænker paraderne. Det gør de i hvert fald for mig. ❤️ Det er svært for mig at skrive den historie, som jeg tøvende bevæger mig ud i. Men jeg er ikke bange for mig selv – det er jer, jeg bliver bange for. Det lyder afsindigt mærkeligt, men jeg kan blive så bekymret […]

Historier i hemmelige skrin #138

Der er historier, der mangler at blive fortalt. Fortællinger fra et morliv. Fortællinger om mit liv. Der er historier, jeg ikke altid har haft lyst til at tale om. Om sorg og svigt. Angst og depressioner. Historier, som jeg gemmer i hemmelige skrin, fordi de skræmmer mig. Fordi jeg er bange for at såre andre med dem. Der er mange lykkelige historier i mit morliv. […]

Nybagt #137

“Arhmen, HVAD skal du????” Min stemme røg helt op i det skingre katalog. Jeg kunne godt selv høre det, men styrken af min panik overraskede også mig, og satte sig øjeblikkeligt på min stemme. “På arbejde”, svarede han tålmodigt. For 3. gang. “Men hvad så med os???”. Det burde være fysisk umuligt, men panikken fandt et endnu mere diskant niveau. “Du kan da ikke bare […]

Fra Meggido til Antarktis #136

I et andet liv var jeg blevet biolog. Eller måske marinebiolog. Så ville jeg have studeret bioluminescence og blæksprutter og muslingers livscyklus, og vandret omkring i waders og gravet efter liv i mudderbanker, foran måbende skoleklassser. Eller også var jeg i det liv blevet arkæolog, og brugt 10 år som frivillig i Meggido, med kost og mejsel i de tidligste, svale morgentimer – på jagt […]

Lost #133

Jeg vidste godt, jeg stod midt i et chok. Skilsmissen var pludselig så konkret og uundgåelig. Det hele virkede vakuumagtigt i al sin fortættethed, og jeg stod ved siden af mig selv, så på mig selv, iagttog hele det groteske scenarie, der udspillede sig for øjnene af mig. Jeg var lammet. Pakket ind i en dyne af fortættet, omklamrende ingenting, der klistrede sig til alle […]