Fra Meggido til Antarktis #136

I et andet liv var jeg blevet biolog. Eller måske marinebiolog. Så ville jeg have studeret bioluminescence og blæksprutter og muslingers livscyklus, og vandret omkring i waders og gravet efter liv i mudderbanker, foran måbende skoleklassser. Eller også var jeg i det liv blevet arkæolog, og brugt 10 år som frivillig i Meggido, med kost og mejsel i de tidligste, svale morgentimer – på jagt…Continue reading Fra Meggido til Antarktis #136

En DRØM #46

Undskyld – jeg skylder vist en forklaring på mit tudebillede forleden ? Tingene går så stærkt i knolden på mig, at jeg nogle gange glemmer at fortælle mine historier færdige… derfor er min #hvileløsefortælling i dag fortællingen om, hvor naiv man har lov til at være – og om synkronitet ❤ For 10 år siden flyttede jeg til Horsens. Jeg var ensom. Følte mig måske ikke helt…Continue reading En DRØM #46

Farvestrålende gavanter fra Frida Kahlo

Hvem låser noget så smukt væk i 50 år?

  Selvom den er smuldret, og har tydelige sektioner, hvor stoffet er helt afbleget er man ikke et sekund i tvivl, når man ser den: Den har været smuk! Og kvinden der engang bar den, må have været lidt af en personlighed, alene at bedømme ud fra den mintgrønne farve. Og ja – det vil nok være en underdrivelse at kalde Frida Kahlo ‘en personlighed’……Continue reading Hvem låser noget så smukt væk i 50 år?

Et liv uden Bowie

Jeg har tudet over Bowie i dag. Lige som resten af verden, tror jeg. Det greb mig hårdhændet om hjertet, da han i videoen kravlede tilbage i sit dunkle kabinet, med en vanvids-gestus. Tilbage i mørket. Tilbage til den bizarre verden, som han i virkeligheden hører hjemme i. Mørket, vanviddet, genialiteten. Uden for vores fatteevne. Mon han vidste det? At Lazarus ville blive hans sidste…Continue reading Et liv uden Bowie

Eksistentiel ensomhed

Da jeg studerede havde jeg en rigtig nær veninde, som jeg foretog mig alt sammen med. Alt. Faktisk. Vi sad altid ved siden af hinanden til forelæsninger, var altid sammen i pauserne, grinede af de samme jokes, strikkede de samme ideer, inspirerede hinanden i vores påklædning, skrev alle vores eksamensopgaver i fællesskab, sås i tide og utide, og tvang vores familier til også at ses…Continue reading Eksistentiel ensomhed

Et sted midt mellem kunst og Frankenstein

Når jeg ser klip som dette herunder, hvor den hollandske kunstner Theo Jansson fortæller om sine vinddrevne væsner, bliver jeg fuldstændig grebet om hjertet. Hvornår er noget i live? Hvornår er noget kunst – og hvornår har noget flyttet sig forbi begrebet ‘kunst’ og videre? “Du opdager alle de udfordringer den rigtige Skaber må have haft, da han skabte liv på jorden” Hvor er de…Continue reading Et sted midt mellem kunst og Frankenstein