Venskaber #121

Jeg går rundt ude i min have, og glor på at alting springer ud for øjenene af mig. Over hækken lyder lette, glade sommerstemmer fra naboernes have. Bestik, der klirrer og dåser, der klik-bruser, når de bliver åbnet. Lattermilde hvin stiger mod himlen, men jeg kan ikke høre vittigheden, selvom jeg spidser ører. Solen gløder gennem hækkens spinkle, saftigtgrønne løv, og jeg tænker over, at…Continue reading Venskaber #121

Velkommen, Tvivl

Velkommen, tvivl #109

Velkommen, Tvivl. Velkommen indenfor. Jeg havde nær troet, du havde forladt mig. Skinner indefra og ud. Nådesløst. Grådigt. Æder alt, og mine ord. Velkommen, Tvivl. Du slipper aldrig helt dit tag i mig, gør du? Grippene letter med tungt flaksende vinger, men kadaveret ligger stadig på jorden. Sønderlemmet. For død til at bløde mere. Jeg har snart ikke noget tilbage at stå imod med. Hver…Continue reading Velkommen, tvivl #109

Altid i tvivl. Gør det alligvel #57

Når jeg ikke kan se vejen. Når jeg kommer i tvivl om jeg kan. Når jeg bliver bange for mine egne drømme. Når glasloftet trykker. Når jeg tror at mine bekymringer er virkelighed. Når jeg tror at tiden er rindet ud. Når jeg tvivler på min egen dømmekraft. Når jeg tænker at jeg ikke ved nok. Når jeg synes andre griner af mig. Når jeg…Continue reading Altid i tvivl. Gør det alligvel #57

HandAXE, Trine – handaxe! #30

… og så var den dén, om damen, der undrede sig lidt over at hendes amerikanske historielærer blev ved med at tale om neanderthalernes ‘handbags’. Men skuldertrækkende godtog hun hans forklaringer om, at det var urmenneskenes eneste værktøj i mere end 500.000 år… – for det kunne hun sådan set godt relatere til. ??‍♀️ (‘Handaxe’, Trine! HandAXE!!)