Forduftet

Jeg tror, man bliver nødt til at bevæge sig væk, for at man kan finde hjem igen. Den lave vintersol trak i mig, og jeg måtte ud. Jeg tænker godt, når jeg går – høj musik i ørene, og bare lige ud efter næsen. Uden plan om, hvor jeg skal ende, eller hvilket formål turen skal have. Det er som om alle de flyvske, formløse […]

Umulig jul

Og så drønede de ellers ud af døren igen. Til en anden jul end vores, og andre eventyr som venter på dem lige rundt om hjørnet. Jeg lærer det aldrig. Jeg kommer aldrig til at forstå det med hjertet. Jeg vil altid synes det er umuligt, grufuldt, rædselsfuldt. Det har gibbet i mit hjerte hele ugen. I hver eneste samtale jeg har haft med dem, […]

Bræksmag, rystende lemmer og stolthed i blikket

Der er løbet både en del vand, en del tårer, en del kærlighed, en del reflektioner og en del liv gennem åen, siden rutchebanen skramlende forlod perronen. Det blev den værste rutchebanetur jeg nogensinde har været på – jeg skreg allerede af grundangst da spilværket knirkende hejsede vognen op til det øverste punkt, og mine øjne sortnede af panik, da jeg gennem træværket kunne mærke hvordan […]

Hvordan man tager til sin eksmands bryllup

Hvordan tager man til sin eksmands bryllup? Det gør man, ganske enkelt, ved at rejse sig, og sætte det ene ben foran det andet! Hvis man gør det tilstrækkeligt mange gange og husker at bevæge sig i den rigtige retning, så ender man tilsidst dér, hvor han bliver gift og man selv kigger på. I ugen op til brylluppet overvejede jeg, om jeg skulle skabe […]

Fuld tilknytning på halv tid

Det er fedt at se, hvordan den lillebitte BabyBob bliver større og tykkere og vanvittigt kvik for hver eneste dag der går. For lidt siden kunne han ingenting – og nu kan han allerede sidde selv, kaste med sin mad og råbe – på én gang!! Hveranden mandag kommer de store retur efter en uge hos deres far – og BabyBob reagerer promte med kæmpefagter, […]

3 ud af 4

De er hjemme. Selvom jeg har øvet mig i et par år efterhånden er det stadig voldsomt naturstridigt at undvære dem halvdelen af tiden. Og det uanset hvor godt vi alle har det med hinanden, og hvor godt jeg ved de har det hos deres far og hans søde familie. Jeg. Vænner. Mig. Aldrig. Til. Det!!! Og lige nu er der én i underskud. Som […]

Hveranden uge…

Hveranden uge har en anden tidsregning. Det er de uger, hvor børnene er nede i den anden ende af byen, i den anden ende af deres liv, i den anden halvdel af deres forældres kærlighed. Tiden går langsommere når de ikke er her. Jeg savner dem! Uanset hvor garvet man bliver er det simpelthen bare ikke meningen at man ikke skal være sammen med sine […]

Kan man overhovedet kalde det ferie?

Og så sidder man her. I en tom stue. Midt i dét som engang var vinterferien og hele sæsonens højdepunkt. Midt i dét som engang var en fest af fastelavnskostumer, kagebagninger, børneballade, fridage, dynetumlerier, farveladeeksplosioner, perleplader, kommercielle børnefestivaller, lego-leg, kælketure og flyverdragter. Lige midt i det. Uden børn. Og uden ferie. Nå, men ok? Kan man overhovedet kalde det vinterferie, så? Eller fastelavnstid? Skal jeg […]

Tak, men nej tak

Jeg spørger lidt mig selv hvor længe man kan blive ved med at drømme en urealistisk drøm? Og samtidig påpeger jeg overfor mig selv, at en drøm først bliver urealistisk det øjeblik man selv opgiver den. Endnu et afslag fra et forlag.  Ikke et dårligt afslag. Men stadig et afslag.  Nu er ideen om at udgive en skilsmisse-bog, skrevet at de to skilsmisséer i fællesskab/ufællesskab, […]