Kære blog – jeg har savnet dig!

Der var engang, hvor jeg bloggede konstant og meget. Og så en dag holdt vi ligesom op med at blogge? Instagram tog over, og der skete noget med vores formidling og vores historier. Jeg elskede at blogge. Det var min livline, min ventil, mit vindue ud til verden og mit helt eget lille fristed på internette. Jeg kunne altså virkelig godt tænke mig at finde […]

Gammel sjæl #184

Jeg kan godt lide duften af papiret i en gammel, gulnet, mør bog. Jeg elsker lyden af isterninger i et tungt krystalglas. Hud mod hud, hjerte mod hjerte, dét er der min sjæl finder næring. Mit tempo er adstadigt, jeg skynder mig helst langsomt, der er så meget der skal nydes undervejs. Jeg elsker ægte, oprigtig venlighed. Plader er smukkest, når vinylen er tung og […]

Ordtørke #183

Som kornet på markerne og de gulnede jordbærplanter i mit bed.Som pindsvinene i buskadserne, som ligusterhækken, som staudebedene, solsortene, bækkene, og samtlige gullige stivstikkende, tørre græsplæner. Vi lider af tørke, så voldsomt at vi skrumper og knaser. Udslukte, tørstige, desperate.Intet kan længere vokse. Hverken planter, dyr eller ord.I denne tørke.

DET BRÆNDER // Helgafjell #182

Hun vidste ikke, hvad der havde vækket hende. Huset var fuldstændig stille, men noget måtte have forstyrret hende. På puden ved siden af hende trak hendes mand vejret tungt. Hun kunne svagt ane konturerne af hans krop, aftegnet som en mørk silhuet i det rødlige skær fra vinduet. Vent? Hvad?Lynhurtigt fløj hun hen til vinduet, og øjeblikkeligt sprang hun ud til telefonen. “DET BRÆNDER!” Hun […]

Hun kalder på ham #180

“Hvorfor stopper du?” Jeg spidser ørerne og forsøger virkelig at koncentrere mig. Men jo – det var rigtig nok, det jeg hørte.Jeg vender mig glædesstrålende mod dig, jeg har svært ved ikke at ligne en idiot, som jeg står der og griner overstadigt, fjollet.Du står tættere på mig, end jeg havde forventet. Jeg kan næsten mærke varmen fra din smukke hud og skinnet fra dine […]

Noget om Luna #171

Luna burde bruge briller. Men hun foretrækker at verden er en lille smule sløret. Når verden er sløret ser man hjertet mere klart, forklarer hun mig. Luna elsker farver. Hun elsker at grine. Hun elsker at omgive sig med tusinde glade mennesker og fest og latter. Men med et sløret hjerte går hun. Hendes ensomhed kravler ind under huden og lokker hende ud på åbne […]

Midsommer #168

Der er fortællinger i flammerne. Men de er intet værd, hvis ikke der sidder nogen med en guitar på den anden side af bålet, imens andre griner højt over en eller anden plat joke, og råber på flere øl. Mere sommer, tak. Mere latter og venskab og spontane fejringer i grålyse sommernætter, tak. Bare mere bål!! For bål – dem deles man om! ❤️

Fællesskab #165

TRÆT. Men mæt. Og lykkelig. Én time blev til to, og to timer blev til tre, og snakken greb om sig, og ingen havde helt lyst til at give slip. Det er afgørende at have mennesker i sit liv, som VED det! Ved, hvad det er for en ild, der brænder inde i dig, og genkender de mure og skyer du kravler over og springer […]