Jeg var sandet #143


Hverdagsjunkie, Hvileløse fortællinger, Sorg

Som en ukrudtsplante i fugen mellem fliserne. Man trækker og trækker i den, og den giver sig kun lidt. For pludselig at slippe sit tag i sandet, med en sagte rislen. Og der, mellem fliserne, er der bare et hul tilbage, og man tænker over, hvor alt det sand, der fyldte hullet før er forsvundet […]

28. maj 2018

Engang for længe siden #141


Hverdagsjunkie, Hvileløse fortællinger, Sorg

Jeg havde ikke planlagt at fortælle det til ham. Jeg husker lige så tydeligt at han havde én af de der hvide hospitalsskjorter på. Sådan én af det der mærkelige flonnelagtige stof med et vissent blåt sygehusstempel på fuglebrystet. Han sad på kanten af hospitalssengen og var tydeligt irriteret over det hele. Alting, vel sagtens. […]

26. maj 2018

Sandhed #140


Hverdagsjunkie, Hvileløse fortællinger, Sorg

Det er som om at mange af svarene dukker op, når man sænker paraderne. Det gør de i hvert fald for mig. ❤️ Det er svært for mig at skrive den historie, som jeg tøvende bevæger mig ud i. Men jeg er ikke bange for mig selv – det er jer, jeg bliver bange for. […]

25. maj 2018

Lost #133


Hverdagsjunkie, Hvileløse fortællinger, Kvindeliv, Sorg

Jeg vidste godt, jeg stod midt i et chok. Skilsmissen var pludselig så konkret og uundgåelig. Det hele virkede vakuumagtigt i al sin fortættethed, og jeg stod ved siden af mig selv, så på mig selv, iagttog hele det groteske scenarie, der udspillede sig for øjnene af mig. Jeg var lammet. Pakket ind i en […]

18. maj 2018

Savner #114


Hverdagsjunkie, Hvileløse fortællinger, Sorg

Når jeg besøger min far er det fuldstændig de samme veje, som jeg altid har kørt. Vejen føles kortere nu. Måske er det bare mig, eller måske er det fordi jeg i mellemtiden fik et andet forhold til stedet herude? Jeg tænker over, hvordan det ville være – hvis han stadig havde været her? Sådan […]

28. april 2018

Kunsten at mindes #98


Hvileløse fortællinger, Skrivekløe, Sorg

Lås det væk, sagde han. Eller måske råbte han det. Af raseri og afmagt. Lås det væk. Bare det, at han besluttede at låse hendes ejendele væk i mere end 50 år, gør sorgen så levende. Så realistisk og forholdbar. Jeg tror næsten jeg kan se ham for mig, den kæmpestore mand. Hulkende. Ikke en […]

12. april 2018

Og så var det jeg løj #93


Hvileløse fortællinger, Skrivekløe, Sorg

Og så var det jeg løj. De stod hele vejen rundt om mig. Deres øjne stak i mig, som nåle. I huden, helt ind i knoglerne, i hovedbunden, under neglene. “Hvorfor tuder du?”, vrængede de. “Hvorfor hyler hun nu igen?”, spurgte de læreren. Og jeg klemte øjnene helt hårdt sammen, og vidste, at jeg aldrig […]

7. april 2018