Og så var det jeg løj. De stod hele vejen rundt om mig. Deres øjne stak i mig, som nåle. I huden, helt ind i knoglerne, i hovedbunden, under neglene. “Hvorfor tuder du?”, vrængede de. “Hvorfor hyler hun nu igen?”, spurgte de læreren. Og jeg klemte øjnene helt hårdt sammen, og vidste, at jeg aldrig ville kunne forklare dem hvorfor. Hvor meget jeg ville ønske…Continue reading Og så var det jeg løj #93
Kategori: Sorg
Min bindegale makker #90
Du var min bindegale makker. Det spejl jeg elskede at spejle mig i. Sammen med dig var jeg en udgave af mig, som jeg aldrig havde mødt før. Men jeg elskede alt det du spejlede tilbage. Når vi var sammen var det hele muligt. Ingen i verden kunne stå i vejen for vores planer om at overtage verdensherredømmet. Vi skulle noget. Du og jeg. Indtil…Continue reading Min bindegale makker #90
Sidst jeg havde en far #76
Sidst jeg havde en far, havde jeg også pandehår. Sidst jeg havde en far, havde jeg også lige været ude og rejse. Sidst jeg havde en far, havde jeg 3 små børn. Sidst jeg havde en far, boede jeg i den modsatte ende af landet. Sidst jeg havde en far, tænkte jeg, at vi har god tid – rigtig god tid. Sidst jeg havde en…Continue reading Sidst jeg havde en far #76
Den Forkerte Sten #74
Det blæser på stranden. Bølgerne skulper hvidt ind over sandet, og vinden rusker i klitternes grønne hår, så de hele tiden skifter frisure. Pigen går med hænderne i lommen. Skuldrene trukket godt op om begge ører. Hovedet bukket. ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ Hun leder. ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ Ikke langt fra pigen sidder en lille krabbe med øjne på stilke. Den kigger på pigen, som leder. ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ “Hvad leder du efter?”,…Continue reading Den Forkerte Sten #74
Fred #71
Med sit fuglebryst og sine unaturligt lange, knoklede ben stavrer han rundt i mine tanker som en bizar storkefortolkning af en mand. Jeg griner lidt vemodigt over hans spidse næsenæb og hans klaprende forkærlighed for himmelhøje, åbne, øde vidder. ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ Der er noget med lyset om morgenen på denne tid i marts som for altid vil være lagret i min krops erindring. Netop da han…Continue reading Fred #71
Hvidt støv for øjnene #59
Jeg vidste jeg havde glemt nøglen. Alligevel rodede jeg i min taske. Panisk. Jeg har en nøgle, sagde hun. Ironisk nok at hun har en nøgle, nåede jeg at tænke i min drøm. Den passede perfekt i døren. Jeg gik først ind. Alle rum stod fuldstændig som vi havde efterladt dem. Som om nogen var flyttet derfra i al hast, men havde efterladt en masse…Continue reading Hvidt støv for øjnene #59
Som en skovbrand rasede jeg #48
Som en skovbrand raserede jeg. Voldsom og ubønhørligt. Brændte ned i en frådende ild. Fortærede alt. I desperation brændte jeg mig selv til grunden og skreg imens. Ilden fyldte snart mine lunger og åd mig indvendig. Mit glødende hjerte antændte så let. Krøllede sammen. Forkullede. Store flager af det, der engang var mig dryssede af og lagde sig sortklistende på alle flader. Jeg smuldrede til…Continue reading Som en skovbrand rasede jeg #48
Brutalt!
Der er mennesker omkring mig i mit liv, som det gør ondt på for tiden. Rigtig ondt. Den slags ondt, der kan flå hjertet ud og skære det op med en sløv kniv, vende vrangen ud på det og sætte det oven på hovedet – så man går rundt med sin rå, brutale, vrangvendte smerte synligt for alle og enhver, som en klistret blødende hat.…Continue reading Brutalt!
Forduftet
Jeg tror, man bliver nødt til at bevæge sig væk, for at man kan finde hjem igen. Den lave vintersol trak i mig, og jeg måtte ud. Jeg tænker godt, når jeg går – høj musik i ørene, og bare lige ud efter næsen. Uden plan om, hvor jeg skal ende, eller hvilket formål turen skal have. Det er som om alle de flyvske, formløse…Continue reading Forduftet
Forræderisk levende
Den morgen han døde gik jeg ud i verden i dyb forundring over, hvordan alle andre kunne se så uberørte ud? Hvordan kunne de køre bil, handle mælk, snakke om ligegyldigheder, se så upåvirkede ud – uden at opdage, at verden selvsamme morgen havde krøllet sig sammen, rettet sig ud igen og aldrig nogensinde igen ville være den samme? Jeg kiggede på andre mennesker, og…Continue reading Forræderisk levende