Og så var det jeg løj #93

Og så var det jeg løj. De stod hele vejen rundt om mig. Deres øjne stak i mig, som nåle. I huden, helt ind i knoglerne, i hovedbunden, under neglene. “Hvorfor tuder du?”, vrængede de. “Hvorfor hyler hun nu igen?”, spurgte de læreren. Og jeg klemte øjnene helt hårdt sammen, og vidste, at jeg aldrig ville kunne forklare dem hvorfor. Hvor meget jeg ville ønske…Continue reading Og så var det jeg løj #93

Den Forkerte Sten #74

Det blæser på stranden. Bølgerne skulper hvidt ind over sandet, og vinden rusker i klitternes grønne hår, så de hele tiden skifter frisure. Pigen går med hænderne i lommen. Skuldrene trukket godt op om begge ører. Hovedet bukket. ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ Hun leder. ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ Ikke langt fra pigen sidder en lille krabbe med øjne på stilke. Den kigger på pigen, som leder. ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ “Hvad leder du efter?”,…Continue reading Den Forkerte Sten #74

Fred #71

Med sit fuglebryst og sine unaturligt lange, knoklede ben stavrer han rundt i mine tanker som en bizar storkefortolkning af en mand. Jeg griner lidt vemodigt over hans spidse næsenæb og hans klaprende forkærlighed for himmelhøje, åbne, øde vidder. ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ Der er noget med lyset om morgenen på denne tid i marts som for altid vil være lagret i min krops erindring. Netop da han…Continue reading Fred #71

Som en skovbrand rasede jeg #48

Som en skovbrand raserede jeg. Voldsom og ubønhørligt. Brændte ned i en frådende ild. Fortærede alt. I desperation brændte jeg mig selv til grunden og skreg imens. Ilden fyldte snart mine lunger og åd mig indvendig. Mit glødende hjerte antændte så let. Krøllede sammen. Forkullede. Store flager af det, der engang var mig dryssede af og lagde sig sortklistende på alle flader. Jeg smuldrede til…Continue reading Som en skovbrand rasede jeg #48

Brutalt!

Der er mennesker omkring mig i mit liv, som det gør ondt på for tiden. Rigtig ondt. Den slags ondt, der kan flå hjertet ud og skære det op med en sløv kniv, vende vrangen ud på det og sætte det oven på hovedet – så man går rundt med sin rå, brutale, vrangvendte smerte synligt for alle og enhver, som en klistret blødende hat.…Continue reading Brutalt!

Forræderisk levende

Den morgen han døde gik jeg ud i verden i dyb forundring over, hvordan alle andre kunne se så uberørte ud? Hvordan kunne de køre bil, handle mælk, snakke om ligegyldigheder, se så upåvirkede ud – uden at opdage, at verden selvsamme morgen havde krøllet sig sammen, rettet sig ud igen og aldrig nogensinde igen ville være den samme? Jeg kiggede på andre mennesker, og…Continue reading Forræderisk levende