Du var min bindegale makker. Det spejl jeg elskede at spejle mig i. Sammen med dig var jeg en udgave af mig, som jeg aldrig havde mødt før. Men jeg elskede alt det du spejlede tilbage. Når vi var sammen var det hele muligt. Ingen i verden kunne stå i vejen for vores planer om at overtage verdensherredømmet. Vi skulle noget. Du og jeg. Indtil […]
Kategori: Sorg
Sidst jeg havde en far #76
Sidst jeg havde en far, havde jeg også pandehår. Sidst jeg havde en far, havde jeg også lige været ude og rejse. Sidst jeg havde en far, havde jeg 3 små børn. Sidst jeg havde en far, boede jeg i den modsatte ende af landet. Sidst jeg havde en far, tænkte jeg, at vi har god tid – rigtig god tid. Sidst jeg havde en […]
Den Forkerte Sten #74
Det blæser på stranden. Bølgerne skulper hvidt ind over sandet, og vinden rusker i klitternes grønne hår, så de hele tiden skifter frisure. Pigen går med hænderne i lommen. Skuldrene trukket godt op om begge ører. Hovedet bukket. ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ Hun leder. ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ Ikke langt fra pigen sidder en lille krabbe med øjne på stilke. Den kigger på pigen, som leder. ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ “Hvad leder du efter?”, […]
Fred #71
Med sit fuglebryst og sine unaturligt lange, knoklede ben stavrer han rundt i mine tanker som en bizar storkefortolkning af en mand. Jeg griner lidt vemodigt over hans spidse næsenæb og hans klaprende forkærlighed for himmelhøje, åbne, øde vidder. ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ Der er noget med lyset om morgenen på denne tid i marts som for altid vil være lagret i min krops erindring. Netop da han […]
Hvidt støv for øjnene #59
Jeg vidste jeg havde glemt nøglen. Alligevel rodede jeg i min taske. Panisk. Jeg har en nøgle, sagde hun. Ironisk nok at hun har en nøgle, nåede jeg at tænke i min drøm. Den passede perfekt i døren. Jeg gik først ind. Alle rum stod fuldstændig som vi havde efterladt dem. Som om nogen var flyttet derfra i al hast, men havde efterladt en masse […]
Som en skovbrand rasede jeg #48
Som en skovbrand raserede jeg. Voldsom og ubønhørligt. Brændte ned i en frådende ild. Fortærede alt. I desperation brændte jeg mig selv til grunden og skreg imens. Ilden fyldte snart mine lunger og åd mig indvendig. Mit glødende hjerte antændte så let. Krøllede sammen. Forkullede. Store flager af det, der engang var mig dryssede af og lagde sig sortklistende på alle flader. Jeg smuldrede til […]
Brutalt!
Der er mennesker omkring mig i mit liv, som det gør ondt på for tiden. Rigtig ondt. Den slags ondt, der kan flå hjertet ud og skære det op med en sløv kniv, vende vrangen ud på det og sætte det oven på hovedet – så man går rundt med sin rå, brutale, vrangvendte smerte synligt for alle og enhver, som en klistret blødende hat. […]
Ikke mere at miste
Søren Kirkegaard skrev “At turde vove er at miste fodfæste for en stund. Ikke at turde vove er at miste livet” Jeg vil vove at vende hans smukke og meget sigende citat en lille smule på hovedet, for jeg vil fortælle historien om dengang, hvor jeg blev nødt til at miste alt, for at vinde selve livet tilbage. Dengang var vinteren kold og våd og […]
65
Tillykke med fødselsdagen, din gamle sjover. Jeg har sgu ikke købt noget til dig i år – jeg tror faktisk også du er ret ligeglad, dér hvor du er… Men jeg har sunget for dig, og sendt dig drømme om rødvin og solskin på terrassen. Hvis du havde været her havde du sikkert sagt at det var skide ligemeget at fejre en gammel idiot som dig, men […]
Lev!
Det er så skrøbeligt, livet. Når vi bliver slynget ud i sorgen er den største udfordring at udgå frygten for at leve, men i stedet hylde livet og den overvældende taknemmelighed over at vi er her. Her. Nu. Mine børn er i trygge hænder, og min elskede Fyrbøders hjerte ligger i mine hænder i dag. Alt er ikke godt, men stadig smukt. For vi er […]