I dag er historien ikke min. Den er deres. I dag handler historien om Laurits og Carl, der byder gæsterne velkommen med ordene: “Det her er Carl, og vi er sådan i slags familie, for vi har den samme søster” – “Ja, og bror!”, supplerer den anden. I dag handler historien om Karen, der ved at hendes bror elsker chokoladekage, og når han elsker noget, […]
Kategori: Taknemmelig
Tude-tapenade #132
Jeg har lige stået og tudet i mit køkken. Lige ned i tapenaden. Bare sådan lige. Tude-tapenade… Over at være så fucking lykkelig. Over at være så taknemmelig over at have så meget. Jeg har set nordlys. Været ude og rejse med min mor og søster. Jeg har et sommerhus. Jeg har et Akademi. Jeg har fire børn. Seriøst? Hvordan bar jeg mig ad med […]
En ufrivillig drejning #119
Pyha! Lige nu er jeg godtnok taknemmelig for cykelhjelm og gode mennesker, der gør det, der skal til! Storesen er sluppet med et blåt øje og knubs og hudafskrabninger i ansigtet – og TAK for, at han altid-altid-altid kører med hjelm!! Hans cykel og computer kommer aldrig til at blive sig selv igen – men den pris er billigt sluppet, så længe han bare er […]
Hurlumhejpik #117
Jeg snyder i dag! Dagens fortælling har jeg nemlig slet ikke selv skrevet ? Vi har en god gammel og fuldstændig u-undgåelig tradition blandt mine søskende og jeg, som handler om at skrive obskure sange til hinanden i en hvilken som helst anledning. Melodien er altid ‘I en kælder sort som kul’ – og det betyder Intet om det rimer, om det er sandt – […]
Derfor er jeg selvstændig #79
Der går ikke en dag, uden jeg tænker over det. Den frihed og stolthed og taknemmelig jeg oplever ved at være selvstændig er ikke er en selvfølge. Hold op, hvor har jeg grædt mange nætter af angst og bekymring og stress over alt muligt arbejde. Så mange tårer. Så meget stress. Så meget bekymring, at jeg til sidst ikke engang kunne mærke mig selv, men […]
Tror på forår #75
Når isen knager Og mit hjerte synger frit Tror jeg på forår.
Så står hun der på skrænten #41
Så står hun der på skrænten. Med sit faste blik rettet mod en glemt fotograf. Lige der på skrænten. Midt i det hele. “Tøseholdet”… Det er hende, der er mit tøsehold. Fra 1976 til nu. Jeg er der også. Nogen pudser min næse, derude til højre. Og min søster er der også. Under kalechen til venste. Og der står hun på skrænten. Der er virvar […]
Forduftet
Jeg tror, man bliver nødt til at bevæge sig væk, for at man kan finde hjem igen. Den lave vintersol trak i mig, og jeg måtte ud. Jeg tænker godt, når jeg går – høj musik i ørene, og bare lige ud efter næsen. Uden plan om, hvor jeg skal ende, eller hvilket formål turen skal have. Det er som om alle de flyvske, formløse […]
Indadvendte erkendelser
Jeg bliver altid utrolig indadvendt på denne årstid. Det vidste jeg ikke, men når jeg tænker tilbage bliver det tydeligere og tydeligere for mig, at det er det, der sker. Oktober griber mig fast om hjertet, og fører mig nye, men velkendte steder hen. Sådan er det vel, når man rammer den alder og det erfaringsniveau jeg bevæger mig rundt på – at stederne aldrig […]
Flyv, fisk. Flyv!
Som en fisk, der kun kan stå på stranden og stirre tørt ud på det hav, som den så inderligt længes efter at boltre sig i. Det er sådan det føles. Når man står dér og kan høre, at de kaotiske bølger kalder og lokker noget så besnærende. Tørt sand, tørre ord, tørre tanker. Sand i tankerne, grus i maskineriet. Tørt sand er bare ikke […]