Velkommen, Tvivl

Velkommen, tvivl #109

Velkommen, Tvivl. Velkommen indenfor. Jeg havde nær troet, du havde forladt mig. Skinner indefra og ud. Nådesløst. Grådigt. Æder alt, og mine ord. Velkommen, Tvivl. Du slipper aldrig helt dit tag i mig, gør du? Grippene letter med tungt flaksende vinger, men kadaveret ligger stadig på jorden. Sønderlemmet. For død til at bløde mere. Jeg har snart ikke noget tilbage at stå imod med. Hver…Continue reading Velkommen, tvivl #109

Altid i tvivl. Gør det alligvel #57

Når jeg ikke kan se vejen. Når jeg kommer i tvivl om jeg kan. Når jeg bliver bange for mine egne drømme. Når glasloftet trykker. Når jeg tror at mine bekymringer er virkelighed. Når jeg tror at tiden er rindet ud. Når jeg tvivler på min egen dømmekraft. Når jeg tænker at jeg ikke ved nok. Når jeg synes andre griner af mig. Når jeg…Continue reading Altid i tvivl. Gør det alligvel #57

My Golden Lady #54

Der var engang, hvor jeg så Elizabeth Taylor som Cleopatra for første gang. Og for anden gang. Og tredje, fjerde og femte! Mine veninder talte om Dirty Dancing. Jeg anede ikke hvad de mente. Det eneste jeg vidste var, at jeg ville være som hende, når jeg engang blev voksen; Ubeskriveligt smuk. Ubeskriveligt forkælet. Ubeskriveligt rig. Jeg hang ved hendes replikker, og jeg efterabede hendes…Continue reading My Golden Lady #54

Kryb #9

Jeg var helt sikker på, at jeg kunne høre den! Selvom mørket smøg sig ind i mine øregange, og jeg holdt dynen så tæt over hovedet, at ilten forsvandt – så kunne jeg høre den. Hvert af dens 8 ben. Kæmpestore, behårede og fuldstændig lydløse. Lyset fra gadelamperne fejede skråt ind gennem kældervinduet og landede i en kølig, bleg sø midt på gulvet i mit…Continue reading Kryb #9

Tidsrejse

Hvis jeg kunne… så ville jeg tage til New York i begyndelsen af 70’erne. Måske… hmmm… 1972? Jeg gad så godt være der. Opleve stemningen. Mærke musikken. Lytte til kunsten. Være lige dér, hvor Andy Warhol lavede sine værker. Hvor Alice Cooper gav koncerter. Hvor Led Zeppelin dukkede op, og spillede som om det galdt livet. Hvilket det gjorde. 1972. New York. Det gad jeg…Continue reading Tidsrejse

Tanketom

Der var engang, hvor jeg længtes efter at skrive hver eneste dag. Alle mulige andre ting optog min opmærksomhed, og min computer var mit sacred space, min blog var mit refugium. Jeg længes stadig efter at skrive, men det føles slet ikke sådan mere. Det er næsten omvendt. Jeg længes efter at få mening i hverdagshandlinger i stedet for at stirre ind i formålsløse skærme.…Continue reading Tanketom