Dagen før dagen

Det er i morgen.
Dagen!

Fotografen er klar. Børnemodellerne er booket. Tøjet er fundet frem. Locations er peget ud. Planen er beskrevet.
Alt er klar.

Eller hvad?

Har du nogensinde prøvet at stå med en kæmpestor, megavigtig deadline?
Hvordan havde du det?

For at være helt ærlig, så troede jeg, at jeg ville nå at dø inden jeg kom hertil.
Dø i forsøget – med støvlerne på.
Hånden på hjertet: jeg anede ikke om jeg havde det i mig – at gennemføre.

Men deadline er i morgen, og jeg er stadig i live.
Og hvad der er endnu vildere: jeg er faktisk også klar!

En sirlig stabel strik ligger klar og venter på at blive fotograferet.
Manuskriptet er 97 % færdig, videoerne er skudt og ligger klar på hjemmesiden, og forlaget sidder klar til at gribe alle mine flyvske strikketanker, og putte dem allesammen på papir.

Jo. Alt er klar.

 

 

 

Shit, er det nu godt nok, det jeg får skrevet?”
“Jeg er jo ikke rigtig forfatter, det er en total illusion jeg bilder mig ind, at jeg kan skrive en bog…”
“Årh, der er INGEN teenagepiger der gider strikke, hvad fanden forestiller jeg mig?”
“Åh nej, når først jeg får udgivet den her bog, får alle øjnene op for at jeg bare er en håbløs amatør…”

Kender du godt de der ting, man kan gå rundt og sige til sig selv, for ikke at gøre dét, som man ved, at man skal gøre?
Nå – men sådan der ser mine tanker altså ud. De grimme af slagsen.

Måske er ligningen:
Jo mere hjerteblod man lægger i et projekt – jo større er trangen til at selvdestruere, og dø en hel del gange undervejs?

Men – surprise! – jeg døde ikke??

Ét eller andet sted undervejs i den her bog-proces besluttede jeg mig for, at
godt nok er godt nok.

Jeg kan ikke være noget, jeg ikke er.
Det eneste jeg kan, er at gøre hvad jeg kan – med det jeg har.

Én maske ad gangen. Én dag ad gangen. Jeg gør noget – bare noget.
Måske er det noget hø, det jeg får gjort. Måske er det fedt?
Jeg ved det faktisk ikke, og i virkeligheden er det nok heller ikke mig, der skal afgøre om dét jeg får skabt er godt eller skidt.

Jeg ved, at jeg ikke er perfekt. Og det bliver min bog heller ikke.
Heldigvis… for ellers var der jo ingen grund til at skrive mere end én 😉

I morgen går det løs.
Du kan evt. følge med ovre på facebook eller instagram, hvor jeg løbende lægger billeder ud.

Men i dag har jeg tænkt mig at få hæftet de sidste ender – både på et par strikketøj og i mine tanker.
Det er en ret stor ting for mig at være i live i dag, her dagen før dagen. 🙂

Vi ses i morgen. Ja, vi gør så!

Kærlig hilsen Trine

1 Comment

Comments are closed.

  • No products in the cart.