Dengang vi strikkede en cykel #68


Garn, Hvileløse fortællinger, Skrivekløe / onsdag, marts 7th, 2018

Når man er en cykelsportsentusiast, så er det ret vildt, den lille flække man kalder ‘hjem’ skal være målby for ét af verdens fedeste cykelløb.

Hele vinteren 2011-2012 kunne jeg kun tænke på cykler.
Og garn. … Jeg havde en plan. Der skulle gøres noget den anledning. Noget strik.

Så jeg satte byens strikkere i stævne, og hele vinteren mødtes vi på cafeerne, bevæbnet med pink garn og strikkepinde.
Tålmodigt strikkede vi lap for lap.
Der var ingen, som helt forstod, hvad jeg mente med det dér ‘yarnbombing’ jeg talte om – men efterhånden gik det op for dem, hvad formålet med vores strikkerier var.
Pindene klirrede lystigt den vinter. Det pink garn gjorde noget for humøret, og selvom vinteren stadig bed koldt i kinderne, var der pludselig ikke så længe til forår.

Der kom både børn, unge og voksne for at strikke.
Og til hver eneste strikkecafé dukkede Ruth på 88 år op.

Hver eneste uge kom hun glædesstrålende ind ad døren, og fortalte at hun havde læst om os i avisen, om hun måtte være med? Hun cyklede tværs gennem byen for at komme og strikke, og hver uge havde hun allerede glemt, at hun havde siddet her for blot en uge siden.
Hun hev strikkepindene op af tasken, og spurgte nysgerrigt hvad alt det lyserøde skulle bruges til.
Og hver uge forklarede jeg, at vi skulle pakke en statue ind i lyserødt strik i anledning af cykelløbet – og hver uge rystede hun på hovedet, og sagde, at det ligegodt var det mest tossede, hun nogensinde havde hørt.

Ganske få dage inden cykelløbet kravlede jeg rundt deroppe på statuen.
Jeg var 7 måneder henne på det tidspunkt, og jeg flækkede (selvfølgelig) mine eneste graviditetsbukser, mens jeg møvede rundt deroppe.

En hel vinters anstrengelser sluttede på en forårsdag i maj 2012.
Cykelløbet drønede forbi statuen 3 gange på deres rute, og selvom jeg virkelig heppede, så var der ikke én eneste kommentar fra Jørgen Leth (det havde ellers gjort oplevelsen fuldendt!)

Jeg tænker tit på den lyserøde vinter. Det står for mig som ét af de vigtigste eksempler på, hvad strik kan;
Det kan samle os på tværs af alder, køn, og etnicitet. Det skaber fælleskab, latter og venskaber.
Uanset om det er det mest tossede, man nogensinde har hørt 💖

(Visited 8 times, 1 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *