Der var engang en stork, der hed Jesper #20


Hvileløse fortællinger, Skrivekløe / fredag, januar 12th, 2018

Der var engang en stork, der hed Jesper.
Jesper var en helt almindelig stork, som yndede at gå rundt og gøre helt almindelige storketing. Han stolpede rundt på sine lange ben og spejdede efter mad, han tog sig tit en slapper nede ved mosen, og så elskede han at flyve lidt rundt på må og få. En ganske almindelig stork, kan man vist roligt sige.

Men en dag som Jesper gik rundt og chillede, så skete der alligevel noget, lidt ud over det sædvanlige:
Han havde fået øje på en særligt lækker frø, som han lige skulle til at sætte næbbet i – da frøen pludselig råbte:
“Nej nej, ikke spise mig! Jeg er i virkeligheden en tryllefrø, og jeg vil give dig 3 ønsker, hvis du sparer mit liv!”

Jesper gloede på frøen.
Det lød da egentlig meget godt, selvom han aldrig havde mødt en tryllefrø før.
“Ok – den er jeg med på!” klaprede han.
“Mit første ønske er, at jeg gerne vil have rigdom – uendeligt meget rigdom!”
“Bingo” kvækkede tryllefrøen, og med det samme begyndte det at styrtregne med guldmønter, der faldt så tæt og hårdt, at både Jesper og frøen hastigt måtte flygte ind under en trækrone for ikke at blive slået fordærvet.

“Tja, det kan jeg altså ikke rigtig bruge til noget”, konstaterede Jesper tvært inde fra sit skjulested. “Jeg er jo ligesom en stork? Hvad skal jeg bruge guldmønter til? Jeg har i øvrigt heller ingen lommer at have dem i…”
Jesper kiggede ærgerligt på vandhullet, der nu var helt fyldt med guld, i stedet for fisk.

Frøen smilede manisk til ham, og slog forsøgsvis ud med sine stumparme for at imponere Jesper med den heftige mængde guld. Storken lod som om han ikke så det.

“Næh, jeg tror vist du må have bedre held med det næste ønske”, surmulede storken.
“Jeg ønsker mig, at jeg er mega handsome. Altså sådan rigtig lækker, ik!”

Og vupti, så havde han støvler, jakke og guldkæder på. Tryllefrøen havde tryllet de dyreste og mest eksklusive mærkevarer frem på Jespersen krop, og storken gloede målløs ned af sig selv.
Guldkæderne dinglede tungt om hans spinkle hals, og vingerne var mast ind i en jakken i en underligt skæv vinkel.

“What the…?” udbrød Jesper irriteret. “Kæft, du er elendig til det her!”
Og så åd Jesper frøen og levede lykkeligt til sine dages ende.

(Visited 24 times, 1 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *