Derfor er jeg selvstændig #79


Hvileløse fortællinger, Skab dig!, Taknemmelig / fredag, marts 23rd, 2018

Der går ikke en dag, uden jeg tænker over det.
Den frihed og stolthed og taknemmelig jeg oplever ved at være selvstændig er ikke er en selvfølge.

Hold op, hvor har jeg grædt mange nætter af angst og bekymring og stress over alt muligt arbejde.
Så mange tårer. Så meget stress.
Så meget bekymring, at jeg til sidst ikke engang kunne mærke mig selv, men kun ænsede arbejde.

Det er et kæmpestort valg, selv at sætte sit arbejdsliv i værk.
Kæmpestort.
Og det tænker jeg over hver eneste dag!
At det ikke er alle, der har den frihed, jeg har.
At det ikke er alle, som føler den stolthed, jeg gør.
At det ikke er alle, der har oplevet at vågne om morgenen og tænke; “YES, jeg skal på arbejde nu!”. Jeg tænker ret meget på at huske.
Jeg skal huske, hvor angst jeg var engang. Og hvor stresset jeg var. Bekymret og uligevægtig og så fuld af mismod, at jeg dårligt nok ænsede dagene, der spurtede afsted omkring mig.
Jeg skal huske det – for det er vigtigt ikke at glemme, hvorfor jeg har truffet det her kæmpestore valg om at stå selv.
Stænde selv. Sætte i værk
Selvstændig. Iværksætter.

Der går ikke en dag, uden jeg tænker over, hvor taknemmelig jeg er.

Det er ikke en selvfølge at føle sig fri.
Det er ikke en selvfølge at være stolt af sit arbejde.
At føle, at man tjener et formål. At man er det rigtige sted for én.
Det er ikke en selvfølge at elske sit arbejde.

Det husker jeg hver dag.
Og taknemmeligheden over at huske alt det – den er faktisk den eneste og største selvfølgelighed i mit arbejdsliv.

(Visited 4 times, 1 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *