“Det er majet, majet vigtigt!”

Nå, men så sidder man der til det som har udviklet sig til den månedlige løftede pegefinger.

På den hårde skammel, på den anden side af sin læges kæmpebord, fyldt med metaldimser jeg helst ikke vil  vide hvad man bruger til…

Hendes stol er selvfølgelig højere end min, og jeg føler mig fuldstændig som om jeg sad skoleret på rektors kontor.

Mig: “Nå, men jeg er så startet på det her kursus…..”

Lægedamen: “Ja, det er vigtigt at du starter på det kursus. Det er majet, majet vigtigt! Hvor længe har du været sygemeldt? Et år, snart? Så er det majet, majet vigtigt!”

Mig: “Ja, det er jo også derfor jeg er startet, og jeg synes egentlig det….”

Lægedamen: “Ja, for det er majet, majet vigtigt!”

Mig: “Øh.. ja.”

(pause, mens lægedamen kigger på mig over sine halvkantsbriller)

Mig: “Jeg er forresten også holdt op med at ryge”

Lægedamen: “Godt. For det er majet, majet vigtigt at holde op med at ryge”

Mig: “…….”

Lægedamen: “Tager du stadig din medicin? For det er majet, majet vigtigt!”

Mig: “Ja det gør je……”

Lægedamen: “Nu får du en ny recept, og så ses vi igen efter nytår. Husk at tage din medicin. Det er majet, majet vigitgt! Og så skal du passe dit kursus. Det er vigtigt. Majet.”

Mig: “…. øhm… ?”

Lægedamen: “… og så skal du sørge for at det er et SAMarbejde med kommunen, det er majet vigtigt. De er en MEDspiller, Trine – ikke en modspiller. Det er majet vigtigt du husker det. Og så skal du passe dit kursus, det er vigtigt at du kommer afsted – ellers tager de jo dine penge fra dig. Men du kan jo også vælge at blive hjemmegående husmor. Det kan du godt. Men så er det noget du vælger. Det er majet vigtigt du tænker over det. Majet.”

Mig: “….”

Lægedamen: “Farvel. På gensyn i det nye år. Husk at tage din medicin”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *