Det lærte vi hinanden


Jeg dansede med min Fyrbøder i nat. Eller rettere sagt i morges.

Vi dansede midt på gaden, på vej hjem fra en forrygende bytur, hvor vi både havde hørt hobitter synge, set slagtere servere coctails, fortalt vilde røverhistorier og spist alt for meget og alt for lækker mad.

Lige midt på gaden, mens vi gik og talte om hvor lettede vi begge er over ikke at være unge og desperate længere.

Lige midt i mørket, og ganske uskønt så det sikkert ud, for vi var både fulde, pjattede og pakket ind i hundrede lag overtøj.

Vi sad i sofaen lidt tidligere i dag og forsøgte at få vores hoveder til at hænge rigtig sammen igen. Og som vi sad der og grinede af en tosset tur i byen var det umuligt at undgå at se det:

Vi er utrolig gode til at være lykkelige.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *