Det værste spørgsmål, du nogensinde kan stille mig…


Freelanceliv / tirsdag, august 25th, 2015

 

“Nå – men hvad laver du så i din virksomhed?”

Hahaha… ej, men undskyld jeg griner. Jeg griner ikke af dig – helt ærligt, det gør jeg ikke.
Men jeg kommer til at fnise hver eneste (!) gang, nogen stiller mig det spørgsmål. Fordi det bare er verdens værste spørgsmål at stille mig.

Det korte svar kunne selvfølgelig være: Jeg laver sådan noget med garn og strik.

Og så kunne spørgeren måske løfte øjenbrynene lidt og tænke sit – og gå videre til det næste offer og stille præcis det samme spørgsmål, og få et mindst lige så intetsigende svar.

Problemet med både spørgsmålet og mig er bare, at det aldrig er så enkelt. Det er aldrig så enkelt, vel?

Jeg har næsten ondt af det menneske, der kommer til at stille mig lige præcis dét spørgsmål.
For resultatet er oftest et ordskælv, som det tager timevis at rydde op efter.

“Nå, ok. Men sig det så – hvad fanden er det så du laver i din virksomhed?”
Seriøst? Ok, men så er du altså også selv ude om det. Holder du fast?? Ok – here goes:

Min virksomhed hedder MERAKI
– det er græsk, og betyder noget i retning af “Alt det vi skaber, og som vi lægger en bid af os selv, vores sjæl og vores kærlighed i”.

Det er DET jeg laver i min virksomhed.
Intet mindre.

Jeg laver Meraki: Håndholdt kærlighed. Skabende stoltheds arbejde.

Meraki er alt det, der sker inde i os, når vi skaber noget med vores hænder og tanker.
I virkeligheden er det underordnet hvilke materialer vi arbejder med – for tankeprocesserne er de samme, uanset om det er maling, træ, vatpinde, madvarer, kridt, metal, krydderier, talkolonner – eller for mit eget vedkommende ord og garn – vi skaber os med.

Vi har alle evnerne og viljen til at skabe boende i os.
Jo, vi har så. Også dig!
Det kommer bare ud på forskellige måder for os allesammen, hver især.

Og det er dér, jeg forsøger at sætte ind!
Mit arbejde handler om at finde det dér Meraki frem. Hos mig selv, og hos andre.

“Nå. Ok. Det lyder da meget sjovt, sådan at gøre sin hobby til sin levevej….” 
(Argh. Mine tæer krøller sig altid sammen, når nogen siger sådan til mig. Men det må du lige høre om en anden gang…)

“… Men kan du leve af det? Hvad tjener du dine penge på?”

Suk.

Altså.
Hvis det stod til mig, så var penge bare SÅ ligemeget. Det er aldrig pengene, der driver mig til noget som helst. Heller ikke til at være selvstændig. Men nu er jeg hverken naiv eller altruistisk nok til at overse, at det selvfølgelig skal kunne løbe rundt, og da gerne mere end det
– og selvom jeg ville ønske man kunne leve af kærlighed, kunst og kildevand, så går den ikke i den virkelige verden.
Ikke hele tiden, i hvert fald.

Det er derfor jeg laver eksperimenterende, legesyge workshops for børn. Giver dem lov til at få fingrene i skidtet. Afprøve materialer og teknikker. Forære dem muligheden for at finde ud af, hvad de kan bruge deres hjerner og de der lapper for enden af deres arme til – andet end at dimse på en iPad.

Jeg skriver og fortæller og foredrager og underviser.
Jeg elsker at snakke (ha – det havde du opdaget, ik?) – men mit yndlingsemne vil altid være det skabende arbejde. Jeg elsker, når jeg får lov til at skubbe til andres forestillinger om, at de ikke er en skid kreative. For gu er de da så. De har måske bare ikke selv opdaget det endnu.
Og så mener jeg i øvrigt, at vi for alvor er ved at have et problem i et samfund, der bliver ved med at underkende de manuelle, skabende håndværk og udtryksformer.
Det forsøger jeg at gøre noget ved, dér hvor jeg kan. Fx med de undervisningmaterialer jeg skriver, som bliver anvendt i Folkeskolen.

Jeg skaber mig desuden med alt det garn og uld, som jeg overhovedet kan få fingrene i.
Det bliver til strikkeprojekter, som fx den strikkede have. Og til strikke-kunst.
Men det bliver også til strikkeopskrifter – især til nybegyndere. Det bliver også til den strikkebog for børn, som jeg udgiver senere på efteråret. Og til den e-bog om begynder-strik, som jeg skriver på. Det bliver også til strikkeworkshops og streetart. Og strikkeforløb for stressramte. Og strikke-arrangementer for flygninge. Og strikkeskole for børn.

 

 

Undskyld. Men du spurgte selv….
(sort of…)

Og nu skal jeg nok stoppe med at snakke, så du lige kan trække vejret helt ned i lungerne og puste ud.

Måske får du lyst til at skynde dig videre – og ønske, at du aldrig havde spurgt?
Det er faktisk helt ok. Vi kan ikke brænde for de samme ting allesammen. Du har sikkert også noget, som du brænder for, og som jeg ikke nødvendigvis forstår.

 

Eller også… så sidder du lige nu og spekulerer over, hvad DU skaber dig med?

Nu er det din tur. Speak up:

Hvad er DIT meraki? 

 

 

 

(Visited 144 times, 1 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *