Det var her min strikkede historie tog sin begyndelse #34


Hvileløse fortællinger, Skrivekløe, Strik / lørdag, januar 27th, 2018

Jeg husker faktisk ikke strikketøjet.
Men jeg husker hendes varme hænder, og min ryg mod hendes varme.
Og så husker jeg garnet. Det var mørkegrøn. Så mørkegrøn som den dybeste granskov. Og acryl.
Vi strikkede en grydelap til min farmor, og tværs over det mørkegrønne ubehjælpelige strik broderede jeg med kæmpestore barnebogstaver;
FAR
MOR
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Min farmor døde ganske få år senere, og min lille hjerne havde allerede glemt alt om både min mors bløde strikkehænder og den grønne klud. Men 25 år senere dukkede den til min store overraskelse op igen. ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Ser du – min far var instrumentbygger, og når man lakerer en violin med shellak, så skal man bruge en klud til at tørre det overskydende lak væk.
Helst en strikket klud. Gerne lidt slidt.
Og helst én i mørkegrøn acryl med store pink bogstaver på.
Da min farmor døde flyttede kluden hjem på min fars værksted. Hvor vi fandt den alle de år senere. Efter hans død, hvor vi måtte rydde op i hans ting.
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Det er sådan det er med strik.
Selv de mest ubetydelige og ubehjælpsomme masker spiller en rolle.
Man holder fast i dem.
I det de står for.
Fortællingerne om bløde hænder og mennesker, vi havde engang.
Der bor historier i strik.
Og der bor endnu flere historier i fortællingerne om de ting vi strikker. ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Dette er lige her min historie startede.
På billeder her.
Hun ser så koncentreret ud. Med hans morgenkåbe på.
Det er også her min historie fik sin betydning, tror jeg.
Med bløde hænder og mennesker i mit liv, som holdt fast i, at det jeg skabte havde betydning.
Som lærte mig noget helt fundamentalt om, hvorfor vi gør som vi gør.
Med bløde hænder, mørkegrøn acryl og et helt livs historier.

(Visited 4 times, 1 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *