Det var hér vi blev hinandens

Det er lidt ligesom at få et par sko på, som man synes er TOTALT fede. Og som egentlig passer ret fint. Og i grunden er de egentlig også éns stil.

Men man ender alligevel altid med at tage nogen andre på?

Det er både med vemod og spændt forventning, at vi sætter et stort fedt kryds i vores påskekalender, og så småt begynder at pakke vores liv i kasser.

Om sølle 10 uger flytter vi!

Hold nu kæft!

Hold. Nu. Kæft!

Vi var godtnok et helt, helt andet sted dengang vi listede rundt herude i haven og drømte om det liv vi kunne se konturerne af.

Og fuldstændig som et par sko man skal lære at kende, har vi lige så stille – skridt for skridt – gået vores fælles liv til.

Min kæmpestore Fyrbøderkærlighed blev for alvor gået til i dette hjem.

Det var hér hans kærlighed fik højt til loftet, og det var i disse stuer vi for alvor blev den familie. Det var i dette hjem at vi fandt størrelsen på vores kærlighed, og det var i dette liv vi fandt den vej, som er vores. Det var hér han friede. Det var hér BabyBob blev skabt. Det var hér Meraki fandt sin grundform. Det var hér vi blev forældre til vores første og fjerde barn.

Det var hér vi blev hinandens i så mange en forstand!

Men hvis der er én ting jeg har lært gennem årene, så er det at det aldrig er rammerne, der definere et hjem!

Det er ikke vejen, naboerne, byen, stemningen, økonomien, børnene, vennerne, jobbet eller noget som helst andet.

Det er faktisk ikke engang huset!

Det er dét man putter ind i huset, ind i rammerne, der definere et hjem!

(Mit hjem er Fyrbøderen, og ja – så kliché er jeg simpelthen gået hen og blevet, gud bedre det…)

Det er tid til at vores fysiske rammer skal skiftes ud.

Vi har kigget og kigget efter et hus vi gerne ville købe, men det er ikke dukket op endnu. Så indtil det gør, skifter vi vores palæ ud med et hjem lige under himlen.

1. april rykker vi ned midt i byen, lige midt på gågaden i slentre-afstand til jobs og skoler.

Vi har fundet en kæmpestor lejlighed allerøverst oppe i en flot, gammel opgang. Der er værelser til alle mand, og så mange stuer at man kan ødsle med dem.

Det er en gammel, hyggelig lejlighed med charme og skrå vægge – og vi glæder os allerede så meget, at vi drømmer simultant om den om natten.

Jeg kan se den for mig, vores næste stue, med bøger og børn i stabler, ganske som vi plejer. Gæster ind og ud af døren, masser af leg, masser af stilhed, masser af rod, masser af krammere, masser af det hele.

Vi skifter måske rammerne ud – men indholdet er præcis det samme!

Arh, det kan ikke blive april hurtigt nok…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *