DIY – Stofomslag til kinabog


DIY, Hverdagsjunkie, Sy / lørdag, februar 21st, 2009

Sy et omslag til din notesbog, så du glæder dig hver gang du finder den frem. Der er ikke noget mere lækkert end en smuk bog til notater, digte, skrøbelige tanker, madopskrifter – eller hvad du ellers går og brygger på 🙂

Rigtig god fornøjelse – jeg håber du kan forstå mine instruktioner. Skrive meget gerne til mig hvis du har spørgsmål eller andre kommentarer – eller hvis du får lavet noget godt, du har lyst til at vise frem 🙂

Klip stoffet så det måler 29 cm x 56 cm. Disse mål er beregnet til en alminelig kinabog A5

Brug fast stof; hør, lærred, voksdug, uld eller andet.

Sy diagonale stikninger på hele stykket. Hvis der ikke er et tydeligt mønster i dit stof kan du måle ud på bagsiden og tegne op med en blyant – det gør det nemmere at sy efter. Dette er for at give mere struktur til stoffet – hvis du er modig kan du vælge en tråd i kontrastfarve 🙂

 

Buk 1 cm om på de to korte sider og sy kanten fast.

 

Buk 3½ cm om på den ene langside og lave en stikning så tæt på kanten du kan komme.

 

Læg bogen ind i omslaget og mål hvor bredt ombukket på den modsatte kant skal være. Det passer formentlig med 3½ cm, men hellere være på den sikre side, ikk 😉

Buk den anden langside det antal cm du målte ud og sy på samme måde som ovenfor en stikning tæt ved kanten.

 

Nu ser dit omslag sådan ud.

Buk den ene side 11 cm ind, læg den øverste og den nedeste kant præcis oven på kanten nedenunder. Sæt nåle i for at holde godt fast.

Sy en stikning – fra ydersiden – præcis oven i den stikning du før lavede næsten ude ved kanten. Hvis du har været omhyggelig går stikningen igennem begge lag og når du har syet både foroven og forneden har du fået lavet dig en lille lomme.

Læg bogens bagside ind i lommen for at tjekke om lommen passer som den skal.

Luk bogen med omslaget på. Nu kan du måle dig frem til hvor du vil have noget pynteværk siddende 🙂 Jeg har hér valgt at klippe et T i noget andet stof.
Prøv dig frem til du finder den rigtige løsning, og sæt det fast med nåle.

Sy dit pynte-halløj fast, fx som hér med brede zigzag-sting.

Læg bogen ind i omslaget igen og luk den. Stram stoffet godt til (så det ikke kommer til at slaske rundt på bogen senere). Sæt en nål fast dér hvor stoffet bukker ind under forsiden, gør det både foroven og forneden.

Sy forside-lommens øverste og nederste fast som du før gjorde med bagsiden. Nu er dit omslag færdigt og klar til at pynte op på din kinabog og dit skrivebord 😉

Færdigt arbejde!

(Visited 4 times, 1 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *