Drengen i midten #135


Hvileløse fortællinger, Kærlighed, Morperspektiv, Taknemmelig / søndag, maj 20th, 2018

I dag er historien ikke min.
Den er deres.

I dag handler historien om Laurits og Carl, der byder gæsterne velkommen med ordene: “Det her er Carl, og vi er sådan i slags familie, for vi har den samme søster” – “Ja, og bror!”, supplerer den anden.

I dag handler historien om Karen, der ved at hendes bror elsker chokoladekage, og når han elsker noget, så er det dét, han skal have.

I dag handler historien om en børneflok, der leger og griner og fiser rundt, på kryds og tværs, mens de voksne stilfærdigt smiler til hinanden hen over det hele, og skåler på, at vi har skabt sådan et fantastisk og rummeligt kludetæppe.

I dag handler historien også om Laurits på 5 år, der slår på glasset og rejser sig på sin stol, og foran alle, store og små, i kæmpefamilien, hvor han knap kender halvdelen siger:
“Kære Magnus, vi elsker dig altså rigtig meget allesammen”.

I dag handler historien om at turde dele sit moderskab og sin sårbarhed med en anden kvinde, med både tillid og børnene for øje.

I dag handler historien om dem.

Men mest af alt, så handler historien i dag om drengen i midten.
Den lille, forsigtige fyr, som holdt op. Med både at være lille og forsigtig.

I dag handler historien om Magnus, der voksede os alle over hovedet, og voksede hjem til sig selv.

I dag handler historien om ham.
Om kludetæpper og kærlighed.
Og elskede Magnus, der sidder lige i midten af det hele.

I dag handler historien om dem.
Og om ham. ❤️

(Visited 6 times, 1 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *