Dummedukke #105

Dummedukke #105

”Faren elsker os meget, meget højt. Og vi elsker ham meget, meget højt. Men han længtes ud i verden, og hvis han sad her sammen med os lige nu, ville han kun elske, men ikke nyde at være sammen. Forstår du, hvad jeg mener?”
”Det ved jeg ikke”, svarede DummeDukke, mens hun prøvede om hun kunne få en af sine fletninger ind i munden. Spidsen kunne lige akkurat nå hendes lille mund, så dukken drejede og drejede og drejede sin lille nakke for at komme tættere på, men fletningen flyttede sig hele tiden, og til sidst gav hun op.
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
”Hvad er det I spiser?”, spurgte hun så.
”Hawregwyn”, svarede Pigen med munden fuld af mad.
DummeDukke lænede sig ind over Pigens tallerken og kiggede ned i mælken. ”Er det sne?”, spurgte hun – og Pigen kiggede hovedrystende op på Moren, som trak på skuldrene.
”Sne og smadder-elske og nyde. I er altså skøre”, sagde DummeDukke til mælken, mens hun lænede og lænede – indtil hun til sidst fik overbalance og svuppede lige ned i Pigens tallerken, så mælkesne og havregryn fløj til alle sider.

(Visited 4 times, 1 visits today)


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *