Dyt dyt – skal vi byt’? #4


Hvileløse fortællinger, Skrivekløe / onsdag, december 27th, 2017

Sonja var dødsens ræd.
Sådan en kanin var jo et møgfarligt dyr. Og pisse utilregneligt, tilmed!
Ikke på vilkår at hun nogensinde ville komme og besøge Mormor igen.
Ikke, så længe det skoddyr også skulle bo der. ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

Mormor forstod hende egentlig godt. Kaninen kunne hun ikke skille sig af med. Men hun ville jo heller ikke undvære Sonja, vel? ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

Noget måtte der gøres. Og så var det, at Mormor fik en god idé!⠀⠀⠀⠀

“Hvad med at gå til en hypnotisør?” foreslog hun Sonja. “Så kan han kurere dig for din kaninskræk.”
Sonja gloede på mormor.
“Hvis du tror jeg går til sådan en hypno-fyr helt alene, så må du tro om igen, mormor”, sagde hun. “Jeg er sguda kun 13 år gammel? Så går man altså ikke til høpnutisør helt alene, vel?!”

Mormor tænkte lidt. “Hvad nu, hvis jeg går med? Jeg ryger alligevel også alt for meget. Så kan jeg blive kureret for min rygning samtidig?”

Og sådan blev det.

Hånd i hånd gik Sonja og Mormor til hypnotisøren, og bagefter tog de lige direkte hjem til mormor – nu skulle det vise sig, om det havde virket.

“Det var dog er utrolig ubehageligt dyr, sådan en kanin”.
Sonja kiggede på Mormor. Mormor havde sved på panden. Hun stirrede på kaninen, og gik et skridt længere væk fra kaninburet.

“Hvad? Den der lille harmløse tingest?”, grinede Sonja, mens hun tændte en smøg. ⠀⠀⠀

(Visited 28 times, 1 visits today)